S_FørOgNu_1922-23
sidst genopførte Slot, der dæ kk er et A real af om tren t 20,000 K va d ra tm ete r, heri n atu rlig v is in d b e fa tte t baad e den in dre Slots- gaard, R igsdagsgaarden og H ø jesteretsg aard en . Ifølge d et lille, in stru k tiv e H efte, som „F oreningen af Rigsdags- T jen estem æ n d “ ifjo r udgav, b e title t „R igsdagen p aa C h ristian s b org “, og hvoraf vi h er h ar tilla d t os a t øse en Del af hosstaaende O plysninger, udgør endvidere S lo ttets T agflade tilsam m en over 2 Tdr. L and, m edens d et sam lede G ulvareal — alene de a f R igs dagen b e n y tte d e L okaler — in d ta g e r om tren t 3 Tdr. L and i sam le t U dstræ kning. Som de fleste af vore Læsere sik k e rt husker, h a r de forskellige
e fte r Sigende d e t eneste P a rlam en tstry k k e ri, der h ar fu n d et P lads i selve P arlam en tsby gning en . Vi tø r her saa lid t som an detsteds i d et store B ygningskom pleks fordybe os i nogen d e ta ille re t B eskrivelse a f de d ekorativ e U d sm ykninger, m en begiver os d erp aa ind i den sa a k ald te indre F or hal, h v o rfra V ejen tilv e n stre fører til L and stingets G arderobe, til h øjre til F o lk eting ets. P asserer m an forbi L andstingets G arde robe, komm er m an til R ig sd ag srestauranten, og g aar m an tilh ø jre forbi F olketingsgarderoben, komm er m an til Fæ llessalen, hvori begge T ings M edlemm er sam les til Fæ llesm øder, og hvori R igs dagens A abningsm øder afholdes. F olk etin gets Hoved
danske K omm uner le v eret en Del af den G ranit, hvorm ed S lo t te ts H ovedbygning og dens to Fløje er be klæ dt. T ag et v ar op rin d elig p lan la g t som K obbertag, men af økonom iske G runde m aa tte desvæ rre d en ne P lan opgives. I T idens Løb vil m an fo rh aab en tlig komme tilb ag e til den o prin delige T anke. D ette a t m an nødsagedes til a t opgive K obberbe læ gningen h a r m ulig vis givet A nledning til den Anke, m an h a r h ø rt frem sat, at T ag et synes noget lavt, lid t tu n g t og m assivt, — en Anke, der vistnok vilde væ re b ortfalden , saafrem t m an havde gennem fø rt den p lan lag te Be læ gning og havde gi vet sig Tid til a t vente de norm erede tolv Aar, som e rfa rin g s mæ ssigt hengaar, før K obberet patin eres. T aa rn et, der hæ ver sig fra S lo ttets M id te rd e l og er en P ry delse, hvorpaa det a n d e t C hristiansborg m a a tte renoncere, m aaler den antag elig e Højde af om tren t 90 M eter, — d et vil sige h a lv tred je Gang Run- d etaarn s Højde!
trappe, til hvilken m an h ar an v en d t de skønne B ronzebalu- stre og den gam le M ahogni H aand list fra F red erik den 6tes Slot, fører op gennem alle E tagerne, først til F olketingssalen, der h a r samme M aal som U nderhussalen i d et engelske P a rla m ent. D et pompøse Rum hæ ver sig op gennem tre E ta g er og h ar Siddepladser for 149 M edlemm er og en halv Snes M inistre. Bordene er an b rag t i H alvkreds om den ud mod Slotspladsen op stillede T alerstol, der h a r sin egen, re t in teressan te H istorie. Den er fo rfæ rdiget af en Egestamm e, som h idrø rer fra en gam m el Stubm ølle, der i F ortiden laa næ r ved Stege i L andsbyen L endem arlt, og da Møllen blev nedrevet, købte den beken dte P o litik e r Frede Bojsen den svære E gestamm e for a t b e n y tte den som G avntømm er. Saa hæ ndte d et im idlertid, a t P o litik eren K laus B erntsens D atter, S ned kerm ester F ru Bure, aflagde Bojsen e t Besøg, der havde d et sm ukke R esultat, a t Bojsen ud sted te et
En af 0 a n g en e j G evæ rsalen
paa K øbenhavns Tøjhus 1883.
T aarn k ro n en h a r en D iam eter af 5 M eter, og de Figurer, der findes an b rag te p a a Spiret, og som sym boliserer d e t danske Folks Hovederhverv, er over tre M eter høje. B illedhugger Axel Locher er deres M ester. I R igsdagsgaarden, der p aa den m odsatte Side begrænses af R igsarkivets Bygning, findes H ovedindgangen til R igsdagen ad en m onum ental G ranittrapp e. P o rtalen bæ res a f fire k ary atid e a g tig e M andsskikkelser, m odellerede af B illedhugger B undgaard, der ligeledes er M ester for de paa Slotsfacaden an b rag te klasker, der gengiver M edlemm er af den grundlovgivende Forsam ling. Vi træ d er gennem H ovedportalen ind i den sa a k ald te ydre F o r hal, hvor m an tilv en stre finder den v ag thavende B etjen ts Kiosk og p aa samme Side Indgangen til L and stingets T ilhørerloger og R igs dagsstenografernes Loge. T ilhøjre i den ydre F orhal findes bl. a. Indgangen til F o lk e tin gets T ilh ørerplad ser og til K æ lderetagen m ed d e t gam le Chri- stiansborgs væ ldige M urvæ rk, der har tro d set baade T idens Æ lde og Ilden og V andets Vælde. B em æ rkningsvæ rdigt m ed Hensyn til Kæ lderetagen er d ette, a t her findes Rigsdagens T ry k k e ri; det er
Gavebrev, ifølge hv ilk et Stamm en skæ nkedes til C hristiansborg Slot med det u d tryk kelige Forbehold, a t den skulde anvendes til T alerstol i F olketinget. Herom ta lte Bojsen a ltid senere med synlig Glæde. D ette gam le T ræ kunde e fte r hans Form ening aldrig have fu n det en m ere passende og skønnere Anvendelse. U nder dets Krone havde V ikingerne i fordum s T ider fæ rdedes, — den gam le T ræ stamm e skulde blive som et S tykke af D anm arks F r e m t i d , der drager N u t i d e n s Opmærksomhed mod sig i alle store og afgø rende Spørgsmaal, ikke m indst dem, der peger tilbage p a a D an m arks sto lte F o r t i d ! F olketingssalens B illed skæ rerarbejd er og V æ gdekorationer skyl des B illedhuggeren Carl M ortensen. F ra d et G alleri, der er beliggende under Logerne tilhøjre, og som er forsynet med Reoler til R igsdagstidende og forskellige H aandbøger, fører en G lasdør ind til Folketingsm edlemm ernes Læseværelse, hvor en stor Mængde a f L andets D agblade findes frem lagt, og hvis Vægge er prydede med P o rtræ tte r a f den grund lovgivende Rigsforsam lings frem træ dende Medlemmer, for den over- 433
Made with FlippingBook