S_FørOgNu_1922-23

ham fievaagenlied. Da Krigen i 1848 brød ud, var Lasson paa Grund af Sygdom foreløbig forhindret i at komme med, men snart efter blev han dog ansat som Kommandant i Hovedkvarteret og deltog i Fægtningen ved Haderslev. Efter Slaget ved Isted hk han Majors Karakter og forflyttedes til Garden, ved hvilken Vaa- benart han i 1861 ansattes som Kommandør. Forfremmet til Oberst førte han Kommandoen over 1. Brigade ved Dannevirke, og under Slaget den 18de April saaredes han dødeligt. I 1863 var

atter melde sig til Tjeneste. 1 1867 udnævntes lian til General Og' tilbragte da Resten af sin Tjenestetid i Aarhus som Chef for 1ste jyske Brigade. Da han i 1878 paa Grund af Alder maatte forlade Hæren, havde han i fire Aar beklædt Posten som kom­ manderende General i 2det Generalkommandodistrikt. Han var efter alle samstemmende Vidnesbyrd en ægte Soldaternatur, med et Mod, der grænsede til hensynsløs Forvovenhed, af Karakter et Mandfolk, der aldrig var bange for at paatage sig Ansvaret for

han bleven ophøjet i Adelsstanden, men efterlod sig ingen mandlige Descendenter. N ie ls C h r i s t i a n L u n d i n g , født 1795, var i. 1810 bleven udnævnt til Sekondlieu- tenant ved Kongens Regiment. I 1834 blev han, efter at have gennemgaaet- Graderne som karakteriseret Kaptejn og Stabskaptejn, virkelig Kaptejn, og da Hær­ loven af 1842 traadte i Kraft, ansattes han som Chef for det i København nyop­ rettede Ingeniørkompagni. Før den Tid havde den danske Hær ikke havt særlige Ingeniørtropper, idet man havde ladet Felt­ ingeniørvirksomheden udføre af nogle af de Kompagnier, der var henlagte under Artilleriet, Det blev Lundings Opgave næsten paa bar Bund at lægge Grund­ volden for dansk Ingeniørvæsen — han løste denne Opgave med Glans. Her er desværre ikke Plads til i Detaillerne at beskrive den dygtige Officers Livsløb, — lad det være nok at paapege den udmær­ kede Tjeneste han ydede i den første sles­ vigske Krig, ikke mindst paa Brovæsenets Omraade, og at han allerede i Kampens første Aar hk LTdnævnelse som karakteri­ seret Oberstlieutenant. Efter Krigen blev Lunding ansat som Stabsofficer ved Fæstningstjenesten, og i 1855 som midlertidig Kommandant i Cita­ dellet Frederikshavn, i 1856 som Kom­ mandant paa Kronborg og hk samme Aar Karakter som Generalmajor, indtil han ved den anden slesvigske Krigs Begyndelse forsattes til Fredericia som Kommandant, i hvilken Stilling han indlagde sig stor Fortjeneste. Og da Krigen var endt, indtog Lunding paany, som Generallieutenant, sin Stilling paa Kronborg. I 1867 bevilgedes ham en Statspension som Anerkendelse af hans Fortjenester af Fædrelandet. I 1871 døde han i en meget høj Alder. Han var en helstøbt Personlighed, og i dansk Krigs- historie vil hans Navn bevares blandt de bedste. E r n s t H e n r i k C lo d e W i I s t e r , der fødtes 1808 og døde 1871, tilhørte en Slægt, der havde skænket Danmark mange dygtige Mænd, ikke mindst i Militær­ etaten. Sine Lieutenantsaar tilbragte han ved Prins Christian Frederiks og ved Kon­ gens Regiment. Men efter Hærreduktionen i 1842 forflyttedes han til Jægerkorpset, ved hvilket han forblev i næsten tyve Aar, og det var med denne københavnske Af­ deling, Kastelsjægerne, at han i den før­

sine Handlinger. Havde han ved sit ild­ fulde Temperament mod sin Vilje forøvet nogen Uret, gav han strax den Foruret­ tede Oprejsning. Han var elsket af sine Soldater, fordi han, samtidig med at han krævede streng og ubønhørlig Disciplin, var jævn, ligefrem og hjertelig i sit Væ­ sen. Først og sidst — han var en glø­ dende Patriot. V i l h e l m F e r d i n a n d W ü r t z e n , født 1796 og død 1858, hk Lejlighed til som Ritmester ved Dragonerne at udmærke sig i Slaget ved Slesvig i 1848. To af vore Kanoner under Lieutenant Gøtsche var ved Husby kommen i stor Fare, og man søgte da Hjælp hos en Kavalleribrigade i Nærheden. Dennes Chef, Oberst Juel, be­ ordrede da Würtzen til at foretage Ind­ hugget, hvad han besørgede med et saa- dant Mod og Humør, at hans Navn vil for bestandig være knyttet til denne i og for sig ubetydelige Affære. Würtzen havde ved sit friske Lune og sin elskværdige Jovialitet forstaaet at vinde Frederik den 7des Yndest, og da han i 1852 hk sin Afsked, udnævntes han af sin kongelige Velynder til Kommandant paa Rosenborg. G e o rg K a r l C h r i s t i a n Z a c h a r i a e , født 1835, kom, efterat have gennemgaaet Landkadetakademiet og den kgl. militære Højskole, til Tjeneste ved Generalstabens topografiske Afdeling, hvor hans Dygtig­ hed snart gjorde sig stærkt gældende. Efter med Hæder at have deltaget i den 2den slesvigske Krig, i hvilken han avan­ cerede til Premierlieutenant, ansattes han i 1865 som Lærer i Topografi og Geo­ dæsi ved den kgl. militære Højskole. Ved Siden af stor p r a k t i s k Dygtighed viste Zachariae betydelige Evner i v i d e n s k a ­ b e l i g Retning, og efter i 1884 at være bleven ansat som Direktør for den danske Gradmaaling og i 1886 at være bleven ind­ valgt som Medlem af den internationale Gradmaalings permanente Kommission, op­ toges han i 1893 som Medlem af Viden­ skabernes Selskab, som han repræsente­ rede ved den internationale Association af Akademier i Paris 1901, og var siden 1897 tillige Medlem af det kgl. Akademi for S v e r r i g s Krigsvidenskab. Som prak­ tisk Militær steg han til de højeste Gra­ der, stilledes i 1901 i Spidsen for General­ staben og udnævntes i 1903 til komman­ derende General i 1ste Generalkommando­ distrikt. Ved Rejser og ivrigt Selvstudium

En dansk Sømand i engelsk Fangenskab afslaar Fjen­ dens Guld, der tilbydes ham for at gaa i hans Tjene­ ste. Han peger paa det danske Flag (det eneste, han har søgt at redde fra Skibet) som om han vilde sige: „Før lide A lt, end vanære dette“.

Tilbagekom st fra det en gelsk e Fangenskab. Den Ankomne nyder i sine Paarørendes glade Mod­ tagelse og Favntag Lønnen for at hqve vedblevet at være Fædrelandet tro.

fulgte han alle krigsvidenskabelige Fremskridt og søgte at frugt­ bargøre sine Erfaringer ved at indføre moderne Principer i vor Militæretat. Han døde i Aaret 1907. P a u l U l r i c h S c h a r f fen b e r g fødtes 1810 og døde 1882. Fa­ deren var Justitsraad og Postmester i Kiel, hvor Sønnen tilbragte næsten tredive Aar af sit Liv. Det var fra Begyndelsen Menin- gon, athan skulde studere, men den militære Trang var vel ned­ arvet fraFaderen, der før han blev Postmester havde indtaget Stillingen som Kommandør for en af det oldenborgske Infanteri­ regiments Batailloner. Nok er det, at den unge Scharffenberg i 1825 blev Landkadet og i 1847 var naaet saa vidt, at han som

ste slesvigske Krig vandt sig sit udmærkede Navn. Navulig Slaget ved Slesvig hk Wilster, der her kæmpede under S c h le p - p e g r e l l og Major S h e p e l e r n , Lejlighed til at vise, hvad han duede til. Da Shepelern var faldet, overtog Wilster hans Plads og fyldte den med stor Hæder. Efter Fredslutningen forfremmedes han til Oberstlieutenant og i 1863 tilsagdes der ham endelig Generalmajors Karakter. Ogsaa i den anden sles­ vigske Krig indlagde Wilster sig Fortjeneste. Efter den saarede General S t e i n m a n n overtog han Befalingen over 3die Division i Fredericia, og under Fægtningen foran denne Fæstning blev han saaret af en Granat og kunde først henimod Krigens Slutning