S_FørOgNu_1922-23

kendte Præst, C a r l H o l g e r V is b y e . F r e d e r i k M a d ­ s e n , Folketeatrets glimrende Farcør, en af de største Skue­ spillere, dansk Scene­ kunst har ejet, fødtes den 6. Oktober .1834 af jævne Forældre. Faderen var Indeha­ ver af det i sin Tid berømmelige Traktør­ sted „Christian F ir­ t a l “ paa Amagertorv og satte sin Søn i Urmagerlære. Frede­ rik Madsen glemte aldrig sin gamle Pro­ fession. Han elskede Ure og var mellem sine Kammerater be­ standig ved Haanden, naar deres Sejrværker var i Uorden. Først i sit 22de Aar, da han rigtignokprivat havde høstet rigelige Laur­ bær og talrige Opmun­ tringer, gav han efter for sin Trang til at komme paa en rigtig Scene og debuterede den 3. Sept. 1856 ved M. V. Bruns Selskab i Haderslev. Tre Vin­ tre spillede han i Provinsen, men op- traadte til al Lykke om Sommeren paa Alhambra i Køben­ havn, hvor den ud­ mærkede Theaterdi- rektør H. V. Lange med sit skarpe Blik fangede ham ind og øjeblikkelig engage­ rede ham til Folke­ teatret, hvor han i 1860, da han spillede Svenden i „En Old- gesell“, brød igennem og viste, hvad han duede til. Her er ikke Stedet til at give en Karakteristik af hans geniale Evner. Det maa være nok at fast- slaa, at en elegantere, lunerigere og mere sprudlende Repræsen­ tan t for den i Tider­ nes Løb saa vanrøg­ tede Farcekunst har Danmark, ja vel neppe noget Land i Europa, kunnet opvise. Fransk- mænd, der kom hertil og saa Frederik Mad­ sen i de oversatte franske Farcer, er­ klærede ialfald, at selve Paris ejede ikke hans Ligemand. Mere elsket end Frederik

W i l l i a m W a i n , der fødtes 1819 og døde 1882, var Englænder og stammede fra Eg­ nen om Manchester. Han blev som Dreng sat i Maskinlære i forskellige mindre Byer, indtil han fik Plads paa en Maskin­ fabrik i Norwich, hvor han kort Tid senere, lidt over 20 Aar, blev ansat som Mester. To Aar efter er han Mester i London, men hans Firma maa standse sit Arbejde, o gW ain lader sig da engagere som Maskin­ mester i det danske Postvæsens Tjeneste. Dette blev Vende­ punktet i hans Liv, idet han fra nu af føler sig knyttet til Danmark. Han bliver Maskinmester i Mari­ nen, siden Overma­ skinmester, i 1856 Maskininspektør og i 1862 Underdirektør ved Orlogsværftet — en usædvanlig Kar­ riere, der vidner om hans fremragende Dygtighed. I 1858 havde han faaet dansk Indfødsret. I vore No­ titser om Etatstaad Burmeister omtalte vi Wains Forbindelse med denne som Kom­ pagnon, og i 1868 fik han sin Afsked fra Marinen, der dog ikke kunde undvære hans Evner. I 1870 ud­ nævntes han til te k ­ nisk Konsulent ved Orlogsværftet. 1871 blev han Etatsraad, fik i 1874 Fortjenst- medaillen i Guld og i 1879 Kommandør­ korset af Dannebrog. Wain var en genial Mekaniker. Ved Knip­ pelsbros Bygning i 1867 var Planen til Pillernes hurtige Op- muring hans, for blot at nævne et enkelt Eksempel paa hans Klarsyn og Skarpsind. Wain dødel. Maj 1882. I England havde han ægtet Miss A g n e s D ralce, der fulgte ham til hans nye Fædreland og døde her. I 1863 indgik han andet Ægteskab med L a u r a V i s b y e , en Datter af den be-

M aleren, P rofessor H einrich H ansen, *f* 1890.

D igteren, K onferensraad H. P. H olst, *j* 1893.

Etatsraad, T øm rerm ester Julius A ndreas Blom , ’i- 1900.

22