S_FørOgNu_1922-23

L ysekrone bæ rer N avnet G rubbe og A a rstallet 1613. Den nyere L ysekrone er skæ n k et af E ta tsra a d J. C. von O sten og Hustru 1812. O rglet er skæ n ket af B irkedomm er, Ju stitsra a d von Osten 1855 for Penge, som h a n havde o p p eb aaret i M andsparter af B jergninger. Over M idtergangen er ophæ ngt e t fu ld rig g et Skib, sk æ n k e t af S kippere i D ragør. D et b æ rer N avnet „R eddernes Ø nske“ Anno 1797 og B ogstaverne H. O. R. — S. H. H. — S. P. Sk. E t sm u k t Døbefad af Sølv fik K irken skæ n k et i 1846 af Sognefoged, G aard ejer G. C. B acher og H ustru i A nledning af deres Guldbryllup. K irkens to K lokker stam m er henholdsvis fra 1758 og 1792. Den sidste er sk æ n k et af Schout G ert Cornelsen Bacher. P a a K irk eg aard en , der indeholder m ange G ravstene fra d et 18. A arhundrede, findes bl. a, e t M onum ent re jst af A dm iral J. G. lvrieger over 25 fald n e K rigere til M inde om S øtræ fningen med E nglæ nderne den 20. O ktober 1808 ved F alsterbo.

hvide S kjorteæ rm er, høj S ilk eh a t p y n te t med brogede B aand. De b lan k strig led e H este — de fineste fra G aardenes S talde — er ifø rt b lan k p u d set Seletøj, o verbro deret med hvide S negle­ huse. 1 Spidsen af T oget rid er to F anebæ rere, e fte r dem M usikkorp­ set og saa alle R y ttern e, tyve, tredive ia lt. F ørst g aar T uren ru n d t til de forskellige G aarde og h v e rt Sted tra k te re s R y tte rn e m ed Punsch og varm e Æ b lesk iv er; til Gengæ ld fa a r saa G aar- dens Indehav er eller Indeh averske e t H u rra — Og d e tte skal væ re E dvard G ertsen til Æ re o. s. v. — Am agerne havde i A ar Fornøjelsen af a t se Kongen som in te resse ret T ilsk u er til F a ste ­ lavnsløjerne. Ogsaa Kongen blev tra k te r e t — i E dvard G ertsens Storstue — m ed Æ bleskiver, Punsch, H u rra og d et Hele. Den følgende M andag er forb eho ldt G aardinæ ndene, og den samme F o restilling gen tag er sig.

Tilh. Boghandler Soliou,'Dragør.

Sydgrønningen i D ragør (æ ldre B illede).

Dragør. D ragør, der først findes næ vnt 1332, h a r fa a e t sit Navn efter „D ro ghen“ (D rogden), S undets sydlige Løb, i Forbindelse m ed det u b ety d elig e Øre, som de sk iften d e Strømm e h ar d a n n et p a a Ama­ gers Sydøstpynt. Byens Om raade var fra gamm el Tid in d sk ræ n k e t til en Kile langs S tra n d en ; d et stra k te sig om tren t fra „ B a tte rie t“ i Syd til Blushøjen, og fra denne mod N ordøst til d en ' nordlige Ende af „Sam sengene“. Disse Enge, ca. 40 Tdr. L and, h ø rte dog under de to B øndergaarde, saa selve Byens A real var kun ca. 30 Tdr. Land. I 1810 køb te D ragør Kommune ca. 200 Tdr.. Ld. a f Hol­ læ nd ernes Fæ lled til G ræ sning og B legepladser, saa Byen h a r nu 270 T dr. Ld. m ed 137a Td. H artk,, h v oraf de 2 T dr. p aa Sams- engene in d til 1844 var m a trik u le re t un der H ollæ nderbyen. De to G aarde var fra gamm el T id en v ig tig Del a f Byen. Ind eh av ern e v ar stadig, gennem m ange Slæ gtled, de samm e Hol­ læ n d erfam ilier, og da de som R egel sk ifted es til a t væ re Under- fogder und er Schouten i H ollæ nderbyen, indtog de i K ra ft deraf en ledende S tilling. D ragørs Beboelse var in d til Svenskekrigen m eget p rim itiv. Men Svenskerne fik dog ikke T id til a t stik k e denne By i B rand, da

K i r k e n i H ollænderbyen h a r siden H ollæ ndernes Indførelse væ ret e je t af Kommunen. T idligere ejedes den af F rue K irke i København, der endnu 1520 nød In d tæ g te r af den. U nder Svenske­ krigen blev K irken tilligem ed alle Byens G aarde p ly n d ret og bræ ndt. Den egentlige Genopbygning skete først ved Ombyg­ ningen i 1731. Den blev da g jo rt m eget større og højere, lig e ­ som e t stø rre T aarn og Spir blev p aasat. En gennem gribende R ep aratio n af K irkens Indre fan d t Sted 1855, id e t L oftshvæ lvingerne forskalledes, og der in d sa tte s større gotiske V induer. En ny A ltertav le, m alet af Th. W egener, blev tilv e je b ra g t af P asto r Timm ved en Indsam ling blan d t B eboerne. Den sm ukke P ræ dikestol i holland sk R enæ ssance stamm er fra den æ ldre K irke, der m enes a t væ re om bygget 1611, m edens D øbefonten — som d et frem gaar af B illed skæ rerarb ejd et — er af nyere Dato. En G ranitdøbefont fra Aar 1200 med O rnam enter og In sk rip tio n og e t K rucifiks med „Jesus paa K orset“ fra Aar 1500 findes opbevaret i K irken. I V aabenhu set findes R ester af e t gamm elt A lter og A lterbillede sam t en prunkløs K irkestol, som har sta a e t øverst i K irken og har væ ret b e n y tte t af Schouten gennem 200 Aar, sam t tre K irk etav ler eller O fferbakker, hvoraf den ene stam m er h e lt tilb a g e fra 1659. K irkens sm ukke 12arm ede

402