S_FørOgNu_1922-23

og e t til K ontorchefen, ligesom m an her finder e t L okale til Brug for F oreningen a f R igsdags-T jenestem æ ndene, i hv ilk et er op stil­ let en B uste af denne Forenings Æ resm edlem , F o rfa tte re n E rik Skram . B usten er m o delleret a f kgl. K amm ersanger H erold og af denne sk æ n k et Foreningen som Gave. Selv e fte r denne k o rte Oversigt vil m an have fa a e t In d try k k et af, a t den dan sk e R igsdag i d et tred ie C hristiansborg h a r fa ae t en fu ld tu d væ rdig Bolig, selv om den m aaske ikke i Udfoldelse af P ra g t og k u n stn erisk U dsm ykning k an m aale sig med de store Landes P arlam entsb ygn in ger. ifølge P la n ern e fra 1903 var d et B estemm elsen, a t Kongens R e­ p ræ sen tatio n slo k aler skulde ligge paa d et nye C hristiansborg, og ved C hristian don lOdes R eg erin gstiltræ d else y tred e han d et Øn­ ske, a t der ogsaa blev K ongebolig paa d et nye Slot. N aar denne P lan er æ ndret, er G runden den, a t der fra R egeringens og Rigs­

banlyst. I Form af ophedet Vand føres V arm en fra en K ra fts ta ­ tio n bag S taldm esterg aard en til V arm lu ftsk an alem e i S lo ttets Kæ ldere, og for a t skaffe Plads til disse N yanlæ g, er der la g t en ny Kæ lder und er den gam le, og G ulvet i denne er hæ vet en M eter. D yrt h a r d et v æ re t a t genopføre d et tred ie C hristiansborg. Samm enligner m an B ekostningen m ed den, der m edgik til de tid ­ ligere Opførelser, fa a r m an et k ra ftig t Bevis for, i hvilken Grad Pengenes Væ rdi er su n k et i d et lange T idsrum . Og endnu m ere iøjnefald en de bliver P risforskellen , n kar d et tages i B etragtning, a t hele R id eb an ean læ get og M arm orbroen er in d b e fa tte t i Sum ­ m en for d et første C hristiansborg, m ens m an ved de to senere Op­ førelser ikk e blot kunde b evare disse Anlæg u rørte, men desuden i stor U dstræ kning kunde b e n y tte de gam le Mure og H væ lvinger. A lligevel var m aaske det gam le Slot i Længden d et dyreste, fordi, d et ustan d selig t kræ vede R eparatio ner. A lene i T ia a re t 1760—1769

H of T ea tret paa C h ristia n sb o rg S lo t, s e t fra S cen en 15. M arts 1913. L æ ngst til højre den gam le K ongeloge. I B aggrunden m idt for Scenen den af F red erik Y II indrettede K ongeloge; den lille til højre for denne var forbeholdt G revinde D anner, som ifølge Loven ikke m aatte tage P lads i K ongelogen.

skal der p aa denne Konto væ ret m edgaaet en Sum af 260,000 R igsdaler. Men — hvad der i Penge ik ke kan udregnes, er de K unstvæ rdier, der ved de to Ildsvaader er g aaet ta b t; id et d et første Slot v ar sm ykket af saa frem ragende K unstnere som Man- delberg, Pilo og A bilgaard, — d et a n d et af T horvaldsen, Bissen, E ckersberg og C onstantin H a n se n ! — M a a tte det nye, det tred ie C hristiansborg indvarsle ogsaa en ny og ly k kelig Tid for vort F æ d re la n d ! M aatte de gode Fyndsprog, hvorm ed m an h a r p ry d et dets unge Mure, ikke ta le forgæves til dem, der i de komm ende T ider skal fæ rdes d e rin d e !Meddisse Ønsker, og med e t Udvalg af de m anende Fyndsprog vil vi slu tte. — Lev i D it Værk, mens det øves! Ikke enhver Hane, der galer, melder en n y Dag. — Gud giver enhver F ugl sin Føde, men kaster den ikke i lieden til den. — - T id t har veltalende Tunge vundet mere end draget Sværd. — Den, der forstaar Fuglenes Sprog, kan blive M inister. — Alle vil Herre være, Ingen vil Sækken bære. —

dagens Side er u d ta lt Ønske om a t anbring e U denrig sm inisteriet i de L okaler, der var p ro je k te re t til a t væ re Kongebolig. Som b ek en d t fa a r H ø jesteret nu paany sit Sæde paa C hristian s­ borg, som den havde det i de gode, gam le Dage, da d et var en hø jfestlig B egivenhed, n a ar M æ jestæ ten a arlig begav sig op paa S lo ttet og i Pomp og P ra g t k ø rte gennem Byen for a t fejre R e t­ tens Aabning. I E rindringen om de Ildsvaader, der ødelagde de tid lig ere Konge­ slotte, vil m an ik ke kunne und gaa a t stille sig selv d et Spørgs- m aal, om vore E fterkom m ere m uligvis skal opleve en lignende N at, som vi og vore F orfæ dre oplevede i 1884 og i 1794. H eldig­ vis er der ingen G rund til i den R etn in g a t næ re nogen Frygt. Det tred ie C hristiansborg kan ikke bræ nde ned. E t e n k elt Væ relse kan blive ødelagt, m en en k a ta stro fa l Ildløs er e fte r m enneske­ lig B eregning u delukk et. I d et A arhundrede, der er forløbet, siden C. F. H ansen byggede sit Slot, er der i B ygningsm etoderne sket en fuldkomm en Omvæ ltning. Nu bruges Jern og Beton, hvor m an før anv endte Træ. Alle E tag ead sk illelser er udfø rte i d et nye M ateriale, der trod ser Ilden. E ndvidere er Bygningerne d e lt i fem Dele, ad sk ilte ved B randm ure. D esuden er B egrebet K akkelovne

437