S_FørOgNu_1922-23
i denne S tillin g til 1900. — N icolaisen fik h u rtig Interesse for Byen og da han fandt, at dens p a a gam le T rad itio n e r livilende Styre ikke var tidssvarende udøvede han K ritik i Pressen herom . H an udgav i 1887 en P jece »Dragør Fortid og Frem tid« som e t Forsøg p a a a t skabe In teresse for de M uligheder, Byen havde paa a.t udvikle sig fra L andsiden. S am tidig tog han In itia tiv e t til Dannelsen a f F oreningen „D ragørs F rem m e“ ; ligesom han i sin T id re jste S pørgsm aalet om en Bane til D ragør. F ra 1888 h a r h an v æ ret M edudgiver af og M edarbejder ved B lad et „Am agerposten“ se nere „A m ag erb lad et“ og „Am ager Avis“ og fra 1905 disses R edaktør. H an h a r til „H istorisk A arbog for Køben havns A m t“ sk rev et en Ræ kke A rtik le r om historiske Em ner vedr. Am ager, og i „Fra A rkiv og M usæ um “ 1905 fik han o p taget en A fhandling om D ragør i M iddelalderen ; men d et som navnlig vil k n y tte N icolaisens Navn fast til Øen er den af ham m ed S tø tte af C arlsbergfonden udgivne in te ressa n te „Ama gers H isto rie“ i 3 Dele, udkomm en henholds vis i 1907, 1909 og 1912. D et er en Selvfølge, a t Red. Nicolaisen bek læ d er en Ræ kke T illidshverv p a a Øen. H an er f. T. Form and for D ragør H usleje nævn, M edlem af B estyrelsen for Amager-Mu- sæ et (S ekretæ r), F oreningen D ragørs Fremme, Am agerbanens R e p ræ sen tan tsk ab og F red n ingsnæ vnet for Kbhvns. Am t. Skelgaarde k n y tte r sig fra gamm el T id til de to Bol e lle r G aarde i Tømm erup, som E rik Emun 1135 skæ nkede, samm en m ed a n d et Jorde gods til R ingsted K losters U nderhold. Skel gaarde, der fra gamm el Tid var e t sæ rligt S k a tte d istrik t, blev før A ar 1700 d elt i 4 G aarde og e t Hus med e t T illiggende paa 340 Tdr. Ld. — in d b e fa tte t O verdrevet — og ca. 40 Tdr. H artk . G aardene la a to og to p a a den nordre Side af V ejen til Viberup, V est for Vejen til T aarn by. 1778 var G aar dene d elte m ellem 8 Fæ stere, hvoraf de 5 var H ollæ ndere. 1868 fan d tes 9 G aarde og 4 Huse m ed Jo rd b ru g sam t 2 uden Jord. Beboerne regnedes iøvrigt, ogsaa i fogedretlig H enseende, under Tømm erup. Kongelunden anlagdes 1818—1845 p aa e t 300 Tdr. Ld. sto rt A real p a a den y derste Del af Store Ma,giebys Fæ lled p aa F o ran led n in g a f Land husholdningsselskabets P ræ sid en t, Geheime- e ta tsra a d Jonas Collin. Indhegningen af A realet paabegyn dtes 1818. De første T ræ er p lantedes i F o ra a re t 1819. E fter 10 Aars Forløb var om tren t Halvdelen (130 Tdr. Ld.) ta g e t u n der forstmæ ssig Be handling. Da F o re tag e n d et blev H usholdnings selskabet for beko steligt, foreslog Collin 1836 R en tek am ret, a t S ta te n skulde overtage det, fuldføre B eplantningen og henlæ gge Skoven under F orstvæ senet. S am tidig frem kom Forslag fra Overhof jæ germ ester, Baron Løvenskjold om a t flytte d et kgl. F asan eri h e rtil fra J æ g e r s b o r g , hvor d et ik ke re t vilde trives, da F asan erne ud vandrede til de om liggende Skove. Kongen tiltra a d te F orslag et og i 1841 blev Fjjisa-
Tilh. Fasanjæger Albrechtsen.
Fasanjæ gerens B olig i „K ongelunden“.
Fasanjæ ger A lbrechtsen i „K ongelunden“. Tilh- Fusanjæger Albrechtsen.
Tilh. .Restauratør Clerømensen.
Skovfogedb oligen i „K ongelunden“.
Pyntet til Fest i Anledning af Skovfoged Otto’s 25 Aars Jubilæum.
406
Made with FlippingBook