S_FørOgNu_1922-23

erne: Gaarde, G artnerier og Villaer. løvrigt brydes Udsigten kun af de levende Hegn, som danner Byskellene, enkelte Træer og Trægrupper langs Vejene. Øen minder om en vældig Have, ind­ delt i smaa Agre og Strim ler med Bed ved Bed, med en Frodighed og Farverigdom, som ligner nærmest det hollandske Jordbrug. Jordbunden er muldrig og i fortrinlig Kultur, især nærmest omkring Byerne, hvor den har væ ret dyrket i Tusind Aar. Næsten overalt hviler den paa kalkblandet Ler. Kun Fælledjorderne, der nylig er tagne under Plov, er lettere, mere sandede paa Overfladen, men egner sig fortrin lig t til Dyrkning af H aveurter. For en Del maa „Overdrevet“ beskyttes mod Oversvømmelse ved Diger langs

Amager. Vi vil nu føre vore Læsere ud til den lille venlige 0 Amager, der indtil for ikke saa mange Aar siden var som en lukket Bog for de fleste Københavnere, hvis egentlige Kendskab til Øen og dens Befolkning nærmest hidrørte fra Forbindelsen med Øens Grøntsager. Fornylig paakaldtes hele Stadens Interesse for Øen ved den hollandske Dronning W ilhelm inas Besøg i Hollænderbyen i An­ ledning af dens 400 Aars Jubilæum , og adskillige Københavnere, som ikke tidligere havde h aft Foden paa Amagers Grund, fandt

Orig. tilhører F. Zacliariae,

A kvarel Prof. C. V . N ielsen,

R ysenstens B astion: Den gam le Port,

Stranden, hvor det kun hæver sig l å 2 Fod over Søens Flade. Øens højeste Punkt, hvor St. Magleby K irke ligger, er 23 Fod. H erfra flader Landet sig jævnt mod Søen til alle Sider, lig et stort Aakandeblad. Sæ tter v os 100 Aar tilbage i Tiden, laa Fælleden endnu som et bredt Engbælte omkring hele Øens opdyrkede Jord, mellem Agrene og det blaanende Sund. Her trivedes endnu en Rest af Oltidens Hyrdeliv paa de milevide Flader langs „Kalveboderne“ ; hvilken drømmende Ro og Stilhed i Aftensolens Glans over det spejlblanke Sund! Og vender vi os mod Øresundet, frydes Øjet af dets uendeligq Skiften af Sejlernes Række i ustandselig Færden her gennem „Nordens P o rt“. Ind mod den travle Stad spærrer Volden og Voldgravene som et Lukke for Verden udenfor. Og Amager har derfor ligget længe som en Idyl for sig selv, temme­ lig uberørt af Tiden og Livet udenfor Øens egen afsondrede Kreds. Voldlinien danner nu Amagers Grænse mod Staden, hvad før Sundet mellem Øen og Slotsholmen var. Hvor Christianshavn nu

her en Anledning til pr. Bil eller pr. Cycle at stifte Bekendtskab med den flade 0. Redaktør Chr. Nicolaisen giver i sin Bog „Amagers H istorie“, som er udgivet med Understøttelse af Oarlsbergfondet, og hvorfra vi har laant en Del af nedenstaaende, en fortræffelig Skildring af Øens Historie gennem Tiderne. Hr. Nicolaisen skriver bl. a. følgende : „Øens samlede Areal udenfor Voldene udgjorde tidligere om­ kring 11500 Tdr. Land — ca. 65 Kvadratkilometer (Øens Længde ca. 13 km, Bredde ca. 5 km). A realet fordeltes paa 10 Byer, i 2 Sogne, Taarnby Sogn og St. Magleby Sogn. Omtrent en Femtedel er nu lagt ind under København. Resten udgør sammen med S alt­ holmen Amager Birk. Paa den sydlige og vestlige Del henligger endnn ca. 2000 Tdr. som uopdyrkede Fælleder og S trand eng e; Resten dyrkes om trent ligelig med Korn, Foderplanter og Haveurter. Landet er en broget, frugtbar Flade. Over hele Synskredsen ligger spredt mellem By-