S_FørOgNu_1922-23

Paa en hvid Marmortavle i Fodstykket ses en Krans sammen­ bunden af Laurbær, Eg og Cypres, og under samme: Den Ivrands som Fædrelandet gav den visner ei' paa falden Krigers Grav. Det Hele er omgivet ved et Stakit og vil forskønnes ydermere ved en Del Træer af forskellige Slags, som er plantede ved Siderne af Mindet.

Kisterne nedsænkedes nu ved Siden af hinanden i Gravene, og da fremgik et betydeligt Antal hvidklædte Piger af Middelstandens Døtre (Almuen kan ikke, og de ved Fødsel eller Rang Ophøjede vil ikke ved saadanne Lejligheder føle eller vise Følelse) og strø­ ede Blomster i Gravene paa de faldne Tapres Lig. Samme Dag udgaves et Indbydelsesskrift til Subskription paa et Kobber over Slaget tilligemed Sanders Digt over denne Gen­

stand. Indtægten bestemtes til et Grav­ minde over de faldne Fædrelandsforsva­ rere. Haabet svigtede her ikke heller. Subskriptionen blev talrig, og Aarsdagen efter Slaget lagdes Grundstenen. Til den Ende samledes en Del Medbor­ gere paa Kirkegaarden, hvor paa Gravene vajede det danske Flag under Vagt af kongelige Søfolk. Højærværdige Hr. Biskop B l o c h (daværende Provst ved Holmens Kirke) holdt en Tale, under hvilken Hr. Kommandør F i s k e r nedlagde i Grundste­ nen den af Frederiksværks Stempelskærer Ulstrup forfærdigede Medaille, og efter Talens Slutning endtes denne Højtidelighed med det muntrende tre Gange gentagne Hurra! Atter efter et Aars Omløb, da imidlertid Gravhøjen var opkastet og den fornødne Underbygning opført, rejstes Mindestenen selv. Gravhøjen er opkastet mellem de faldne Stridsmænds Grave. De, som ligge foran, omtrent i samme Linie, som Defensionen

Garnisonskirkegaarden. Til den Kirke, vi Nutidskøbenhavnere kalder G a r n i s o n k i r k e n , og som den 24. Oktober 1706 indviedes under Navn af „Den H e r r e Z e b a o t h s K i r k e “, hørte oprindeligt kun den Begravelsesplads, som ligger ud mod St. Anna Plads og bag Kirkebygningen. Men under Pestens Ræd- selsperiode, i Begyndelsen af det attende Aarhundrede, kunde selvfølgelig disse saa- kaldte „ U r t e g a a r d e “ langtfra gøre Fyl­ dest, og man begyndte da at anvende Soldaterkirkegaarden paa Østerbro, der ligesom Holmens Kirkegaard var bleven anlagt i de nærmeste Aar efter Køben­ havns Belejring, og som første Gang nævnes i Kommandantskabets Protokol 1664—1671. Det første Lig, der, efter den saaledes

General adj utant lios Kronprinsen Kaptajn Hans Lindholm ,

som overrakte Lord Nelson Kronprins Frederiks Tilslutning til Nelsons Tilbud 0111 Yaabenstilstand, ligesom han sammen med General W altersdorff senere førte Fredsforhandlingerne.

indførte Ordning, jordedes paa Soldaterkirkegaarden, nedsænkedes d e n 11. J u l i 1711, og fra 1728 skifter Soldaterkirkegaarden Navn og hedder, hvad den derefter har heddet til den Dag i Dag, Garnisonskirkegaarden. Omtrent i de samme Aar ■— om end kun midlertidig — toges en anden Pestliirkegaard. ligeledes beliggende udenfor Østerport, nemlig tilhøjre nordfor Castellet, i Brug, efter Indstilling fra Sund­ hedskommissionen. I tidligere Tiders Fordom mod Begravelser udenfor Byens Volde ligger uden Tvivl Forklaringen til, at man først et helt Aarhun­ drede efter Kirkegaardens Anlæg naaede saa vidt, at Terrainet 84

laa, er betegnede hver med Navnet af en af de faldne Anførere og af det Skib, paa hvilket de faldt. Lige saa mange Popler er plan­ tede paa Højen omkring Mindestøtten, og en Vej snoer sig op til Toppen, hvorfra Udsigt er til Søen, hvor Kampen stod. Paa østre Side er, opført af Granit, Fodstykket til Mindestenen, som er en Obelisk af mørkegraa norsk Marmor i eet Stykke. Paa den læses: De faldt for Fædrenelandet den 2. April 1801

Og derunder:

Medborgres Erkjendtlighed rejste dem dette Minde.