S_FørOgNu_1922-23

Umiddelbart ved Siden af Indgangen til Holmens Kirkegaard, altsaa paa venstre Side af Alleerne, fandtes „Farimagsvejen“, som strakte sig herfra via Øster- og Nørre Glacis, krydsende Nørre­ bros Alleerne, og videre over Vester Glacis for at ende i Gamle Kongevej, der hvor denne ved „Trommesalen“ udmundede i Vester­ brogade (se Oversigtskortet II Aargang Side 36 & 37). Beskrivel­ sen af denne Vejs Forvandling fra en almindelig ubefærdet, kede­ lig Landevej til 2 mægtig befærdede Gader: Øster- og Nørre Farimagsgade og det gamle, nu nedlagte Jernbane Terræn, — saavel som Beskrivelse af de til samme Kvarter hørende Kærlig­ heds- og Ægteskabsstier langs Sortedamssøen, som nu benævnes Øster- og Nørre Søgade, — vil vi senere komme tilbage til. Paa den frie Plads, som laa imellen Farimagsvejens Begyndelse ved Holmens Kirkegaard og den langs Sortedamssøen løbende

for Konsumtionsskriveren, og der var endda saa megen Plads i Bygningen, at der kunde indrettes endnu en Lejlighed, som blev tillagt Enken efter den foregaaende Konsumtionsskriver, som Fri­ bolig paa Livstid. Ved Siden af Acciseboden laa forskellige ubetydelige Ejendomme, hvoraf den, som laa paa Hjørnet af Castelsvejen, husede Helts be­ kendte Beværtning, som var et behageligt Tilflugtssted om Som­ meren for Hovedstadens Borgere, som spillede Kort eller Kegler og pokuleredé, imedens de røg Tobak af Værtens Kridtpiber. Paa den venstre Side af Vejen for Enden af Alleen, lige før man kom til Holmens Kirkegaards Indgang, laa nogle Ejendomme ; i den første af dem nærmest Alleen laa J e s p e r s e n s Traktørsted, som besøgtes af et tarveligere Publikum, særlig Skovgæster, — samt af Ligfølger, der kom fra Kirkegaarden og drak Gravøl her,

ot, „Føl- og N u“ ved E lfelt. .

U dsigt fra „Lille T riangel“ (hvor Ø ster Farim agsgade og Ø stersøgade udmunder i Ø sterbrogade) gennem Ø sterbros A lléerne. 1922.

som ofte trak langt ud paa Natten. Ofte maatte disse begejstrede Gæster, naar Sviren trak ud efter Øster Ports Lukning, lægge Vejen om ad Nørreport. Ligeoverfor H e l t s Beværtning, paa det andet Hjørne af Gastels­ vejen, laa i Begyndelsen af det ,19de Aarhundrede et stateligt to Etagers Hus med Frontespice og Manzardtag, „det hvide Hus“ (se de mange Afbildninger vi bringer af dette smukke Hus). Hvor- naar det var bygget vides ikke bestemt, Sandsynligheden taler dog for, at det var i Slutningen af det 18de Aarhundrede. Det lignede et Palæ, især set fra Sortedams Dosseringen over Soen. Ifølge Traditionen stammede Tømmeret, der blev benyttet i Huset, fra S t r u e n s e e ’s og B r a n d t ’s Skafot. Her boede i det 19de Aarhundredes Begyndelse Digterinden B i r g i t t e C a t h r i n e B o y e, Moder til Biskop H e r t z og anden Gang Enke efter Justitsraad Boye (d. 1815). Huset ejedes i sin Tid af Dr. phil. J. J. D am p e s Svigermoder, i 1830erne, da kgl. Skuespiller Chr. N i e m a n n R o s e n k i l d e med Familie flyttede ind i Husets 1ste Etage, ejedes Huset af Snedkermester G ra n - b e rg : R o s e n k i l d e var Fader til kgl. Skuespiller Adolf. R. og til kgl. Skuespillerinde Fru J u l i e S ø d r i n g , som i sine udgivne

Kærligheds- eller Ægteskabssti (senere omdøbt til Skilsmissestien), som benævnedes „lille Triangel“, laa et lille Hus, som ses paa Billedet Side 48, det ejedes af Vognmand Chr. V ello . Sortedamssøen var dengang ikke reguleret, og Stien afgav en ubanet og tildels overbevokset Vej, hvis vildnisagtige Karakter dog netop gav den een Tiltrækning mere for elskende Hjerter og for Lystfiskere, som satte Pris paa denne Ensomhed. Ligeoverfor dette Hus, altsaa paa højre Side af Østerbrogade, laa Østerbros Accisebod, hvor der opkrævedes en Afgift (Ziisen) af en Mængde indenlandske Produkter, der indførtes til Hovedstaden, endvidere af Kreaturer, Svin, Heste og Faar (Græspenge), Vin, Salt, Tobak og mange flere Artikler. Denne Accisebod nedbrændte under Bombardementet 1807, (desværre har et Billede af Boden vist sig at være uopnaaeligt), den erstattedes af den Bygning, som mange af os har kendt, som laa midt paa Ravelinen lige udenfor Øster Port og som ses paa flere af vore Billeder (f. Eks. 7. Aarg. Side 280). 1 1807, da den købtes som Erstatning for den nedbrændte Accise­ bod, var det allerede en gammel Bygning, som ikke destomindre blev staaende, indtil den, da Frihavnen og Østbanegaarden anlag­ des i 1897, nedreves. I Bygningen indrettedes Kontor og Bolig