S_FørOgNu_1922-23

tagne Beslutning om Opførelsen af Hospitalet paa Vesterfælled, udtraadte de to Læger af Komiteen. Sandheden var jo den, at hverken det ene eller det andet af de to Steder egnede sig til Anlæg af etstort Hospital. Dette ud talte Sundhedskollegiet, som iSommeren 1856 fik Sagen til Erklæring, og det samme mente de to ny tiltraad telægekyndige Komitémedlemmer, Pro­ fessorerne E.A. D a h le r u p og C. E. M. L e v y , (som i Juli 1856 ind traad te i Komiteen). Det blev disse to Læger, som fik Held

„Østerholm“ blev nedrevet Aar 1888, men en Del af Grunden var allerede da bebygget af Arbejdernes Byggeforening, som havde erhvervet det mægtige Areal og her opførte det store Kompleks af Arbejderboliger og anlagde følgende Gader: Yoldmestergade, I. A. Schwartzgade, Hallingsgade, Høyensgade, Skovgaardsgade, Marstrandsgade, Eckersbergsgade, Abildgaardsgade, Jens Juelsgade og W iedeweldtsgade, af hvilke Hallingsgade, som var den første, allerede var anlagt forinden Ned­ rivningen af „Østerholm“.

til a t føre Sagen ud over det døde Punkt. — Ved en lykkelig Indskydelse satte de sig ud over

Paa Sortedamsagrene, som laa ved Siden af „Rorholm“ (se B ille­ det Side 248) opbyg­ gedes 1859-63 K om ­ m u n e h o s p ita le t. Koleraen i 1853 skaffede Køben­

alle K rigsm inisteri­ ets Demarkationsbe­

stemmelser, rettede deres Opmærksom­ hed paa T erræ net inden for Søerne og pegede med sik­ ker Haand paa det Sted, hvor Hospita­ let skulde ligge. Og saa snart denne Plads en Gang var nævnet, forstod alle, at her havde man truffet det rette. Den Byggegrund, som de to Læger udpegede, var de saakaldte „Sortedams­ agre“ (Nr. 38 C) mellem Øster- farimagsvej og Sortedams-

havn det moderne Hospital, som Byen havde savnet. Den store Parsot havde saa uhjælpelig blo t­ te t de bestaaende Mangler og navnlig vist, hvor lidt „A lm in ­ d e lig H o s p it a l“ havde magtet sin Opgave, at der nu endelig inaatte gøres en Forandring. Det blev dog ikke Hospitalsbestyrelsen eller de

P rofessor E. A. D ahlerup — P rofessor C. E. M. Levy, hvis K larsyn bestem te H osp italets udm ærkede B eliggenhed.

Søen. Pladsen her var fri og aaben som Vesterfælled, og dog langt nærmere Byen end Fuglebakken. Agrene udgjorde en aaben Plæne paa over 12 Tdr. Land, saa her var Plads nok. Grunden var ren Lerjord, og den overliggende Fyld af god Beskaffenhed. Her var ingen Rendestene og ingen Bebyggelse, og Jorden var Kom­ munens egen Ejendom.

kommunale Myndigheder, som gjorde de første Skridt til en For­ bedring af Forholdene. In itiativ et hertil kom fra Sundhedskol­ legiet og Regeringen. Der nedsattes en Kommission, hvis Opgave særlig skulde være at undersøge Hensigtsmæssigheden af en Adskillelse af de to i Almindelig Hospitals Bygning i Amaliegade forenede In sti­ tutioner, Sygehospitalet og Lemmestiftelsen, og der­

Terrænet mellem Fæstningen og Søerne var endnu paa den Tid en Blanding af fri N atur og Stor­ stadsaffald — Romantik og Svineri ved Siden af hinanden. Til den ene Side havde man de høje skraanende Volde med brede Grave om deres Fod og Træernes grønne Kupler for­ oven ; til den anden Side laa de 3 Søer, langs hvilke løb de træbeplantede Spad­

efter fremkomme med det eller de Forslag, hvortil den ved en saadan Undersøgelse ma.atte finde sig foranlediget. Kommissionen arbejdede godt. Den holdt sit første Møde den 17. December 1853, og inden det næste Aar var udløbet, var dens Betænkning afgivet-. Der kunde jo næppe være nogen Tvivl om, hvad den vilde komme til at gaa ud paa; med fuld Enstemmighed tilraadede Kommissionen, at et helt nyt Sygehospital skulde opføres, det skulde ligge i fri Omgivelser uden for Byen, og det skulde være helt uafhængigt af F a t­ tigvæsenet. At det nye Hospital skulde ligge uden for Voldene var der mange Grunde der ta lte for, først og fremmest den, at det vilde være umuligt at finde en passende Byggeplads i den overbefolkede indre By. D ertil kom, a t man kun uden for Voldene kunde skaffe den fornødne Tilgang til Hospitalet af ren og frisk Luft og den uforstyr­ rede Fred og Ro, som de syge paa Hospitalerne i Amaliegade nu savnede saa stæ rkt. Endelig var man ikke der bundet af Hensynet til de allerede eksiste­ rende Gaders Retning. U d e n fo r Søerne var der især to Steder, som Ko­ miteens Opmærksomhed blev hendraget paa. Det ene var den saakaldte „Fuglebakke“ bag Ladegaarden,

serestier (Venskabsstien, Kærlighedsstien og Ægteskabsstien). Og midt igennem det hele, fra Østerbro til Vesterbro, løb den lange Farimagsvej, snart lige ud, snart i Bugter og Slyng mellem Haver og G art­ nerier og landlige Vænger.

Forøvrigt var Omgivelserne her i det Hele mindre hyggelige, hovedsagelig Losse­ pladser, Svinestier, forsømte Fattigkirke- gaarde. Den gamle Koppekirkegaard, hvis Grund nu skæres af den yderste Ende af Go- thersgades Forlængelse, var vel ble ven nedlagt i 1841, men den henlaa i den Tid - uindhegnet og øde, som en aaben Tumleplads for Mennesker og Dyr. Paa den modsatte Side af Farimagsvejen indrettedes derpaa en ny Fattigkirkegaard, som benyttedes indtil 1858. Andre Pladser langs Vejen brugtes til Oplag for Dagrenovation, der blev gjort frugtbringende ved at anvendes til — Svineopdræt! Koleraen i 1853 havde dog ogsaa herude bevirket, a t der blev sat lidt bedre Skik paa Tingene. Da en

Arkitekt, P rofessor Hans Chr. Hansen, som opførte K om m unehospitalet.

Mængde af Byens pestsm ittede Huse blev tøm te for Beboere, havde Myndighederne skaffet Husly til disse dels i T eltlejre paa Glaciet, dels i mere varige T ræbarakker (Nr. 38 B), som i August 1853 opførtes netop paa Sortedamsagrene langs det saakaldte Peymanns Løb (Nr.38A), der som om talt foran førte Vand fra Sortedams-Søen til Stadsgraven. Krigsm inisteriet havde kun nødtvungen givet sit Minde til disse Barakkers Opførelse, og i de følgende Aar førte det en haard- nakket Kamp for a tte r a t faa dem bort. Ikke desmindre blev

det andet Vesterfælled, og efter mange Overvejelser enedes Komi­ teen om at give sidstnævnte Plads Fortrinet, og i en Indstilling af 20. Oktober 1855 tilraadede den altsaa Opførelsen af etH ospital paa Vesterfælled. I Kommunalbestyrelsen var der dog ikke Enighed om, at Komiteen havde truffet det rette. Overpræsident L a n g e holdt stæ rkt paa Fuglebakken, og til denne Anskuelse sluttede to af Komiteens lægekyndige Medlemmer sig, d’Hrr. Dr. H a s s in g og Pro­ fessor R ø rb y e . Men da F lertallet i Komiteen fastholdt den en Gang

249