S_FørOgNu_1922-23

den 9de, den kgl. Fam ilie og M inistrene. Sundby blev da et An­ neks til T aarnb y, og d et var sæ rlig de unge K appellaner fra T aarn b y , der v irkede her, og endnu m indes m ange P asto r Leun- bach, den senere Biskop, for de væ k kende B ibellæ sninger han h o ld t i „Gam le S undbyvester S kole“. I 1871 flyttedes den lille K apellanbolig fra T aarn b y til Sundby og blev p aan y opført paa en af E ta tsra a d Holm skæ nk et G rund bag ved K irken. D et var en lille ta rv e lig Bolig, som jeg i 1890 om byggede til den nuværende P ræ stebolig. H er boede de unge K apellaner, Johnsen, hvis H u stru sæ rlig h a r g jo rt sig fo rtje n t a f Sygeplejegerningen, hvis B etyd nin g hun den gan g s tæ rk t slog Lyd for, desuden den unge T heilade og P a sto r H ertel, og først i 1878 blev Sundby udskilt fra T aa rn b y som et sæ rlig t Sogn, da gam le P ro vst T heilade tog sin A fsked. E t A real blev ud lag t til den nuvæ rende K irk eg aard, der blev

k end t a f Navn. Og saaledes h a r d e t væ ret gennem m ange A ar, og u a g te t jeg selv er ind fø d t K øbenhavner og endda havde g aaet til P ræ sten p aa C hristianshavn, havde jeg a ld rig væ ret p aa Am a­ ger, før jeg blev P ræ st herude, ja, en theologisk Professor, som vilde besøge m ig, sejlede til D ragør for a t finde m ig i Sundby, u næ g telig en lille Omvej. Nu k en d er alle Sundby, og p a a e t K v arter k a n m an komme m ed Sporvognen fra R aadhuspladsen til Sundby K irke, th i nu er det en tæ t bebygget F orstad til K øbenhavn p a a over 50,000 M en­ nesker, og store V illa k v a rte rer h a r re jst sig herude. D et e r en rivende U dvikling, der er sk et i disse 50 Aar, og der h a r væ ret k ræ v et e t sto rt A rbejde fra K irkens Side, for blot nogenlunde a t følge med i denne U dvikling. Beboerne havde en halv Mil til deres K irke og P ræ st i T a a rn b y , V ejene var daarlige, ja en P ræ st fra den T id skriver, a t i fem

S k o len p aa H jørn et af S u n d h o lm sv ej o g A m a g e r fæ lle d v e j, o p fø r t af K ø b en h a v n s K om m une A ar 1909—10,

T ilh . B y m u seet,

sam t A rb ejd sa n sta lten „ S u n d h o lm “, se t fra A m a g er F æ lled . A ar 1913.

Dage var d e t paa G rund af S n efald um ulig t a t b e fare disse Veje, og selv om adskillige k ristelig e V ak te fa n d t Vej til de køb en ­ havnske P ræ dikestole, for a t høre G rundtvig, F rim odt elle r Biædel, sa a var de k irkelige F orhold a lt a n d et end lyse, og T rang en vok­ sede hos B efolkningen e fte r at faa sin egen K irke. B egyndelsen d e rtil skete i Oktober 1868, d a der udgik e t O praab om a t yde B idrag til en K irke i Sundbyerne. Den i den A nled­ ning dannede Kom ité bestod a f Provst T heilade, der v ar Sogne­ p ræ st i T aarnby, E ta tsra a d L. P. Holm blad, G rosserer, senere E tats- raad Chr. Holm, S kibsreder O. P etersen i K astru p og Læ rer V. P e tersen i Sundbyvester. Der var ogsaa sto r V illighed til a t bringe de fornødne Ofre. E ta tsra a d Chr. Holm skæ nkede e t A real, 1 Td. L and sto rt, lige ved L andevejen, m id t i d e t m est befolkede D istrik t, U n iv ersitetet skæ nkede 14,000 Kr., og ca. 30,000 Kr. indkom i friv illige B idrag. For d e t Beløb bygger m an ikke K ir­ ker i vore Dage, V arm eap parater, L ysekroner, Døbefont, og A lter­ stag er blev b ered v illig t skæ n k et til K irken. K irkens Bygm ester var Professor Hans Holm, d er bl. a. h a r bygget d e t kgl. B ibliotek, og den 6. D ecem ber 1869 blev G rundstenen ned lag t til A lteret. I Løbet af 1 A ar blev K irken bygget og den 11. Decbr. 1870 blev den indviet af Biskop M artensen, i O vervæ relse af Kong C hristian

in dv iet 1. O ktober 1872, m en liere Gange senere er udvidet, og et L igkapel blev bygget p aa K irkegaard en. Den første Sognepræ st var P asto r B ertelsen, der senere blev P rov st i H elsingør; h an virkede her i 5 Aar, og ved sit stilfæ rdige, in d erlig e og tro væ rd ig e V idnesbyrd sam lede han m ange Menne­ sker i K irken. E fte r ham kom P asto r la Cour, der med sin vel­ tale n d e og k ra ftig e Røst, der næ sten v ar for stæ rk til den lille K irke, og ved sin noble og aabne Fæ rd tro lig t gik i sin Forgæn­ gers Fodspor. F ra 21. M arts 1890 h a r jeg v æ re t K irkens Sogne­ præ st. K irkens første Væ rge var E ta tsra a d Holm blad, der i 20 Aar var K irkens tro fa ste Ven og Sognets V elgører; d e refter kom G rosserer C arl E. P etersen, og siden Novbr. 1898 K ancelliraad H. A. Busch, der saaledes i 22 A ar m ed stor D ygtighed har vare­ ta g e t denne Gerning, for hvilken Kongen ogsaa h a r vist ham sin Paaskønnelse ved i A nledning af K irkens Ju bilæ um a t udnævne ham til R idder a f D annebrog. En hel Hæ r af P ræ ste r h ar b ista a e t Sognepræ sten gennem disse m ange Aar. Den første M edhjæ lper, P asto r L. V. N ielsen, blev u dnæ v nt i 1887; han var tillig e P ræ st ved Københavns civile Ar­ resthu s og er nu Sognepræ st p aa Fejø. E fte r ham h a r følgende v irk e t: P asto r H. Rasmussen, nu P rovst i Jy llan d, P astor Ræbild,

34: