S_FørOgNu_1922-23

vejende Del m alede af C onstantin H ansen, som F orarbejde til samme K u nstners k en d te Billede paa F rederiksborgs Slotsmusæum . Som før b em æ rk et komm er m an til L andstingssalen, n a ar man fra den in d re F orhal begiver sig tilv e n stre. Den er m indre og ligeledes lavere end F o lketing ssalen og skal jo, i M odsæ tning til denne, kun afgive P lads for 76 M edlemm er foruden M inistrene. T ræ væ rket, der i F olketingssalen er af m ørkt E getræ , er her h v id lak eret og skyldes B illedhuggeren Em il H ansen. T alerstolen er o p stillet foran V induerne ud til R idebanen, og M edlemm ernes P ladser er a n b rag t i H alvkredse udenom et Bord, der sta a r foran Form andspladsen og p o pulæ rt benæ vnes O rdførerbordet. Folketingssalen mod Øst og Landstingssalen i Vest forbindes ved den store Hal, der danner M idtpunktet for det stærke Liv. der paa Mødedagene rører sig i Rigsdagen, og hvor alle de, der ønsker at faa M inistre eller Medlemmer i Tale, har uhindret Ad­ gang, og med hvem man hyppigt kan se dem forhandle i Hallens hyggelige V induesnicher.

væ relse, hvis væ sentlig ste Prydelse er d e t store G rundlovsbillede, men som iøv rig t h ar en rig P o rtræ tsam lin g a f frem træ dend e P o­ litik e re gennem de vekslende T ider. Frem hæ ves bør endvidere her den p rag tfu ld e b laa Sévres Vase, der er en Gave til den danske R igsdag fra den fran sk e p a rlam e n tarisk e V olgiftsgruppe, der i 1909 aflagde K øbenhavn et Besøg. P aa den anden Side Læseværelset fører Vejen os forbi Kasse­ rerkontoret til Rigsdagens Formandsværelser. Alle de nævnte Rum, fra Bureauchefens til Formandsværelserne, ligger langs Hallens ene Langside og vender ud mod Rigsdagsgaarden. P aa den anden Langside findes ingen Værelser, og h erfra faar Hallen om Dagen sit Lys gennem de Vinduer, som vender ud mod Slotsgaarden. Om A ftenen oplyses Hallen af tre mægtige Lysekroner, der lige­ som Rigsdagens øvrige Lysekroner er udført efter Tegninger af Bentzen-Bilkvist. Rigsdagens Mellemetage er et Slags Galleri for den store Hal, og man kan herfra iagttage den livlige Færdsel paa Trapperne

C hristiansborg S lot. Raadliustaarnet. Udsigt fra Taget over den søndre Buegang mod Kidebanen og Frederiksliolms Kanal med Prinsens Palæ 1907.

og i Hallen, og anden Sals Etage, den saakaldte Udvalgsetage, optages hovedsageligt af Rum, der delvis benyttes som Udvalgs­ værelser delvis som Forsamlingsværelser for Rigsdagens forskel­ lige politiske Grupper. U dstyret i disse Værelser er ret ensartet, hvortil dog maa siges, at Landstingsmand Herman T rier med per­ sonlig Interesse for Sagen har søgt at bøde paa denne Ensformig­ hed ved gennem Væggenes Udsmykning a t paatrykke hvert af Rummene sit eget bestem te Særpræg. P ladsen tilla d e r os ikke, hvad iøvrigt kunde væ re fristende, at fordybe os i disse m ange E nk eltvæ relser. Vi m aa fo rtsæ tte V ejen videre gennem denne E tage til F inansudvalgsvæ relset og til R igs­ dagens B ibliotek, der b e staa r af e t ly st og rum m eligt Læseværelse m ed e t H aan dbibliotek p a a e t P a r T usind Bind, der gennem B ib­ lio tek aren s Kontor sta a r i Forbindelse med B ogm agasinet, der op­ tag e r 2 E tag er og indeholder godt 30,000 Bind, der hovedsagelig b e staa r af retsvidenskabelig og socialpolitisk L itte ra tu r. Som B ibliotekets Nabo, ligeledes ind mod R igsdagsgaarden, ligger R igsdagens A rkiv, hvor alle A k ter og T ryksag er fra Rigsdagssam* ling ern e ordnes og sam les. I B ygningens tred ie Sal findes Rigsdagens T elefo ncen tral med e t Om stillingsbord for R igsdagens 160 T elefon ap parater, der fo r­ uden 23 L edninger til C entralen h a r et P a r L edninger til P rov in­ sen og e t P a r til S tatstelefo n en . I denne E tage h ar ogsaa S ta ts­ revisionen sine L okaler, e t Væ relse til hver a f S tatsrevisorerne

F ra denne H al fører Vejen til B ureauchefens A p partem ent og til R igsdagsbureauet, d e t store E kspeditionskontor, hvo rfra alle Sager vedrørende R igsdagens indviklede A dm inistration udgaar. B emæ rkelsesvæ rdig er H allens M id terp arti foran den pompøse Kam in, der er af gamm el norsk M arm or fra d et gam le Slot, og ikke m indre bem æ rkelsesvæ rdig er den M arm orsokkel, der er op­ stille t ligeoverfor K am inen, og som tje n e r til F odstykke for det Sølvskrin, hvori d et af M aleren Kongsted k allig rafered e E ksem ­ p lar af D anm arks Riges G rundlov a f 5. Ju ni 1915 findes henlagt. I H allens m id terste V indu ud mod den indre S lotsgaard er den beken dte M inderude indsat, p a a hvilken m an øverst ser T hyra D annebod foran D annevirke, i M idten G enforeningen af D anm ark og S ønderjylland, og endelig n ed erst Uffe hin Spages Kamp. Om­ k ring de h er næ v nte M otiver findes forskellige sønderjydske Byers V aaben an b rag te, foruden B illeder af Dybbøl Mølle, Skam lings- banken og „G uldhornet findes“. B land t de M arm orbuster, der er opstillede i H allens M idtparti, vil vi blot næ vne H a ll’s og T scherning’s, og b lan d t G ibsafstøbnin- gerne M onrad’s, G ru n dtv ig’s og I. C. Jacobsen’s B uster. Ved V in­ duerne lige for K am inen findes to B illeder, der ikke bør forbi- gaas selv i en saa flygtig B eskrivelse som denne, nem lig F red erik den 7de, m alet a f den ypperlige P o rtræ tk u n stn e r G ertner, og Con­ sta n tin H ansens store „Den grundlovgivende R igsforsam ling“. P a a begge Sider af K am inen fører Døre ind til d et fæ lles Læse-

435