S_FørOgNu_1922-23
Kløvermarken (R estaurant „Mascot“) med 33 Lejligheder. Han liar i det gamle Aar planlagt og nu paabegyndt Opførelsen af: en Ejendom i Fortsæ ttelse af denne paa Yed Kløvermarken med
En af de Fortidslevninger som holdt sig længst herude, var den for ca. 7 l/s Aar siden nedlagte Am a g e r b o m . Denne begyndte sin Virksomhed N ytaar 1790 og byttedes, som foran om talt, om
36 Lejligheder, en E jen dom over H andelsgartner Otto Petersens Grund paa Yed K løvermarken, Hj. af Kløvermarksvej med 72 Lejligheder (det af mange Københavnere kendte lille Hus — M ark mandshuset — der laa paa denne Grund lige- 0verfor B randstationen — se Billedet senere — maatte i den Anledning ofres), en Ejendom i Carl Lundsgade, ved siden af Hovedindgangen til Carl Lunds Fabriker, med 48 Lejligheder og ligger f. T. 1 Underhandlinger om Køb af endnu en Grund her, hvorpaa der kan blive Plads tiL et lignende An tal Lejligheder.. A lt i Alt et smukt R esultat af en flugt under Kommunens skærmende Vinger i Ba rakker og andre for Haan den værende Steder. Paa samtlige Byggekar réer i K varteret paa et Par enkelte Undtagelser nær er lagt den Servitut, at Bygningsfremspring mod Gaarden ikke m aatte være større end 2 Alen (Hovedtrappen dog indtil 3 Alen og 6 Tommer). Denne Bestemmelse, der blev truffet for at undgaa Bag- og Sidehuse, har vist sig særdeles heldig og skabt Betingelserne for de særdeles smukke Gaardinteriører, som fin des i adskillige af Kom plekserne. Lejlighederne i Kvar teret bestaar af 2—5 Væ relsers Lejligheder og er i alle Henseender moderne indrettet; i en stor Del af dem findes Centralvarme, og det er vistnok første Gang, at man her i Byen i større Omfang har gjort Forsøg hermed til mindre Lejligheder. Naar alt er bebygget vil der i K varteret være Plads til ca.15 000 Beboere. Ejendomsselskabernes Administration foregaar
tre n t straks til den Plads ved Sundbyernes Grænse, som vi fra de senere Aar saa godt kendte. Bom indtægterne var til at begynde med ikke re t store, idet Amagers Ind byggere ikke kunde blive rigtig fortrolige med denne Indretning. Den første Bomforpagter ved Navn Jess Krag beklagede sig højlydt over, at hans Karl fik Prygl istedetfor Penge, og at Bomhuset blev bombarderet med Sten. I de første 3 Aar indbragte Bommen kun 350 Rigsdaler aarligt og derefter indtil 1810 ca. 1000 Rdlr. aarligt. Halv delen heraf m aatte af gives til Staten til Vejens Vedligeholdelse, og den anden Halvdel skulde —1910 ca. 22 000 Kr. aar- lig. Disse Beløb deltes imellem de interesserede Kommuner efter en be stem t Plan. I Midten af forr. Aarhundrede øn skede Amtet a t overtage Amagervejen imod at faa Bomindtægten; men Kom munerne vilde ikke gaa med hertil, da de havde et Overskud deraf. Da Forholdene senere ændre des derhen, at V ejudgif terne oversteg Bomind tægten androg T aarnby Kommune gentagende Amtet om a t overtage Vejene, men nu var det Amtets Tur til a t sige Nej Tak. Da der fra Tid til an den i Hovedstaden frem sattes stæ rke Krav om at faa Bommen nedlagt, gik Københavns Kommune omsider med hertil, men m aatte betale en betyde lig Afløsningssum. Ama gerbommens Saga var dermed ude. Den sidste Rest af en Fortidslevning faldt for Frem skridtet den 31. Marts 1915 under højtidelig Flagning fra Bommandens Side (Se Bil-
A m agerport, set indefra (fra T orvegade) forinden N edrivningen i 1857. T il venstre for Porten ses V agthuset, som endnu ligger ved Foden af V olden.
Bayer,
enkelt Mand, men for slaar dog kun som en Draabe i riavet i Sammenligning med de Tal, Borgmester Christensen ved Budgetbehandlingen i Borger repræsentationen nævnte paa Husvilde, der f. T. m aatte søge T il
tilfalde Amagerlands Beboere. I 1840 var Bomindtægten ca. 1800 Rdlr. og steg derefter hvert 10 Aar med 500 Rdlr. I 1870 var den naaet til ca. 10 000 Kr., i 80 erne til ca. 15 000 Kr., i 90 erne til ca. 18 000 Kr. og 1900
ledet senere) Ser vi paa Planen over det gamle Amagerbros Kvarter vil vi finde 4 Møller, som alle efterhaanden opkøbtes af E tatsraad L. P. Holmblad og indgik i hans B edrift som Oliémøller. M ø l l e g a a r d e n (Bergs Mølle) købtes af Holmblad i 1858. Den er nu nedrevet for sammen med en Del af Holmblads gamle Park a t afgive Plads til en større Byggekarre.
Am agerport, set udefra. fra et Fælleskontor, der ledes af D irektør Carl Bille. Selskabet har ved i stor Udstrækning at udlægge Arealer til Beplantning og Legepladser og ved de pyntelige beplantede For haver forsøgt at bryde det sædvanlige ensformige og kedelige Gadepræg og derved skabt et efter Forholdene — naar man tager den høje Bebyggelse i B etragtning — meget smukt Kvarter.
Porten op førtes 1721 af Kong Frederik d. IV.
Made with FlippingBook