S_FørOgNu_1922-23

a f h vilke den stø rste er skæ n k et af P ræ sten M. A nchersen 1721. V ink an den b æ rer følgende In s k rip tio n : R ectoro Magnifico Johanne W andalino , P ro cu rato re tem p li Ola Rom ero. K alk en : E. P.V . 1667. O b la tæ sk e n : P ro cu rato re Casparo B artholouno MDCCI. O rglet, der er køb t af C itad ellets K irke, blev skæ n k et 1725 af Sognets B eboere som en T ak kegav e, fordi K irk en og Sognet under den lan g varige nordiske K rig blev b e v a re t fra Ildsvaade og fjen d t­ lig O verfald. T il O rganist v alg tes en Søn a f Skolem esteren, Lund, som derved fik opfy ldt e t in d erlig t Ønske og lag de sin Taknemm e­ lighed for D agen ved a t klæ de sig i Am agerdragt, som han bar til sin Død. K irkens to K lokker er stø b te a f Ahasv. K oster og v. d. H art 1678 og 1688. E ndelig findes e t gam m elt U rvæ rk, hvis Skive for­ nyedes 1820. 1746 blev den østre Gavl, D egnestolen og A lterb ille d et rep areret;

F rue K irkes K apitel. — Selve K irkebygningen synes ik k e u n d e rg aa et nogen væ sentlig F o randrin g siden den seneste Del a f M iddelalderen, un d tag en den, a t der er tilb y g g e t tre H væ lvinger til Skibet. Den æ ld ­ ste Del af S kib et er b ygg et af K ampe- og K rid tsten, eller K alk sten; den b æ rer Spor a f oprindelig rundbuede V in duer næ rm est V aaben- hu set p a a Nordsiden. Disse er rim eligvis fo rand red e ved en d e l­ vis Ombygning, der sk al have fu n d e t Sted om kring 1512. M ulig­ vis h a r da den æ ld ste Del fa a e t in d sat de fø rste 4 F ag K ryds­ hvæ lvinger fra O vergangstiden. V aabenhu set mod Syd synes ogsaa da tilb ygg et, og en Om bygning af T a a rn e t synes sam tidig a t have fu n d et Sted. Senere er S kib et forlæ ng et mod Øst m ed 3 F ag K rydshvæ lvinger, hvorved Kor og S a k risti er om bygget, vistnok 1577; th i da h en tedes der Tømm er, K alk, Mur- og T agsten fra S tralsund og skibedes i L and p a a D ragør. Næ ste A ar anskaffedes en ny K lokke, der kostede P enge for lVa Læ st Byg eller 54 gi.

i

r--

K astrup Kirke. Opført af Arkitekt H, Ph. Sm ith; indviet 1884.

D aler. Den vejede 16 Lispund m ere end den gam le, der solgtes til G iert Bøssestøber for 82 gi. D alere. — D et æ ldste V aabenhus p a a N ordsiden har, form en tlig 1620, fa a e t in d sa t 3 F ag „G ew ølter“ (Hvælvinger) af K a s p a r B a r t h o l i n (1618—19 U n iv e rsite tets R ek ­ tor), der ogsaa ved sin Død 1629 gav K irken en ny P ræ dik estol og velsignede A lterfoden med zirlig Prydelse. K irkens Indre giver e t In d try k af æ rvæ rdig Æ lde ved sit store, med K rydshvæ lvinger forsynede Rum og sit enkle tarv e lig e U dstyr. A ar 1700 skæ nkede U n iv ersitetets davæ rende F o rstand er, den tid ­ lig ere R ektors N avner, K aspar B artholin, to P u lp itu re r, som bæ rer U n iv ersitetets Y aaben og følgende M indevers fo rfa tte t af D egnen M. L. W id s te d : „T ak K aspar B artholin, Din F a rfa r Du h ar lignet, Som H errens P ræ kestol og A lta r Fod velsignet Med ziirlig P rydelse, Du p y n ter ogsaa m ig, For stø rre P lads og Rum enhver berømm er D ig; Min tro fa s t H yrdes Bøn, Du lod Dig gaa til M inde, Saa sn a rt h an bad for mig, Du gavm ild lod D ig finde At ziire K irken sm u kt med P u lp itu re r toe Gud lønne d erfor Dig i æ vig H imm el-R o.“ Over M idtergangen hæ nger e t Skib, sam t 4 M alm -Lysekroner,

senere er e t n y t A lterb illede, m ale t a f Roed, in dsat. Over den øverste Stol tilh ø jre hæ ng er en T avle, an b rag t af P ræ sten Pro­ fessor H ans W an d a l til M inde om Kong F re d e rik d. V’s Besøg • K irken ved e t Am agerbryllup den 10. Aug. 1748. Yed K irkens indvendige R ep aratio n i A aret 1914 opdagedes under P udset p a a H væ lvingripperne og F ødderne d e rtil nogle m eget gam le K a l k m a l e r i e r , der form enes a t h idrøre fra Kirkens alleræ ld ste Tid. De blev om hyggeligt afdæ kk ede og opfriskede og er nu en in te re ssa n t P ry d for den gam le K irke. K irkens og dens S ty relse overtoges fra æ ldre T id i R egelen af P ræ sten som dens Væ rge og R egnskabsfører. U n iv e rsite tet var K irkens E jer, og d e t v ar endnu in d til 1761 alm indeligt, a t en af d e tte s æ ldste Professorer fik P ræ ste k a ld e t, der v ar e t af de største i L andet. K irkens væ sentlige In d tæ g t var T ienden, som i Begyn­ delsen a f d e t 18. A arh. androg 120 Tdr. Byg, m en steg med Tiden, eftersom Jordens Ydeevne blev større. 1777 forp agtede Sognets Beboere T ienden mod en A fgift p a a 14872 Td. Byg. Og da Lade- gaardsm arken 1783, blev u d p a rce lle ret og tilla g t Sognet, forhøjedes T ienden b e ty d e lig t. Ved en senere in d g aa et T ien defo ren ing for­ p lig ted e B eboerne sig til a t svare 1h Td. Byg pr. Td. H artkorn, hvorved Ydelsen blev 315 Tdr. 6 Skpr. aarlig . K irken e je r fra gamm el Tid 1 Td. Land, e t S tykke af Lade/

Made with