S_FørOgNu_1922-23

over til selve Øriget. I England skælvede man for, hvad der vilde komme; men da den berømte Søhelt, Admiral Jervis, i Søslaget ved St. Vincent d. 2. Marts havde tilføjet Spanierne et afgørende Nederlag, aandede Englænderne atter frit, deres Overvægt paa Søen var nu paany fastslaaet, og det gav sig straks Udslag i alle- haande Overmodigheder mod „Neutralitetsforbundet“s Skibe. Efter at forskellige mindre Sammenstød havde fundet Sted, mest i Middelhavet, hvor Danmark den Gang holdt en anseelig Søstyrke til Handelens Beskyttelse, kom det afgørende Stød endelig i Aaret 1800, da Fregatten „ F r e j a “, ført af Kapt. Peter Krabbe, tillige med sin Konvoj i Juli blev angrebet i Kanalen af en over­ mægtig engelsk Styrke, og-— efter en kort men ærefuld Kamp — blev overmandet og indbragt til en engelsk Havn. Ved Under­ søgelsen af Krabbes Konvoj viste det sig, at denne ingen Krigs­ kontrebande medførte, og den danske Gesandt i London fordrede den naturligvis derfor straks frigivet; men herpaa vilde den en­ gelske Regering aldeles ikke gaa ind; den sendte derimod Lord Whitworth til København for at forhandle og lod samtidig en Flaade paa 19 Skibe vise sig i Sundet for at give hans Ord des­ mere Vægt. Whitworth’s Optræden i København var yderst bestemt og hen­ synsløs ; han forlangte med Haardhed, at Danmark skulde udmelde sig af Neutralitetsforbundet og truede med sin Flaade; den da­ værende Udenrigsminister, Grev Chr. Bernstorff (Søn af A. P. Bern- storff) hverken turde eller kunde tage Kampen op, uforberedt paa Krig som han var, og maatte derfor falde til Føje. Han ind­ villigede da i de engelske Fordringer, for saa vidt som det be­ stemtes: at Englands Ret til at stoppe og visitere neutrale Han­ delsskibe, skulde afgøres ved nærmere Forhandlinger, men indtil disse var tilendebragte, gav Danmark foreløbig Afkald paa at konvojere sine Handelsskibe, hvilket faktisk var ensbetydende med, at vi overgav dem til Englændernes Naade eller Unaade. Herefter blev „Freja“ straks frigivet, og Sagen syntes altsaa klaret paa bedste Maade. Ulykkeligvis viste det sig imidlertid snart, hvilken vanskelig Stilling Danmark let faar, saa snart engelske og russiske Inter­ esser tørner sammen. Det kom hurtig frem ved denne Lejlighed — ligesom det i Fremtiden let vil kunne ske — at i samme Grad, den danske Regering stiller den ene af Parterne tilfreds, bliver den anden utilfreds. Aldrig saa snart var Konventionen med Eng­ land afsluttet, førend Kejser Poul II. i Rusland begyndte at ud­ øve en Pression herhjemme for atter at faa os ind i Neutralitets­ forbundet. Da han fra Forestillinger gik over til ligefremme Trusler, og Kejser Napoleon samtidig raadede med til at modsætte sig de engelske Fordringer, blev Chr. Bernstorff bange. Velliaabede han at kunne stille England tilfreds med Henvisning til, at Spørgs- maalet jo egentlig endnu var svævende, indtil de omtalte For­ handlinger var blevet a fsluttede; men Haabet om en fredelig Af­ gørelse kunde alligevel ikke være stor, thi at England aldrig vilde have tilladt fri Handel med og Fart paa Frankrig, med hvem det sloges paa Liv og Død, det maatte han kunne sige sig selv. Trykket af Rusland og Frankrig gav han imidlertid alligevel efter og tiltraadte Forbundet. Det engelske Svar bestod i, at samtlige danske, svenske og rus­ siske Skibe, der befandt sig i engelske Havne, beslaglagdes; da Danmark herefter helt og holdent kastede sig i Ruslands Arme og i Februar 1801 underskrev Traktaten, bemægtigede Euglæn- derne sig vore vestindiske Øer og lod samtidig en stærk Flaade udruste; om dennes Hensigter indløb der hertil privat Underret­ ning den 6te Marts. Allerede forinden havde dog den danske Regering — ligesom og­ saa den svenske — begyndt at forberede sig paa Fjendtligheder, saa godt det lod sig gøre i Vinterens Hjerte uden de norske Sø­ folks Bistand. Den rigtige søgaaende Flaade kunde under disse Forhold ikke udrustes, derimod udlagde man paa Inderrheden en mindre Eskadre under Kommandørkaptajn St. A. Bille ; en Linie — Sødefensionen kaldet — af ældre Blokskibe, utiltaklede Linieskibs­ skrog, flydende Batterier, armerede Pramme o. 1. udlagdes fra Batte­ riet „Tre Kroner“ og sydefter langs Refshalegrunden ned mod Stri- ckers B a tte ri; denne Linie kommanderedes af Kommandør Olfert Fischer, under ham lagdes ligeledes Batteriet „Tre Kroner“, der blev sat i Forsvarsstand; &f andre Forsvarsmidler, der havdes fil Disposition, kan nævnes Kastellet, Batterierne „Sixlus“ og „Kvirr- tus“ samt Strickers Batteri; derimod var Batteriet „Lunetten“ ikke bestykket, de nuværende Forter „Prøvesten“ og „Mellemfortet“

den. Hun glimrede ved sin fængslende Personlighed, sit pikante Skelmeri og sin kvindelige Ynde. Hun havde Udtryk baade fol­ det blide Sværmeri og den dybe Lidenskab, men naaede maaske dog kunstnerisk højst i Konversationsstykket, særlig det franske, som omkring Midten af det forrige Aarhundrede for en stor Del beherskede Repertoiret. Hendes Mesterskab i Repliken og aand- fulde Væsen gjorde hende ubetinget til Theatrets Primadonna, en Rang, som kun A n n a N i e l s e n blandt alle Scenens øvrige Kunst­ nerinder formaaede at gøre hende stridig. Anna Nielsen glimrede mindre ved de ydre Egenskaber, der blænder det store Publikum. Men Dybden i hendes Kunst, den ædle, sande Menneskelighed, den ophøjede Sjælfuldhed, der udmærkede hende ogsaa i hendes daglige Færd, gjorde hende i Manges Øjne til en Kunstnerinde, der ikke blot var Fru Heiberg jævnbyrdig men — i dybeste For­ stand — overlegen. Slaget paa Københavns Rhed den 2. April 1801. Gengivet efter et M indeskrift som Underofficersforeningen „Ørnen“ tidgav i 1901, i Anledning af 100-Aarsdagen for Slaget.; Den Kamp, der for hundrede og tyve Aar siden stod i Konge­ dybet, er vel nok den, der mest har bragt de danske Søkrigeres Ry ud over Nordens snævre Grænser. Ikke saaledes at forstaa, at de, der førte an derude, viste større strategisk og militært Geni end andre har gjort før deres Tid, eller at de brave Mænd, der haandterede Blokskibenes Kanoner, i Tapperhed og Udholden­ hed overgik Gutterne, der fulgte Niels Juel og Tordenskjold fra Sejr til Sejr. Men Slaget, der fra dansk Side blev ført med det samme sejge, rolige Mod, der ved denne som tidligere Lejligheder har været de Danskes smukkeste Egenskab, kæmpedes mod en af Verdens mest hædrede, mest anerkendte Søhelte, den af Englæn­ derne forgudede Nelson. Og i samme Omfang, Verden kender til denne Mands Liv og Levned, har den da ogsaa faaet Besked 0111 , at han paa sine mange Slagmarker aldrig fandt haardere Halse at binde an med end dem, der under Olfert Fischer hin 2. April værgede sig i de gamle Skuder, der i Hast var blevet lagt ud som Bolværk mod et Bombardement af København og som han, inden Kampen var begyndt, saa overmodigt havde pralet af at kunne ødelægge i en Time. Ved en Omtale af Aarsagen til den kortvarige Krig mellem Danmark og England 1801, maa vi først dvæle ved Aaret 1782, da det lykkedes Udenrigsministeren, Greve Andreas Peter Bern- storff, at faa fastslaaet bestemte Regler for det mellem Danmark- Norge, Sverrig, Rusland, Preussen o. fl. Stater oprettede „bevæb­ nede Neutralitetsforbund“s Optræden. Forbundet blev stiftet paa et Tidspunkt, da næsten hele det øvrige Europa var omspændt af Krigsluer. Det gik ud paa at be­ skytte de ovennævnte neutrale Magters Handel og Skibsfart saa­ ledes, at disse Magters Koffardiskibe paa deres Rejser fra Sted til andet blev ledsagede af Orlogsskibe, hvis Chefer skulde indestaa for, at Konvojen ikke medførte Krigskontrebande, men paa den anden Side med Magt skulde modsætte sig, at Handelsskibene fra andre Magters Krigsskibe led nogen Forsinkelse eller Hindring i Sejladsen. At dette Forbund først og fremmest var rettet mod England, ligger i Sagens Natur, thi dette Land med sin mægtige Flaade havde fra Arilds Tid betragtet sig som Eneherskeren paa Havet og var netop stærkt interesseret i at ødelægge Handel og Tilførsel til de Stater, hvormed det var i Krig. England maatte imidlertid, hvor nødigt det end vilde, respektere Forbundet, da det til Tider selv var haardt trængt af sine Modstandere. Den bevæbnede Neutralitet paalagde ganske vist Danmark tem ­ melig store Ofre til Søudrustninger; men disse blev mere end opvejede ved det umaadelige Opsving, som Landets oversøiske Handel tog, og som tilførte dets Borgere Rigdomme, hvorom de tidligere ikke havde drømt. Efter Freden i Versailles 1788, der afsluttede den nordameri­ kanske Frihedskrig, indtraadte en kort Fredsperiode, under hvilken Interessen for Neutralitetsforbundet tabte sig baade i Sverrig og Rusland. Englands Lyst til at spille Herre paa Søen gav sig da straks paany U d slag; men da det kort efter igen kom i Krig — denne Gang med det revolutionære Frankrig samt med Spanien — fornyedes Forbundet mellem Sverrig og Danmark, hvorved vi atter høstede Fordele indtil Aaret 1796. Dette Aar var nær ved at blive skæbnesvangert for Britterne. Den spanske Flaade skulde forene sig med den franske i Kanalen, og beskyttet af denne allierede Sømagt skulde Krigen da føres

26