S_FørOgNu_1922-23

Voldgraven kan form e sig saa godt som m uligt for disse S takler, der er kom ne p a a den fo rk erte Side af T ilvæ relsen.

vaagne Kontrol, der udøves a f S tadslæ geko nto ret ved H jæ lp a f en Stab af hyg iejnisk uddannede L æ ger“. Sundbyernes F o lk e ta l er i T idsrumm et 1880—1921 un d erg aaet følgende S tig n in g er:

Med Sundbyernes Væ kst fu lg te ogsaa en Forbedring af P o s t ­ b e s ø r g e l s e n . Den 1. M arts 1892 aabnedes et P ostko nto r paa Hj. af O liebladsgade og Am agerbrogade med den nuvæ rende P o st­ m ester Edv. Lund som B estyrer. Omdeling af Breve fan d t Sted ved 4 Bude. I Oktober 1894 flyttedes K ontoret til sine nuvæ rende L okaler i O liebladsgade Nr. 5, hvor hele E jendomm en nu er ta g e t i Brug. Den daglige Om bæ ring besørges nu a f nogle og tredive Bude. B estyrelsen af Sundbyernes A nliggender var forinden Indlem ­ m elsen la g t i H æ nderne p a a Sogneraadet. D ette bestod ved Ind-

1880 .............................. 9928 1890 ................................ 18810 1901 ................................ 22340 1911 ............................ 37620 1921

51788

T a a r n b y . Kun en god h alv Tim es S padseretur fra Am agerbrogade ad Englandsvej ligg er den venlige og idylliske T aarnby. Om denne

Fot. „Før og Nu“ ved Elfelt. A m agerbrogade (til venstre) Nr. 207, 209 og 211, „Standard“. Aar 1923. Opført 1904 af Tømrermester Ludvig Jørgensen paa Handelsgartner M. Kristensens Grund (se øverste Billede paa modstaaende Side) og Nr. 215, Hj. af Middelgrundsvej (til højre), opført 1907 af Karetmager L. Rudolph, der ogsaa ejede det lille Hus, der er angivet paa modstaaende Sides nederste Billede.

Bys Oprindelse fortæ ller Chr. N icolaisen fø lg en d e : „Thornby, der nævnes først 1135, m en sik k e rt er o p staaet noget tidligere; skylder sit N avn og sin T ilblivelse den Om stændighed, a t der, sandsynligvis allerede i V ikingetiden, h ar sta a e t et U d k ig staain lier, hvor S tra n d ­ k an ten da gik ind, til a t holde V agt for a t spejde e fte r Sørøver­ skibe. Indsejlingen vest om Am ager til H afn h ar da væ ret b e­ n y tte t lan g t m ere end i den nyere Tid, da F artø jern e blev mere dy btgaaende. L ignende U dkigstaarn e fan dtes m ange Steder ved K ysterne, saaledes f. Eks. ogsaa i d et 12. A arhundrede p aa Refs- halen, fo ra t der kunde gives Signal, n a ar de fremm ede Rovgæ ster næ rm ede sig. D et er re t sandsynligt, at T aa rn et h a r sta a e t paa det højeste P u n k t Syd for K irken og a t Absalon, der sik k e rt lod K irken bygge, h ar fu n d et d et unødvendigt og h ar e rs ta tte t det m ed K irkens T aarn. En ny B urgby (Burheby, Burgaby) der inaa være o pstaaet paa Absalons Tid, findes næ vnt 1186. Dens Navn og Oprindelse kan sik k e rt tilskriv es O prettelsen af Absalons Borg i Hafn, idet en stor Del Jord paa V estsiden af Am ager blev u n derlag t Borgen som dens Taffelgods, hvorved dannedes en sa a k ald t „Huseby“ med 373

lemm eisen bl. a. af G rosserer Herm . E bert, Form and. K aptain C. F. Kiær, M øllerm ester, Folketingsm and Chr. Hansen, K ancelli- raad Busch, Ink assato r Vald. Jensen og Læge Gustav O ttesen. Af disse in d tra a d te i Kbhvns. B orgerrepræ sentation, G rosserer Herm . E b ert og M øllerm ester Hansen, der begge u d traad te i A aret 1909. I A aret 1913 in dvalgtes D riftsbestyrer, K aptain C. F. Kiær, som endnu er Medlem af Forsam lingen. E fte r a t Sundbyerne nu, for den stæ rk est bebyggede Dels Ved­ kommende, h a r fa ae t sit K loaksystem i den skønneste Orden, kan m an sige, a t den nu v irkelig svarer til sit Navn. D et kan i denne Forbindelse in teressere a t høre, hvad en af Bydelens æ ldre p ra k ­ tiseren de Læ ger for nylig h a r u d ta lt: „F ra a t være en snavset, d aarlig h oldt og usund L andsby m ed en m eget stor Dødelighed, sæ rlig af T yfus og Kolerine, er den nu en af Københavns sundeste F orstæ der, h v ilk et skyldes m ange sam virkende F orhold: V andfor­ syning, Spildevandsafledning, le tte re Adgang til fo rtrin lig H ospitals­ behandling, A rbejderstandens bedre økonom iske V ilkaar og højere Oplysning, S ygekasseinstitu tionens udm æ rkede O rdning af Læ ge­ tilsy n e t med de syge og endelig — og ikke m indst — den aar-