S_FørOgNu_1922-23

et Loft paa Wildersplads, men fik senere sin egen Bolig først i Skvaldergade, derpaa i Brogade og tilsidst i Overgaden oven Vandet, hvor den nu virker med en betydelig Formue og et større Legatfond. P aa Bygningens Facade er Sølling foreviget, ligesom han ved Farsund i Norge mindes ved en Støtte, rejst af nordiske Lodser. C h r i s t i a n C h r i s t o p h e r Z a h r t m a n n var født den 21. Dcbr. 1793 og gjorde sig allerede som Søkadet udmærket bekendt ved forskellige Lejligheder, — under det engelske Overfald i 1807, i 1808 paa den franske Schelde-Flaade og senere ved Kanonbaads- forsvaret i Sundet. I 1812 deltog han i Kampen ved Lyngør i Norge og modtog ved denne Lejlighed, kun 19 Aar gammel, Dannebrogsordenens Ridderkors. Han avancerede til Viceadmiral. Som Direktør for Søkortarkivet indlagde han sig stor Fortjeneste ved Opmaaling af danske Farvande. Under den første slesvigske Krig var han Marineminister og udnævntes et Par Aar efter til Holmens Overekvipagemester, i hvilken Stilling han døde d. 13. April 1853. Han skildres som en højt begavet, men meget myndig og kold Personlighed, der øvede en betydelig Indflydelse paa Ma­ rinen. H a n s C h r i s t i a n L u m b y e , den folkekære Dansekomponist, fødtes den 2. Maj 1810 og døde 20. Marts 1874. Han var oprin­ delig Militær-Trompeter ved de Odense Dragoner, senere ved Hest- garden i København. Han var et Musikgeni, der uden at have læ rt synderlig Teori allerede som Dreng komponerede melodiøse Smaasange og Danse. Til fuld Bevidsthed om sine Evner kom han først, da han i 1839 hørte et udenlandsk Orkester spille L a n n e r ’s og S t r a u s z ’s ildfulde Danse og i samme Øjeblik følte, at her var det Omraade, paa hvilket han maatte kunne gøre sig gæl­ dende. Han fik et Orkester sat sammen, indbød det københavnske Publikum til at give Møde paa Hotel d’Angleterre og — vandt saa eklatant en Sejr, at da Tivoli i 1843 aabnedes, var H. C. Lumbye selvskreven til at dirigere i den elegante Koncertsal. Og fra nu af var hans Navn kny ttet inderligt til Tivoli. Fra Koncertsalens Podium udstrøede han med Geniets Ødselhed de bedaarende Me­ lodier, der ikke blot gjorde ham og hans Orkester til Tivolis Midtpunkt, men som gjorde hans Navn kendt og elsket langt ud over Danmarks Grænser. Lumbyes Danse er noget for sig. De har deres danske Særpræg. Deres Jævnhed, fri for alt paataget Væsen, deres indsmigrende Melodiøsitet, deres F art og Flugt, deres velsignede sunde Humør vil bevare dem friske gennem Tiderne. Lad os blot nævne „Champagnegaloppen“, — kan man tænke sig, at dens elektricerende Rythmer nogensinde vil kunne ældes? Det var ikke til at undres over, at A u g u s t B o u r n o n v i l l e lagde Beslag paa Lumbyes geniale Evne i „Napoli“, „Fjernt fra Danmark“ og i adskilligt flere af sine herlige Balletter, og at Forfatterne kappedes om at faa ham til at sætte Melodier til Sangene i deres Vaudeviller! Ak — havde vi i vor nuværende hensygnende Musikperiode en Hans Christian Lumbye, •—- en Kom­ ponist med hans friske Livsglæde, hans yndefulde Melodiøsitet, saa fri for al lummer Sødlighed og usund Perversitet som han, :—• først og sidst: saa d a n s k som han! M a r t i n u s C h r i s t i a n W e s s e l t o f t R ø r by e fødtes af danske Forældre den 17. Maj 1803 i Drammen og døde i København 29. Aug. 1848. I Aarene 1820 til 1826 gennemgik han Akademiet efter at have sagt Latinskolen Farvel. Samtidig med Akademistu­ dierne fik han privat Undervisning hos Eckersberg, mellem hvis talentfuldeste Disciple han staar. Han gjorde hurtigt sit Navn bekendt ved Udstillinger snart af Genremalerier, snart af Por­ trætter, af hvilke et enkelt vakte en saa stor Opmærksomhed, at det skaffede ham Understøttelse til en Italiensrejse i 1834, og i 1839 blev han Medlem af Akademiet, giftede sig og drog for an ­ den Gang til Rom. Fra 1844 var han Akademiprofessor. Rørbyes største Evner viste han som Portrætmaler og i sine Arkitektur­ billeder. Han var en fin Maler en ypperlig Tegner og i perspek­ tivisk Retning en Mester. Af hans Produktion er vel særlig de Malerier, hvis Motiver er hentede fra Italien, Grækenland og Tyr­ kiet bekendte. Paa Thorvaldsens Museum findes det skønne Bil­ lede „En Morgen paa Piazza piarina i Palermo“. — J o h a n C h r i s t i a n R y g e , en af vor Scenekunsts mægtigste Skikkelser, der 62 Aar gi. døde den 29. Juni 1842, har, tilligemed Ægtepar rene Pli i s t e r og H e i b e r g , sin Grav paa Holmens Kirke- gaard. Disse Personligheder er saa almenkendte, og deres Liv og Virksomhed er saa ofte beskrevet, at vi her kan indskrænke os til det nødtørftigste. 24

i Efterslægtens Skole og kom efter sin Konfirmation i Tømrer­ lære og var tre Aar senere Svend. Af sine paafølgende otte Svendeaar opholdt han sig en kort Tid i Udlandet og blev , i 1841 Tømrermester, i hvilken Egenskab han udfoldede en betydelig ,og samfundsnyttig Virksomhed. Allerede som Svend var han indtraadt i Københavns Brandkorps, hvor han efter- haanden avancerede til Vicebrandmajor i 1859. I 1868 kon­ stitueredes han som Brandmajor, i hvilken Stilling han forblev indtil Loven af 15. Maj 1868 om Københavns Brandvæsens Om­ organisation traadte i Virksomhed i 1870. Da han tog Afsked som Brandmajor, udnævntes han paa Grund af sine Fortjenester af Brandvæsnet til Etatsraad. I Aarene 1849—1855 var han Med­ lem af Byens Borgerrepræsentation og blev i 1859 Meddirektør i Sparekassen for København og Omegn, og fra 1870 til 1885 Med­ direktør i Københavns Brandforsikrings Societet og desuden Med­ stifter og Medbestyrer i en Række Institutioner — saaledes Kø­ benhavns Sygehjem, Nye danske Brandforsikringsselskab, Stiftel­ sen for gamle Haandværksmestre, Diakonissestiftelsen, Sporvogns­ selskabet osv. osv. I 1846 havde han ægtet C a r o l i n e F u n c h , Datter af Urtekræmmer Funch. Han døde Aar 1900, hans Enke i 1912. T liom a s i n e C h r i s t i n e G y l l e m bo u r g, der fødtes i Kbhvn. d. 9. Novbr. 1773 og døde d. 2. Juli 1856, var en Datter af Dispacheur Buntzen, bekendt som betydelig Forfatterinde og som Moder til Joh. Ludv. Heiberg, og blev som ganske ung Pige gift med den mere end tyve Aar ældre P. A. Heiberg. Deres Naturer var altfor uensartede, til at Ægteskabet kunde blive lykkeligt. Efter at Heiberg i Aaret 1800 havde maattet forlade Danmark, ægtede hun den unge svenske Baron E h r e n s v a r d , der efter at have del­ taget i Sammensværgelsen mod Gustav d. 3die var blevet lands­ forvist og nu kaldte sig Gyllembourg. Denne Forbindelse var lykkelig og afbrødes først ved Gyllembourgs Død i 1815. — Det var i 1827, da hun allerede var 54 Aar gammel, at Fru Gyllembourgs For­ fatterskab begynder, da hun i Sønnens „Kjøbenhavns flyvende Post“ offentliggør Fortællingen „Familien Polonius“. Den fremkom anonymt, og Fru Gyllembourg vedblev Livet igennem at hylde Anonymiteten som Forfatterinde, idet hun stadig benyttede sig af det bekendte Mærke „Forfatteren til „En Hverdagshistorie““ — den fortrinlige Novelle, der udkom Aaret efter „Familien Polo­ nius“. I en lang Aarrække vedblev hun at glæde Læsever­ denen med sine Bøger, der omfattedes med levende Interesse. Foruden de nævnte Fortællinger anses „Extremerne“, „Montanus den yngre“ og „Mesalliance“ som de fortrinligste. Om hendes litte­ rære Betydning kan man danne sig et Begreb ved den Omstændig­ hed, at saa dybsindige Aander som Søren Kierkegaard og Poul Møller har underkastet hendes Produktion indgaaende Bedømmelser. H e i n r i c h H a n s e n , den ypperlige Arkitekturmaler, fødtes 1821 i Haderslev og begyndte som Malersvend i Flensborg, hvorefter han kom til København for at uddannes som Dekoratør. Han blev Elev paa Akademiet og fik hurtig Sølvmedaillen. Først efter en Rejse til Tyskland stod hans Kunstnermaal ham klart. Kort efter sin Hjemkomst fra denne ansattes han som Lærer i Perspektiv ved Kunstakademiet og kom et Par Aar senere paany til frem­ mede Lande, hvorfra han medbragte fortrinlige Arkitekturstudier, der fastslog hans Ry. Blandt hans fremragende Ydelser interes­ sere Interiørmalerierne mest ved deres udmærkede Perspektiv og den virtuosmæssige Behandling af Farverne. Han blev omsider Vicedirektør ved Akademiet og udfoldede en betydelig Virksomhed for at fremme dansk Kunstindustri, og glemmes maa det ikke, at han ved Medvirkningen til Frederiksborg Slots Restaurering ind­ lagde sig stor Fortjeneste. Han døde i 1890. P e t e r N o r d e n S ø ll in g , der oprettede Stiftelsen „Bombebøs­ sen“ og efterhaanden avancerede til Kommandør i Søetaten, var født i Norge d. 1. Sept. 1758. Han var allerede som Kadet ind­ traadt i Asiatisk Kompagnis Tjeneste og blev Skibsfører. Derefter uddannede han sig som Baadebyggér og hjemførte fra et Studie­ ophold i England Modellen til en søgaaende Lodsbaad, forbedrede Typen og indførte den til Brug i Norge, hvor den viste sig som fortrinlig og sparede mange Menneskeliv. Efter Norges Adskillelse fra Danmark bosatte han sig her og ansattes som Waterskout, i hvilken Stilling han forblev til sin Død i 1827. Med det For- maal at indsamle Penge til en Bolig for gamle Søfolk begyndte han en Agitation i 1819, som i 1825 havde givet det Resultat, at han oprettede „Bombebøssen“ for de dengang indkomne 25,000 Rigsdaler. Den havde til en Begyndelse sin tarvelige Plads paa

KØBENHAVNS

I^\TPTI/J