S_FørOgNu_1922-23

„Phøenix“. „E ji Forestilling til Fordeel for Danske Krigsfanger i Engelancl, udført ved Skuespiller og Dannebrogsmand Knudsen paa den K ongelige Danske Skueplads“.

Milits. En søgende og urolig Natur har han sikkert været. En Tid var han Skuespiller ved Theatret „Alhambra“, men saa snart Krigen stod for Døren i 1863, meldte han sig begejstret som frivillig, Soldat og ansattes som Artillerikommandør for Skansen Nr. 2 i Dybbølstillingen og udmærkede sig snart ved et Mod, en Beslut­

nødtørftig Udvidelse paa Kommunens Jorder, og da denne af en eller anden Grund ikke lod sig iværksætte, prøvede man en Hen­ vendelse til Krigsministeriet, ved hvis Imødekommenhed der det paafølgende Aar overlodes Kirken et Areal af rigelig 2 Tønder Land af Fæstningens Forglacis. Eti Del af denne Jord havde i

somhed og en saa fremragende Dygtighed, at han kom i Folkemunde og blev en af Kri­ gens populæreste Helte. Og bemærkelses­ værdigt er det, at han ogsaa i Fjendens Øjne ansaas som en saa ypperlig og snar- raadig Officer, at der var givet Befaling til, at denne Artillerikommandør Anker ved Skansen Nr. 2 skulde fanges levende hvilket ogsaa lykkedes ved den skæbne­ svangre Storm paa Dybbøl. Men hvad der endnu mere synes at tjene til Ankers Ros var den Omstændighed, at han fra selve de fjendtlige Officerer modtog en aner­ kendende Adresse! — Allerede før Kam­ pen den 18de April var han bleven ud­ mærket med Dannebrogsordenens Ridder­ kors, — nu skænkede Medborgere og Med- borgerinder ham en Æressabel, og da lian efter Krigen vendte tilbage til den Born­ holmske Milits, var han bleven udnævnt til karakteriseret Premierlieutenant. Men Fredstjenesten passede ikke den driftige Officer, og allerede i 1865 ansøgte han om sin Afsked. Han døde 1876. — — G e o r g H e n r i k L a s s o n var født i Randers og døde som halvtredsaarig i 1864. Han var Søn af Generalmajor Iver Lasson, der ansaas for at have været en udmærket Rytterchef, og kom i 1825 til København, kom paa Landkadet akademi et og i Huset hos General Bardenfleth, som var den senere Frederik den 7des Guver­ nør, og gjorde saaledes Bekendtskab med den vordende Konge, der bestandig viste

tidligere Tider været bortforpagtet til Selskabet for Silkeavlens Fremme, der her havde gjort Forsøg paa at anlægge en Planteskole til Opelskelse af Morbær­ træer. I Koleraaaret 1853 — sørgelig Ihukom­ melse! — bevirkede lignende Forbold som i Pestens Tid, nemlig det ganske over- kaandtagende Antal af Dødsfald, at man i største Hast maatte lade Ingeniørkorp­ set opføre et Ligkapel. Og for a t give vore Læsere et Begreb om Begravelsernes Mængde paa denne Kirkegaard, vil vi blot notere, at det for et Aarema al af ti Aar varierer mellem 3000 og 4000 i Gennem­ snit. I Lobet af de forste halvandet Hun­ drede Aar jordfæstedes omtrent 56 000 Lig paa Garnisonskirkegaarden. Og maa- ske kan følgende ganske specielle Tal interessere: I Koleraaaret 1853 var Begra­ velsernes Antal 538, i Krigsaaret 1864 var Antallet 7 4 6 .-------------- Vi vil for Garni- sonskirkegaardens Vedkommende ind­ skrænke os til at notere de fremragende m i l i t æ r e Personer, der her have fundet deres sidste Hvilested. J o h a n P e t e r A n d r e a s A n k e r , be­ rømt fra den 2den slesvigske Krig. Han fødtes i 1831 som Søn af en bornholmsk Proprietær. Var i sin tidlige LTngdom an­ sat ved Landvæsenet og kom i 1856 til København for at gennemgaa Artilleriets Elevskole og fik ved sin Afgang Ansæt­ telse som Sekondlieutenant ved Bornholms

C h r i s t i a n K n u d s e n , Kong'elig' Skuespiller og' DAirnebrogsnund F^dtd.-f Mar/t *763. ddd d 4 Mårti/åJØ. f. - T/in d e n a d ^ itru A ii-n e./i*rv~iAtd V/i t-t'dWn al/før aarde £Sdd

H a n s