S_FørOgNu_1922-23

ved Defensionens nordre Fløj, den ædle Kapt. Riou, lystrede der­ imod Signalet; da hans Skib drejede Agterenden til Trekroner for at fjerne sig, modtog det et Lag som Afskedshilsen, der sendte Riou selv og mange af hans Mænd ind i Evigheden. Nelson selv vedblev at kæmpe indtil Kl. 3 72, da var hele Fischers flydende Styrke opreven, Fischer selv havde først flyttet sit Flag til „Hol­ sten“, og tilsidst tog han Ophold paa Trekroner. Herfra skulde Slagets sidste Akt nu være spillet; men Englæn­ derne havde da faaet tilstrækkeligt. I en forfærdelig rampo­ neret Tilstand mødte de efterhaanden fr em ; fire fem af dem kom tilmed paa Grund, udsat for Ilden fra Trekroner; Situatio­ nen var alt andet end lystelig. Da var det, at Nelson klarede sig med et Krigspuds, som den menneskekærlige Kronprins Frederik gik ind paa. Han sendte med Kapt. Thesiger et Brev til Blok­ skibet „Elephanten“, hvis Chef Kapt. v. Thun modtog det. Brevet var

hans Flagkaptajn Braun, Chefen for „Dannebrog“, desuden en Del gamle, ret værdiløse Skibsskrog; paa engelsk Side var Mandefal- det en Del større, henholdsvis 350 og 850. (Efter Parkers Opgi­ velse endogsaa over 2000 Mand tilsammen.) Den foreløbige Vaabenstilstand blev senere forlænget og de egent­ lige Fredsbetingelser, der fra dansk Side førtes af Kapt. Lind­ holm og General Waltersdorff, gik deres Gang. Udsigten til en fredelig Løsning var dog egentlig ikke stor, thi begge Parter holdt paa sit: England forlangte vor Udtrædelse af Forbundet, Danmark vilde ikke bryde sit Løfte til Rusland. Da indløb ende­ lig den 8. April Efterretning om, at Kejser Poul var blevet myr­ det, og at hans Efterfølger, Alexander I ikke brød sig om at op­ retholde Neutralitets-Alliancen. Selvfølgelig forandredes herved med et Slag Stillingen for den danske Regering; nu var der jo altsaa ingen Anledning til at modsætte sig de engelske Fordringer,

«O tt £>ic6liftøm BÉirte fruer fon9Rpt>, futreb Øifce«af bef Støb, font befterler»ore bratte Sftebborgere/ bet ext befroebe £>efcnftonm, eene afveerge aitø 5aw . JOctfe ^Oiob, befienbt meb Srøiertte tit. at forefomme garett, trit ttirfe fuibfomment fif bet #eefe$ 5relfe. 3cg ttf^r berfor meb at befienbtgtere ttpgie mig tit* beetø af £r. ^rofeffor Siamert mebbeetfe {jenltgrémoréitge SBemccrfniwjer: Sngen maae forfabe ftt Joiem, uben at i bet mtnbfte $oif er'e tiitfeebe, fom fan øierøftø mebttirfe tit at fluffe be ifbtombenbe Eegemer, fbm Sienfcott muefigen funbe tilfenbe (tø. $aa Softer og i alie øtager maatte, faauibt mueiigt, fjatteé ^anb i ^orraab; befte £3anb røaatfe Bebfl og inbttf garen Par oter. øn aiminfceitg 53ombe er fpibt meb $rub og. ©ttotter, famt forenet meb et $8ran&*9for, ber er afpafiét eftet len iDifrance, bttortil ben er befiemt* £)en fpremgeg |bm ofteft i 2uften efter btittevnoaentib ItggenDe og brænber. Slleé ber baftig tii ben, fan ben qbæletf bebat fafte et saabt ufbent ©utpteppe citer en paab #mtb£ ^ibbfibe oper ben; figeiebetf Peb ttlftroeffeiig 5tteg, efter £eer. ^n $3ranbfugle ftUké fra en 58ombe peb at ten nbfpper 3tb tit alle ©iber, og bar ben ftenbeé ben berpaa, at man bprer et ©tub efter et anbet. 2>en fibfte nærmer man ftg tffe forenb ben bar tøolbt op at rafe. 3$egge bitfe ©iag£ $ u g fø ppæleé paa famme itøaabe fom meb S3omber er etinbrer, og fl-utie biffe anjtiffe, (Tuffen Stben meget tet peb nogle ©pante 3}anb, naar be ftrar ere tilftøbe. Stø&eniwtmé ammer, Pen aten Slptil i8or. H a a g e n. fra ©iag^ompetne, for tffe at 23t)en tteb ftcerf ^omptrtitg ffat mangle ?3anb. ©aattibt mueiigt pat bet at enfie, at ^ib paa ©forbenene .maatfe ucere fiuffet fra bet jpterø ?Spen fruebe^

tagrt

S r p f t ( n >* S t t r ø t r ø r 3 o < ? a » f t r e t e r f f © c& u U & < Plakat fra K øbenhavns PoH tlkam m erjtil|B efolkningen.

og Dagen efter — 9. April — undertegnedes den egentlige Vaa­ benstilstand, hvorefter de af Englænderne tagne Fanger, 17—1800 Mand, atter frigaves. At man skulde have tilbudt disse Belønninger for at gaa i en­ gelsk Tjeneste, er sikkert kun et Sagn, men troedes herhjemme af Menigmand. Et ganske vist naivt, men derfor ikke mindre rø­ rende Billede, der paa den Tid vandt rivende Afsætning, og som gengives her, viser den Maade, hvorpaa Almuen opfattede denne Sag. I England vakte Efterretningen om Slaget paa Rheden ingen Begejstring, hvilket bl. a. viste sig derved, at der i dets Anled­ ning ikke blev præget og uddelt nogen Medaille, uagtet Nelson selv gjorde sig store Anstrengelser for, at det skulde ske. Man fandt det uværdigt, at Admiralen havde benyttet sig af et saa omdisputerligt Middel, som det foran citerede Brev „til de Dan­ ske“ og opfattede det som et Fif, der var opfunden for at redde de grundstødte engelske Skibe. Nelson selv har dog aldrig villet indrømme dette; han vedblev at paastaa, at det var i Menneske­ kærlighedens Navn, han handlede, men erkendte dog samtidig, at Slagets Ophør netop paa dette Tidspunkt kom ham ret belej­ ligt. Det være sig nu, som det vil; et Faktum er det, at han har faaet Skinnet imod sig, og at ingen af de betydeligere Forfattere, 31

stilet til „Englændernes Brødre, de Danske“ i al Almindelighed oglød saalunde: „Lord Nelson har Befaling til at vise Skaansomhed mod de danske, dersom disse ville ophøre med deres Modstand; fort­ sættes derimod denne, ser Lord Nelson sig nødsaget til at stikke Ild paa de erobrede Blokskibe uden at kunne frelse disses tapre Forsvarere.“ Naturligvis burde Thun have henvist Thesiger til Olfert Fischer; men denne havde lige forladt „Holsten“, Standeren var endnu ikke hejst paa Trekroner, han vidste derfor ikke i Øjeblikket, hvor den Kommanderende var at finde. I Stedet for lod han da Adjutanten føre til Kronprinsen, og denne modtog i god Tro Til­ budet uden at kende den mislige Stilling, hvori Nelson befandt sig. Prinsen sendte sin Generaladjutant, den højt ansete Kapt. Hans Lindholm ud til „Elephanten“, og knapt havde Sendebudet betraadt dets Dæk, førend Parlamentærflaget blev hejst og Kam­ pen indstillet. Da det for Nelson navnlig gjaldt om at vinde Tid for at faa sine betrængte Skibe bort, lod han nogle Timer hengaa med Formaliteter, indtil en foreløbig Vaabenstilstand endelig sent paa Dagen blev undertegnet i Sir Parkers Flagskib „London . Slaget paa Rheden var hermed forbi. Det kostede os et Tab af 375 Døde og 670 saarede. bl. disse var Olfert Fischer selv og