S_FørOgNu_1922-23

ramme, var det mellem Voldgraven og Sundbyerne beliggende K varter det saakaldte Amagerbro (Se Udsigt fra Frelsers Taarn mod Syd udover Amager Pag. 300 og 301. Amagerbro og Chrsthvns. Fælled dannede et sæ rligt K varter med et Areal paa ca. 262 Tdr. Land. Det indlemmedes i København 1783 og bestod før 1700 af nogle enkelte Huse, et Par Møller og en Reber­ bane. Den ældgamle Vej „Broen“,, som førte fra Porten ud til Sundbyerne var indtil Udgangen af A aret 1907 — da Amagerbou­ levard aabnedes for Færdselen — den eneste Forbindelsesvej mel­ lem det øvrige Amager og Hovedstaden. Herude fandtes i gamle Dage — bag store Mølle (Se Kortet senere) — de berygtede Renovationskuler, hvorfra Amagerne hentede den for dem dyrebare Gødning. Transporten fra Kulerne

Bastioner, senere Charlotte Amalies, Carls, Frederiks, Vilhelms, Sophie Hedvigs og U lriks Bastioner mod Øst. Dermed blev Fæ st­ ningslinien ført ud til O rlogsværftet, som anlagdes ved Refshale- grunden. I 1760erne paabegyndtes Anlæget af Søforterne med „Lynetten“ ; 1787 paabegyndtes „T rekroner“, der først blev fæ rdigt 1827. „M ellem fortet“ og „Prøvestenen“ anlagdes omkring 1850. Senere kom Middelgrunden, Saltholm sflakfortet og D ragørfortet. F ra Sundet strak te sig da en Arm fra Søen mellem Refslialen og K løvermarksvej indtil ud for B aadsm andsstræde; denne Arm er senere opfyldt med Dagrenovation. Fra Kalvebodstrand strak te sig en Arm ind fra den senere opfyldte Bugt, der har givet Plads til Islands-Brygge K varteret (omtalt i „Før og Nu“ 1. Juni 1915.), udenfor Volden til ud for Overgade. Mellem denne Arm og Vold­ graven førte et S tranddrag eller Rev, hvorpaa Vejen til Lange­ bro gik — den nuværende Envelopevej. Lidt udenfor Broen stod

Store M ølle.

U d sig t fra F r e lse r s T aarn i T red sern e m od Syd u d o v er A m ager.

H olm blads L im fabrik og B olig.

R øde M ølle.

foregik i ju st ikke altid tæ tte Tønder eller Beholdere, og det hændte jo af og til, at en af Tønderne ikke kom længere end til Amagerbrogade, hvor den brød sammen og udgød sit Indhold over Kørebanen. E t lidet lysteligt Syn for Morgenvandrerne, hvis Lugteorganer til daglig led ved Stanken fra de aabne Kuler. N atkulerne, der omkring 1777 flyttedes hertil fra Vesterbro, laa paa samme Sted endnu saa sent som til over Midten af for­ rige Aarhundrede, da de flyttedes ud til den yderste Del af Fæ l­ leden (Fladerne) næ r Stranden ved Kløvermarksvej, hvorfra de først forsvandt, da K loakpumpestationen ved Kløvermarksvej blev bygget og i hvis Nærhed Kbhvns. Renholdningsselskab nu har Pla.ds. Ikke nok med at Amagerbro skulde belem res med Natkulerne, men R ettersted et med Galgen som før havde sin Plads i Slagter­ vangen udenfor V esterport blev ogsaa flyttet herud. Det kom til at ligge nær Kulerne paa den saakaldte svenske Skandse, som blev anlagt Aar 1700 for at hindre Landgang fra den svenske Flaade. Om R etterstedet meddeler Berl. Tidende for 3. Marts 1806 følgende: „Den saakaldte svenske Skandse paa Amager østre Fælled er for Frem tiden bestem t til Justits- eller Rettersted i

„K ikkurven“, et gammelt Udkigs- eller Fæ stningstaarn med Skyde­ huller, der rimeligvis har tje n t til at beskyde Indsejlingen fra Kalvebodrenden. Midt i Voldlinien udenfor, hvor Amagerport stod, ligger „Rave­ linen“, et Underværk, med det gamle Ravelinhus, som fra Chr d .4 s Tid og indtil sidste Halvdel af det 18. Aarhundrede tjen te som Accisebod. Her holdt „Posekiggerne“ et vaagent Øje med Alt, hvad der indførtes til Staden, for at Kongen kunde faa sin Told deraf. Men da en ny Accisebod byggedes længere ude ved Landevejen — vistnok omtr. 1750 — for at Vognene ikke skulde køre udenom og lægge Vejen om ad Langebro, tjen te Ravelinhuset som Vagtbod udenfor Porten. Udenfor Voldgraven findes den senere tilbyggede Enceinte eller Envelofæ ved den dækkede Vej til Brug for det lettere A rtilleri. Til Fæstningens Fuldendelse hørte endnu en Demarkationslinie —- en fri Skydelinie — udenfor Volden. / Indenfor 1000 Alens Afstand fra denne lagdes der, vistnok efter / den engelske Krig 1801 — den Servitut paa Grundene, at der kun m aatte opføres Bindingsværksbygninger paa højst 2 E tager.“ Den Del af Amager, som navnlig denne Servitut kom til at

300