S_FørOgNu_1922-23
Vold i frisk Minde, kunde det ellers let se ud til at have haft lange Udsigter. I A aret 1911 approberedes Gadeplanerne vest for Amagerbro gade og i 1915 øst for Amagerbrogade (se Gadeplanen senere). Alene til Gadeareal og Pladser har Selskabet m aa tte t afgive ca. 40 å 45 pCt. af hele det Areal, der agtedes b en y ttet til høj Be byggelse. En Konkurrence om Gadenavne afholdt under Dagbladet „Politikens“ Auspicier i 1912 gav følgende tiltalen d e Resultat: Ved Linden, Ved Amagerport, Svinget, Majporten, Borgerbo, Lin der Elmene, Hollænderdybet, Kongedybet og Syvens Alle. Bebyggelsen af det landskabelige K varter tog sin Begyndelse i 1912 med „Hollænderhus“ i Svinget. Derpaa fulgte Aaret efter
paa Købets Tid under Anlæg værende Amager Boulevard (paabe gyndt 1904, fuldført Decbr. 1907) fandtes foruden den Holmbladske Gaard ved Amagerbrogade, hvor nu Amagerbanken er indstalleret, og hvortil hørte en prægtig Park, som vil blive om talt senere, en Del mindre Bygninger, der ved Navne som „H aabet“, „Tylvten“ (Se Billederne senere), „Lykkens Prøve“ o. s. v. mindede om gamle Dage, men iøvrigt benyttedes de udstrakte Grunde dels til Tøm merpladser og dels ligefrem til Landbrug. Købesummen for de Holmbladske Ejendomme og Grunde var 2.110.000 Kr. I Selskabets første Bestyrelse in d traad te bl. a. F ab ri kant Andreas Holmblad, der dog samme Aar i en ung Alder af gik ved Døden. I hans Sted indvalgtes Jacob Holmblads Svigersøn
T illi. Bym useet.
„Lille M ølle“ paa C hristianshavns V old, set fra St. A nnæ gade, Aar 1830.
A k varel. H . G. F . H olm .
„H aabet“ (A rkitekterne Dan og Ch. Schou) og „Tylvten“ (Arki te k t Vald. Schmidt) opkaldte efter de gamle Bygninger paa Grun dene og i 1914 „Borgerbo“ (A rkitekterne Henning Hansen og Hygom). Sidstnævnte 3 Bygninger er præm ierede af Københavns Kommune. I de følgende Aar opførtes „Amagerport,“ Christhvns. P o rt,“ „Hollænderdybet,“ „Sønderport,“ „Findlandshus,“ „Ny Mølle“ m. fl. foruden en Del Bygninger opførte af private Bygherrer paa Grunde købte af Aktieselskabet. I denne paa Boligbyggeri saa fattige Tid, hvor det kun er ganske faa, der har tu rd et binde an med og ofre Penge og Kræf ter paa denne for Samfundet saa vigtige og nødvendige Opgave: a t bygge Boliger, bør det fremhæves, hvad en enkelt Mand har præ steret herude i K varteret, netop paa dette Omraade. Den fra Omdannelsen af Kristhvns. Kvindefængsel som saadan til Beboelsesbygning kendte Bygmester, Malermester Charles Han sen, der i Forvejen bar opført og endnu ejer et Par Ejendomme i Amagerbro Kvarteret, opførte i det forløbne Aar til Indflytning Oktober F lyttedag Ejendommen Hj. af Store Møllevej og Ved
Oberst, Kammerherre A. Kauffmann. Til Forretningsfører valgtes Sjælen i Foretagendet D irektør, cand. jur. Chr. B. Dornonville de la Cour. En væsentlig Aarsag til at disse værdifulde Grunde ikke paa et tidligere Tidspunkt var inddraget til Bebyggelse var den oven for om talte paa Grundene hæ ftede Demarkationsservitut. Det lykkedes dog Selskabet gennem dets energiske og dygtige Forretningsfører ved Forhandlinger med M inisteriet at faa Ser- vituterne hævede. Ved Lov af 80. Septbr. 1909 blev der givet Ad gang til D emarkationsservitutens Ophævelse mod Erlæggelse af Halvdelen af den Sum, hvortil den derved fremkommende Værdi forøgelse m aatte blive tak seret af en dertil udnævnt Taksations kommission. Inden Udgangen af 1909 var denne Kommission ud nævnt og i Juni 1910 forelaa dennes Afgørelse, hvorefter det Vederlag, Selskabet vilde have at udrede fastsattes til over 1 Million Kroner. Det var et Held for Selskabet, at Sagen kom i Orden forinden Krigen brød ud, th i med Kanonopstillingen paa Christianshavns
804
Made with FlippingBook