S_FørOgNu_1922-23

Broer (se B illedet senere), og Forestillingen blev givet i den bagved liggende Have, hvor „Scenen“ var anbragt i et H jørne og næ r­ mest lignede en stor Kasse, der var stillet ovenpaa et Lysthus med Aabningen ud mod Publikum . P aa denne Dyrehavsbakke Scene optraadte saa forskellige folkelige Sangere og Sangerinder, og der blev spillet ikke mindre folkelige humoristiske Sma.astykker — Ludovika Freytag og Frederik Henriksen tjen te her deres første Amagersporer — altsammen til stor Fornøjelse for Amagerne og Christianshavnerne, der i Syven fandt et længe savnet For­ lystelsessted, hvor Sommeraftenerne kunde tilbringes. Im idlertid blev Lokaliteterne efterhaanden for indskrænkede og Arrange­ m entet for beskedent, og Søren Nielsen købte da Murermester

Den tiltagende Beboelse rykkede efterhaanden længere ud, udenfor Stadens Grænse, og der herskede et sandt ægyptisk Mørke, n aar man kom udenfor Porten. 1842 klagede Sogneforstanderskabet i Taarnby til M agistraten over, a t der hverken var Lygter eller Vægtere paa den Del af Byens Grund, der strak te sig fra Amager­ port til Sundbyerne, derimod fandtes her adskillige Værtshuse, der søgtes af det laveste Befolkningslag fra Christianshavn og jævnlig gav Anledning til alvorlige Excesser. Det var saaledes ikke h elt farefrit a t passere denne Strækning. Sogneforstander­ skabet henstillede derfor til Københavns Politi at drage Omsorg for de vejfarendes Sikkerhed paa denne Del af Stadens Grund, hvor Land og By mødtes.

C hristianshavns V old, „Løvens B astion “, set fra B astionen udfor „Lille M ølle“. Aar 1900. I Baggrunden C hristianshavns V oldgade m ellem T orvegade og St. A nnæ gade. L æ ngst tilb age, m idt i B illed et, ses Taarn og Spir paa Frederiks-K irken (fra A ar 1901 C hristians K irken).

Lindhardts V illa paa H jørnet af •K løvermarksvej og indrettede her „Vennelyst.“ Kort efter døde han, og Vennelyst har siden da skiftevis væ ret i Direktør, Billedhugger Carlsons (Skuespillerinden Kylle Carlsons Fader) og R estauratør Aagesens Besiddelse, indtil Kommunen købte Grunden og m idlertidig lejede' den ud til Direk­ tør Mogensen (Kæmpebiografen), der tilfø rte det populære Etablis­ sement ny Energi og omdøbte det til „W hite S tå r“, folkevittigt k ald t „den hvide Stæ r.“ Sporvejslinien K ristiansborg Slotsplads—Amagerport, der aab- nedes c. 19. Decbr. 1872 forlængedes til Sundbyerne 1. Aug. 1884. P aa Syvens Grund, bag den gamle Bygning, opførte R estauratør Anders Hendriksen fra Syven i 1902 Sønderbros T eater og med T eaterdirektør Carl Henriksen som Leder skabtes her et hyggeligt T eater for det brede Folkelag. „Broen“ biet derefter et Led i Hovedstadens Vækst ud mod friere og luftigere Forhold. Den 17. Juli 1907 aabnedes Amagerbanen tor Trafiken og samme Aar den 17. Septbr. stiftedes A/S „Amage bro“ med det Formaal

Daværende Politidirektør Bræstrup fandt dog ikke, at de fore- slaaede Foranstaltninger var nødvendige. Tidligere var der vel paa Amagerbro adskillige faste Danseboder, skriver han, men efter at disse A nstalter er ophævede, er Uordenerne saa at. sige ophørte eller dog blevet sjældnere, og dermed faldt M agistraten a tte r til Ro. Dette Standpunkt kunde ikke i Længden opretholdes. I 1845 befaledes det da ogsaa ved kgl. Resolution, a t der skulde ansæ ttes 2 Vægtere og anbringes tolv nye Lygter. Da V eterinærskolerne i 50 erne flyttedes til Frederiksberg, solgtes en Del af dens Jord, Slavekirkegaarden blev nedlagt, og det meste af K varteret nærmest ved Amagerbrogade sam t de fleste Møller erhvervedes af E tatsraad L. P. Holmblad. Forlystelseslivet begyndte s a m t i d i g t med Bebyggelsen i Sund­ byerne a t opstaa paa „Broen“ der gav Tonen an som et Centrum for den nye Forstad. Det begyndte meget beskedent med at Søren Nielsen i Midten af 80 erne om Sommeren i en Have bag „Syven“ indrettede en uhyre prim itiv Variete. Kafeen var et al­ m indeligt lavt Bondehus af den Type, som var saa gængs paa de gamle

302