S_FørOgNu_1922-23

S u n d b y K irke. A ar 1870. (Se T ek sten S id e 341).

H enseende m æ rker vi ikke re t m eget til, a t vi er p aa Amager, selv om der endnu findes dem, der er am agerklæ dte. K irkens K lokker h ar ikke nogen skøn K lang. Den store er af S taal,

I 1902 blev Sundby Sogn indlemmm et i København, og i samme Aar indviedes vort store og sm ukke M enighedshus af Biskop R ør­ dam . D et er opført ved frivillig e Gaver e fte r T egning af A rk itek t

og selv om vi h ar fa a e t anskaffet en m indre af Malm, træ n g er vi dog til K lokker med m ere dragende Røst, m en K irkens T aarn kan ikke bæ re stø rre K lokker, ellers havde vel ogsaa kæ rlige Hæ nder skæ n k et os dem. Og dog h ar disse K lokker gennem 50 Aar kim et den store Glæde ind og sam let store S karer om O rdets Forkyndelse og N adverbordets V elsignelse i vor lille, hy g­ gelige K irke. G lade og lyse Sind h a r den rumm et, baade ved Daab, B ryllup og Kon­ firm ation, m en ogsaa m ange T aa rer har der væ ret fæ ldet i den ved de Dødes B aarer — ja, der er m ange, der har M inder fra K irken, baade lyse og tran g e, men det er m in Forvisning, a t ogsaa m ange d erfra h ar h e n te t Lys og T røst, K raft fra Gud til a t leve og til a t dø. Vi siger Gud T ak for den Gerning, der ha r væ ret øvet i K irken i disse 50 Aar, og for d et M enighedsarbejde, der er u d g aaet derfra, og d et er vor Bøn, a t K irkens K lok­ ker — og helst nogle nye og m ere k lan g ­ fu ld e— igennem T iderne m aa kime og kalde, kalde p aa gamm el og p aa ung, m est dog p aa Sjæ len træ t og tung, syg for den evige H v ile!“

Søren Lemche og kostede 33,000 K roner. Før den Tid blev Møderne, baade for M enigheds­ sam fundet og for de Unge holdt i P ræ ste ­ boligen, hvor d et o fte kneb med Pladsen, m en hv orfra m ange dog endnu h a r lyse og hjem lige M inder. Nu b en y ttes M enigheds­ huset saa stæ rk t, a t d et ved m ange L ej­ ligheder viser sig a t væ re for lille. I 1905 fik K irken sit store og sm ukke Orgel, hvis sm ukke T oner stad ig er os til Glæde. K ir­ kens Y induer var a f alm indeligt V indues­ glas, m en i 1907 skæ nkede en lille Kreds af V enner de sm ukke og kostb are G las­ m alerier, der er m alede af K unstm aler O vergaard og er en stor P ryd for K irken. E ndelig blev K irken i 1908 fuldstæ nd ig re­ sta u rere t, og e le k trisk Lys blev indlagt, og nu sta a r den som en a f de hyggeligste b la n d t de m indre K irk er i vor Stad og be­ n y tte s overord entlig m eget. I d et ydre h a r B efolkningen sk ifte t K a­ ra k te r. Ved K irkens Indvielse v ak te den sidste Am agerm and i N atio n ald rag t og med Sussebukser stor Opsigt, m en K vinderne bar gennem m ange Aar deres n atio n ale K læ de­ dragt, og jeg h a r h a ft adskillige B ryllup­ per, hvor B ruden b a r denne skønne n a ­

G. Ad. S ch n eek lo th . Sognepræst ved Sundby K irke siden 1890. Se T eksten Side 341.

Gustav Adolf Schneekloth, der, som an ført, h ar væ ret Præ st ved Sundby K irke siden 1890, er født d. 5. Juni 1853 som Søn af Professor H ans S chneekloth — G rundlæ ggeren a f den landskendte „Schneekloths Skole“ p aa Væ rnedam svej. 1872 blev han S tudent

tion ale B rudedragt, ifø rt d et gam le Smykke „Sølvet“, der blev u d la a n t fra T aarnby K irke. Alle K vinderne var i deres brogede og ko stbare D ragter, og ogsaa enk elte unge P iger h ar jeg kon­ firm eret i Am agerdragt, m en nu er det kun en Saga, og i den

347