S_FørOgNu_1922-23

befandt sig de mindre Sk ib e; tilsammen dannede de en uregel­ mæssig Linie, der i det hele taget var lagt for langt ude fra Refs- halegrunden. Alle Skibene var fortøjede med Ankere for- og agter- efter, saa at de altsaa kun brugte den ene Bredside mod Fjenden. Natten mellem 1ste og 2den April laa Nelson stille paa sin Ankerplads. Fra Strickers Batteri kastedes nogle Bomber mod Fjenden, der herved foruroligedes i en ikke ringe G ra d ; uheldigvis troede man i Land, de ingen Virkning kunde have, og ophørte derfor snart med Kastningen ig e n ; dette var et Fejlgreb. Det samme kan siges om Kanonbaadenes Uvirksomhed bemeldte Nat; de burde utvivlsomt have foretaget en Demonstration mod de en­ gelske Skibe om ikke med andet Udbytte end at volde Modstan­ deren en urolig og søvnløs Nat. Men herpaa tænkte ingen. Brit- terne fik sig en sund og styrkende Søvn at kæmpe paa. Nelson lod Kongedybet afpejle, skrev sine Instrukser og tra f de sidste Forberedelser, alt i største Uforstyrrethed. Den 2den April oprandt ! Allerede ved Dagens Frembrud var den danske Styrke parat til Kamp. Kl. 8 modtog de engelske Chefer deres Ordrer, Kl. 972 lettede de, og ført af Linieskibet „Edgar“ (Kapt. Gorge Murray), med Mærssejlene paa Rand, gled de mægtige Kolosser for den lette sydlige Brise op mod Defen- sionen ; efterhaanden som hvert Linieskib naaede ud for sin anviste Modstander, standsede det for et Anker agterfra og aabnede Il­ den, de mindre Skibe tog Plads i Mellemrummene. Fregatterne engagerede til en Begyndelse de nordligste danske Skibe, der paa Grund af indløbne Uheld foreløbig ingen rigtige og værdige Mod­ standere havde faaet. Ved Opsejlingen til Kongedybet var nemlig Linieskibet „Aga- memnon“ faldet i Læ af Grunden og kunde ikke senere overvinde den stærke Strøm, og kom derfor ikke med i Kampen. To andre Skibe „Bellona“ og „Russel“ kom paa Grund i Løbets Østside, men formaaede dog, skønt paa langt Hold, at beskyde Defen­ sionslinien; et tredie, „Defiance“, ragede ogsaa, Grunden, men slap hurtig igen, Nelsons eget Skib „Elephant“ undgik kun med Nnd og næppe samme Skæbne. Nelsons Plan var forøvrigt simpel nok: Syd fra, o; fra For­ svarets svageste Ende, vilde han benytte sin Overmagt og suc­ cessiv arbejde sig op gennem Linien, saa at han til Slut kunde bruge hele sin Magt mod dennes stærkeste P u n k t: Batteriet „Tre Kroner“. Hans Dispositioner til Skibenes Placering var iøvrigt fortrinlige, lige saavel som den Maade, hvorpaa hans Chefer — de anførte Uheld undtagne — udførte Ordrerne, kun ét havde han ikke taget med i sin Beregning: den rasende Modstand, han mødte hos sine Fjen- dery der sloges og skød, som han aldrig havde oplevet det før. Da hans foreløbige Maal omsider var naaet, at sprænge og øde­ lægge Skibslinien, var hans egne Skibe nemlig alle saa medtagne, at en Kamp mod Batteriets 66 Stkr. 24-pundige Kanoner vilde have været en yderst farlig Sag. Pladsen her tillader os ikke at gaa i Detailler, det være nok at sige, at Blokskibene og Prammene fortsatte Kampen hver for sig, indtil alle Kanoner var ubrugelige og gennemsnitlig hver 3. eller 4. Mand falden eller saaret; nogle af de mindre Skibe kap­ pede da deres Tove og drev ind paa Rheden, hvor flere af dem sank, enkelte reddedes; de store Skibe maatte efterhaanden over­ give sig, dog først efter at al videre Modstand var bleven umulig. 1 Selve Kampmaaden var forøvrigt let nok at forstaa. Paa kort Hold laa Modstanderne lige ud for hinanden og dængede hinan­ den med deres Kugler og Knipler; den, der i saadan Kamp havde mest at dænge med, fik naturligvis som Regel Fordelen tilsidst. Værre var det dog for de da,nske Skibe, at de, alt eftersom de faldt Syd fra, kunde angribes og beskydes langskibs; herigennem opnaaede Englænderne en ikke ringe Fordel. Som alt nævnt faldt det første Skud Kl. 1 0 7 4 ; tre Kvarter senere rasede Ilden over hele L inien ; den omtalte Time forløb og nok e e n ; for Sir Hyde Parker, der var lettet med Reserven og som uden Held havde søgt at krydse sig op til Trekroner, var der endnu ikke meget af et Resultat at øjne, uden at „Danne­ brog“ var brudt i Brand og forladt af sin Besætning drev nord paa. Han fandt efterhaanden, at Timen blev „djævelsk lang“ og begyndte at blive utaalmodig. Kl. c. 172 gav han endelig Signal til at ophøre med Kampen. Havde Nelson lystret, vilde Slaget paa Rheden da have endt som en komplet Sejr for de d an sk e; men han lystrede ikke. Netop ved denne Tid begyndte de danske Skibe at overgive sig; han satte da Kikkerten for sit blinde Øje og sva­ rede smilende: „Jeg ser intet S ignal!“ Chefen for Fregatterne

eksisterede den Gang ikke; det var netop i Mangel af disse, at Fischers Defensionslinie var bleven udlagt; end mindre eksisterede den Gang noget Fort paa Middelgrunden. Mellem Batteriet „Tre Kroner“ og den fra Kalkbrænderibugten udløbende Grund „Stub­ ben“ udlagdes de to store Blokskibe „Elephanten“ og „Mars“ til Dækning af Havnens Indløb. Der blev fra svensk Side gjort Tilbud om at anlægge Forter ved Helsingborg for eventuelt at bringe en engelsk Flaade, der forcerede Sundet, under dobbelt Ild; men Kronprins Frederik, der frygtede for, at disse Anlæg senere kunde give Anledning til Krav paa Dele af Øresundstolden, frabad sig, at de udførtes. Det var altsaa kun med ringe Midler, Danmark traadte i Skran­ ken for Hævdelsen af Neutralitetsforbundet; det havde til Billes Eskadre 3 større og 2 mindre Skibe samt 11 Rokanonbaade, ialt 246 Kanoner med 2450 Mand. Defensionslinien raadede over 630 Kanoner og ca. 5200 Mand, „Elephanten“ og „Mars“ havde tilsam­ men 128 Kanoner og 780 Mand. Batteriet „Tre Kroner“, der den Gang var langt svagere konstrueret end nu, førte 66 Kanoner og havde en Besætning af omtrent 1000 Mand, „Sixtus“ førte 44 Ka­ noner, „Kvintus“ 35 Kanoner og Morterer, Strickers Batteri et Morterbatteri paa 10 Piecer. Tilsammen raadede det danske For­ svar altsaa over ca. 1100 Kanoner. Til Besætninger tog man det Mandskab, der havdes til Raadighed, men da dette ikke ganske slog til, hvervedes Frivillige, de saakaldte „15 Dalers Karle“ ; disses Antal har efter nøje Undersøgelse vist sig at være ca. Vs af Skibs­ besætningerne eller ca. 3000 Mand, men ikke — som tidligere an­ tag et — Hovedmængden af Mandskabet. Af denne Styrke kom imid­ lertid hverken Billes Eskadre, de nordlige Blokskibe, „Sixtus“, „Kvintus“ eller Kastellet til at deltage i Kampen, Strickers Bat­ teri kun med nogle faa Skud, saa at paa selve Slagdagen kun ca. 700 danske Kanoner var i Virksomhed. Den engelske Flaade, anført af den forsigtige, diplomatiske Sir Hyde Parker, under hvem Lord Hor atis Nelson var Næstkomman­ derende, afsejlede fra Themsen 12te Marts og ankom 21. s. M. til Hornbæk. Forinden var Va.nzittard bleven sendt hertil for at prøve en sidste Mægling; han forlangte, at Danmark straks skulde sige sig løs af Forbundet og dertil indvillige i, at den engelske Flaade uhindret passerede S u n d et; Bernstorff forlangte paa sin Side, at Embargoen paa dansk-norske Skibe skulde hæves, førend Underhandlingerne paabegyndtes. Da ingen af Parterne vilde give efter, rejste Englænderen atter bort, og nu maatte Vaabenlykken altsaa afgøre Sagen. Parker, der helst vilde have gaaet igennem Storebælt, blev af sin energiske Næstkommanderende overtalt til først at vende sig mod København; Flaaden passerede da 30te Marts Kronborg, der uden mindste Virkning beskød den; den holdt sig tæ t under den svenske Kyst og ikke — som hosstaaende Billede viser — klods op ad Kronborg, og ankrede ud for Taarbæk. Den bestod af 53 Sej­ lere ; heraf var 20 Linieskibe og 5 Fregatter ; hele Flaadens Kanon­ antal var 1900 Stkr., af disse kom imidlertid kun de c. 1200 i Kampen, saa at Styrkeforholdet blev omtrent som 12 mod 7 eller nærlig det dobbelte. Efter at have udspejdet de danske Forsvarsforanstaltninger holdt Englænderne Krigsraad. I dette var det, at Nelson tilbød sig med 10 Linieskibe og Flaadens mindre Skibe a t gøre det af med den danske Defensionslinie i en Time. Parker tog ham paa Ordet, men gav ham dog 2 Linieskibe mere, medens.han beholdt de 8 sværeste og mest dybgaaende hos sig selv som Reserve. 1ste April lettede Flaaden om Morgenen og lagde sig nedenfor Middelgrunden. Op ad Dagen gik saa Nelson med sin Afdeling for en let nordlig Brise gennem Hollænderdybet Syd paa og ank­ rede sønden for Middelgrunden. I Løbet af den paafølgende Nat havde han det Held, at Vinden sprang om til Syd, saa at han altsaa for en aaben Vind kunde passere den danske Linie Syd fra og Nord efter. Om denne Linie er der alt nævnet en Del. Yderligere skal til­ føjes, at sydligst laa den gamle, raserede Tredækker „Prøvesteen“, Kaptajn Lorentz Fjellerup Lassen, samt B lotskibet „Vagrien“, Kapt. Risbrich, lidt nordligere var Blokskibet „Jylland“, Kapt. Branth, posteret. Omtrent midtvejs befandt sig Blokskibet „Dan­ nebrog“, Kapt. B ra u n ; hos ham vajede Kommandør Fischers Stan­ der, nordligere laa Linieskibet „Sjælland“, Kapt. Harboe, nærmest oppe mod Trekroners Batteri Orlogsskibene „Holsteen“ og „Indføds­ retten “, ført af Kaptajnerne Arenfeldt og Thura. Imellem disse

28