S_FørOgNu_1922-23

D A »Før øg Nu« a ltsaa nu afsluttes, føler jeg Trang til at takke alle Dem, søm tappert liar holdt ud igennem de mange Aar, øg derved givet m ig Mod øg Ud­ holdenhed til — skønt det er sket med betydelige pekuniære Ofre — at gennemføre min Plan. nemlig; at illustrere Begrebet »KØBENHAVN• fra første Fæ rd helt op til vor Tid. Man har selvfølgelig paa. flere Punkter maatfet bære øver med Planens Gennem­ førelse, særlig i Retning a f Stoffets Tilrettelæggelse,, da det jo nøk erindres, at Planen gik ud r a a »aldeles improviseret« successive at. løse Opgaven alt som vi skred fremad. Intet Manuskript førelaa forud, ingen Oversigt øver Billedstoffet søm skulde skaffes, eller over. hvorfra det skulde skaffes, forela a forud. Mit Mød til a t starte d e tte Foretagende paa denne løse Basis, støttede jeg ud e lukk end e d e rp a a , a t m ine 50 Aars Oplevelser i Hovedstaden baseret p a a m in s tø re In te re sse fø r og K end skab til alt. hvad der var foregaaet a f Forandringer i H ov ed s tad en , søm jeg h a v d e væ re t ee ivrig Modstander .af. maafte k om m e m ig til s to r N y tte successive som jeg a rb e jd ed e mig dybere øg dybere ind i Stoffet, da alt, hvad d e r v a r sket, stod friskt og levende i mim Hukommelse. Jeg havde fra. mim Barndom haft en stor Forkærlighed for' alle Hinders Bevarelse; jeg syntes, at det v a r i høj Grad. interessant og 'fængslende at fordybe sig i Fortidens Begivenheder og Kultur øg sammenligne dem med. Nutidens rastløse Higen efter at ødelægge alt det gamle, det hyggelige øg d e t skønne, søm jeg i min Ungdom i 1360erne øg 1370erne havde b e u n d re t og f ry d e t mig ove r. Den blidere øg mere forstaaende Stemning, der dengang v a r den frem h e rsk en d e saav e l i Privatlivet søm i det offentlige Liv. øg ikke m ind st H ov ed s tad en s og Om egnens Ro­ mantik og Poesi, syntes jeg gav Hvile før S jæ len øg F riskhed i Sindet. Alt dette nedbrødes, j a rettere nedsabled.es a f de vise Mænd, som tog den bru­ tale Bestemmel.se : at alt. som. Befolkningen i Aarhundreder var voxet sammen med skulde forsvinde. Man rev de gamle Porte og Volde ned, man kastede Voldgravene til, man berøvede øs den vidunderskønne Plet, hvor m a n i A a rh u n d re d e r havde ind- aandet den friske Luft under Træernes Kroner øg nydt de v idunde rlige U d sig te r over Glacieme øg hele Landskabet omkring disse øg Søerne, ov e r Ø resund og øv e r K a lve ­ boderne. M an o p tr a a d te som Vandaler lige overfor disse p rag tfu lde Volde, man sløjfede alle de herlige Minder øm Krig' og Fred, der knyttede sig til dem igennem skulde finde Sted i de kommende .Aar, øg jeg besluttede m ig til, saa sn a rt mine øko­ nomiske Forhold 'tillod det, at raabe et Memento og søge a t væ kk e Stemning hos den Del a f Befolkningen, der. ligesom jeg, havde op levet de gam le Fo rho ld og med Vemod set Ødelæggelsen skride frem , fo r a t m a n s lu ttede sig s am m en og væ rn ed e de Rester a f Byens gamle Minder, som endnu h av d e s i Behold, m od V and a le rn es fortsatte Ødelæggelses-Mani. Der gik mange A a r hen , i hv ilke m in Beslutning mod­ nedes mere og mere, og til Trods for at det stod mig k la rt, a t Opgaven v ar saare vanskelig, da de yngre Generationer fra 1890efne og følgende Aartier, der ikke kendte Fortidsminderne som de ældre, der stammer fra 1840erne, 1.850erne og 1860erne, vare vanskelige at faa I Tale, besluttede jeg mig dog til at udgive et Værk om Hoved­ stadens Fortidsminder, forsynet med et omfattende Illustrationsstof. Jeg henvendte mig da til Gyldendals Forlag og konfererede med afdøde Etatsraad Jacob Hegel om Realisationen a f min Tanke, men han tog alt Haab fra mig om at faa en Forlægger, som vilde løbe Risikoen ved Udgivelsen a f Værket. Han udtalte, at hvis den Plan skulde føres igennem, som jeg udviklede for ham med Hensyn til Fremførelsen a f det ulimiterede Kvantum. Billedstof, jeg agtede at bringe, sa a kunde det med Lethed blive et Tab for em Forlægger a f flere Hundrede Tusinde Kroner, og det vilde jeg aldrig fa a nogen Forlægger fil at risikere.. Selv om min Tanke var, som han sagde, ualmindelig smuk og patriotisk og fortjente den største og bedste Støtte, vilde den Ikke kunde realiseres uden .stort Tab, da Interessen for Fortidsminderne i Nutiden var saare ringe blandt Befolkningen. Jeg overvejede Situationen i nogen Tid og sagde h am da. a t jeg havde besluttet mig til at gøre Forsøget for egen Regning, hvilket glædede ham, idet han tilføjede, at e en Fordel havde jeg absolut derved, nemlig den, at jeg aldrig vilde møde den Konkurrence, som han kæmpede med i sin. Forlagsvirksomhed!