S_FørOgNu_1922-23

rendes Tal var i stadig Stigen, saa meget mere som mange andre end de egentlige Polyteknikere søgte Skolen; saaledes blev den 1888 oprettede Eksamen for Møllebyggere henlagt til Anstalten, og samme Aar kom In stitu te t for M etalarbejdere ind under det, hvilket vedblev til 1859; 1849 til 1858, in d til Landbohøjskolen oprettedes, gaves der Undervisning for landbrugs- og forststude- rende. 1865—78 var der Undervisning og Prøve for A rkitekter; ogsaa pharm aceutiske studerende søgte den en Tid. Pladsen i de gamle Bygninger slog derfor ikke til, skønt den gentagne Gange var bleven stæ rkt udvidet; 1834 havde man lejet Kælder og Stue

gade (A rkitekt Gnudtzmann), paa et af Botanisk Have afstaaet Areal. (Se B illedet Side 237).

fessorgaard i Studiestræde, som var tild elt Ø r s te d i 1824 til Be­ boelse, og som han ogsaa frem tidig skulde beholde. Her foretoges nu de nødvendige Byggeforetagender, id et der i St. Pederstræde indrettedes Læsesal, fysisk Instrum entsam ling, kemisk Laborato­ rium m. m. og i Studiestræde Tegnestuer og et lille Auditorium. E fter at der var fastsat e t foreløbigt Reglement og Ø r s te d var udnævnt til D irektør sam t Lærerne, deriblandt de ovennævnte Mænd, var udnævnte, foregik Indvielsen 5/n 1829. Foreløbig toges der kun smaat fat; der manglede Midler og der manglede især Lærere i de ren t tekniske Fag; Undervisningen begyndte med 12

gade en 1875—76 opført Museumsbygning, der bl. a. indeholder et Auditorium, et Bibliotek, rige Samlinger (navnlig Herbarier) o. s. v. og endelig findes et 1888—90 opført Botanisk Laboratorium , som foruden Arbejdsrum indeholder et Auditorium og Bolig for D irektør og Professor i Plantefysiologi. Om trent sam tidig med Anlæggelsen af Botanisk Have opstod de saakaldte Voldkvarterer. Kommunen overtog 1870 Resten af Fæ stningsarealerne og vedtog en Plan for Bebyggelsen, som fik kgl. Stadfæstelse S5/9 1872. Samme Aar fuldførtes Opførelsen af den første Bygning her, Kommuneskolen i Nansensgade, Gothers-

Ved Siden af Polyteknisk Læ reanstalt, begramset af Øster- farimagsgade, Gothersgade og Østervoldgade ligger Universitetets botaniske Have. hvis Oprindelse og tidligere H istorie vi indgaa- ende har om talt i II. Aarg. Side 277—81, hvorfor vi her indskræn­ ker os til at om tale Havens Flytning fra Nyhavn ved Charlotten- borg til sin nuværende Plads.

U dsigt fra P arkhotellet, Hjørnet ade og St. Pederstræ de. Aar 1919. F ra venstre ses først R evisions- og F o rv a ltn in g s-In stitu ttets B ygn ing, H j. af V estre B onlevard og H am m crichsgade, derefter ardbanen og bagved denne N ordbanegaarden. T eknologisk In stitu t ses derefter (H.j. af H agem annsgade og Jarm ersgade), og paa det andet H jørne af Jarm ersgade ses Ø stifternes K reditforenings nye B ygn ing, som toges i Brug i 1916. M an ser derefter den Del side, som ligger m ellem N ørrefarim agsgade og N ørrevoldgade m ed Ø rstedsparken til h øjre; bag denne ses H usene i N ørrefarim agsgade.

F o t. „Før og N u “ yed E lfelt.

Anlæggelsen af den nuværende botaniske Have udførtes Aar 1871—74 paa ca. 17 Tdr. Land af Fæ stningsterrænet lige over for det en halv Snes Aar tidligere opførte Kommunehospital. Særlig ivrig for Flytningen, der havde væ ret paa Tale i mange Aar, var Gartner A. W e ilb a c h , som im idlertid døde i 1868 og saaledes ikke opnaaede at komme til at medvirke ved Anlæggelsen af Haven, som udførtes under Ledelse af Landskabsgartner H. A. F lin d t. De store Væksthuse, som bestaar af 16 Afdelinger og indtager en Plads paa ca. 10,000 □ Al. er opført 1872—73 efter Udkast af Brygger J. C. J a c o b s e n . Komplekset er 300 Fod langt og opført af Glas og Jern. M idtpartiet er Palmehuset, en Rundbygning, 96 Fod i Gennemsnit og 50 Fod høj, med et omløbende Galleri. Foran Væksthusene findes et af J. C. Jacobsen skænket Springvand. Desuden findes i Haven flere Afdelinger til Dyrkning af Fri- planter, et Hus for varme V andplanter (Akvarium), et Forsøgs- °g Formeringshus, Gartnerbolig, Portnerbolig sam t ved Gothers­

gade og Frederiksborggade forlængedes, og de nye Gader, som Farimagsgaderne, Vendersgade og Gyldenløvesgade anlagdes. Vi skrider nu over Kørebanen imellem Nørrebro-Alleerne (Nr. 36) og befinder os da ved Indgangen til Vesterfarimagsvej (Nr. 35), som strakte sig herfra til GI. Kongevej ved Trommesalen (Nr. 33). Vesterfarimagsvej repræsenterede den nuværende Nørrefarim ags­ gade sam t dennes Fortsæ ttelse under Navnet Vesterfarimagsgade forbi Teknologisk In stitu t og udover det nu nedlagte Jernbaneterræn; Vi finder da straks paa højre Haand Tømmerhandler K e lle r m an 11 seniors store Ejendom med en større statelig Bolig, nær Hjørnet af Alleen. Ejendommen (se Billedet Side 257), som havde Facade saavel til Vesterfarimagsvejen som til Stien ved Peblingesøen sam t til Alleen, strakte sig i en betydelig Længde langs Vesterfarimagsvejen. Her fandtes et stort Tømmeroplag. — Det var en idyllisk Plet med en stor Have og Park, og i Slutningen af 1820erne og langt ind i 1830erne havde mange kendte Fam ilier Sommerophold her,

i Nabohuset i St. Pederstræde, indtil Nabohuset til den modsatte Side, som allerede var købt 1835, blev nedbrudt og paa Grunden opført en Tilbygning til Anstalten. Da H. C. Ø rs te d døde 1851 blev 1. og 2. Sal i Studiestrædebygningen inddragne i Anstalten og endelig blev Lokalerne udvidede 1860 dels ved de omtalte Værksteders Nedlæggelse, dels ved en paabygget Etage til St. Pederstræde, og dels ved Købet af 2 Nabosteder, der nedreves og bebyggedes. Allerede 1873 var der Tale om a t opføre en helt ny Bygning paa Fæ stningsterrænet, men først 1887 bevilgedes de fornødne Midler ca. 860,000 Kr. Bygningen opførtes 1887—90 e fter Tegning af J. D. H e r h o ld t og indviedes V 9 1890. Tilgan­ gen til A nstalten steg efter den Tid betydeligt, 1894 gaves det nye Reglement, hvorved hele Undervisningen væsentlig omord- nedes, og navnlig lagdes Vægten sæ rlig paa de tekniske Fag; ved kgl. Resolution af 3/a 1903 oprettedes en 4. Retning, Elektro­ ingeniørfaget, hvad der sammen med den overordentlige Tilgang nødvendiggjorde den 1904—06 opførte store Bygning ved Farimags-

Eksam inander (hvortil der fordredes enten en særegen Forbere­ delseseksamen eller den filosofiske Eksamen ved U niversitetet eller Officerseksamen). Undervisningen var toaarig og ordnet i to Studieretninger. Mekanik og anvendt N aturvidenskab. Tillige oprettedes et mekanisk Værksted til Elevernes Uddannelse i praktisk Haandværk, hvad der dog snart viste sig uforeneligt med Studiet paa Grund af den ringe Tid, hvorfor denne V irk­ somhed 1831 ophørte, medens Væ rkstedet dog bestod indtil 1860, men kun gav Uddannelse til Haandværkslæ rlinge. Ved Anstalten viste der sig snart Trang til en 3. Retning, Ing en iø rfag et; alle­ rede 1836 gjordes der Forsøg i den Henseende, men det strandede, og skønt det flere Gange gentoges, lykkedes det først 1857, og det endda kun ved private Midler, at faa op rettet Kursus for Ingeniører med Vej-, Bro- og Vandbygning som Hovedfag; 1858 overtog dog S taten ogsaa dette Kursus, som snart blev det mest besøgte. Im idlertid var ogsaa Studietiden bleven udvidet til 3x/2 Aar (senere til 4 V 2 ), nye Undervisningsfag kom til, og de stude-

273

272