S_FørOgNu_1922-23

T ilbu d et og blev til stort Held for den danske Lægevidenskab i L andet. Allerede 1791 befaledes han a t tiltræ d e det kirurgiske Akademi, og efte r Hennings Død 1794 udnæ v ntes han da til den Plads, h an allerede 1773 havde fa a e t Løfte om. Sam tidig og kort e fte r frasagde han sig sine øvrige Embeder og u d tra a d te af det medicinske F a k u lte t og Collegium medicum. I de følgende Aar ofrede han sig da u delu k k e n d e for sin do­ cerende Virksomhed, der sam lede et ta lr ig t Avditorium, endog af fremm ede studerende; hans F orelæ sninger skildres som vel ordnede, præcise, let fattelig e og hyppig frem s a tte i en oratorisk skøn Form. Ved hans sidste offentlige Forelæ sning 29. Marts 1805, sam ledes m er end 400 yngre og ældre Elever for at tage Afsked med ham, og der blev i den Anledning p ræ g et en Guld- medaille med hans Brystbillede, hvortil Abildgaard gav Ideen. Gammel og svag søgte han samme Aar Afsked som Lærer, men vedblev a t bek læ d e Posten som G e n eraldirek tø r til sin Død 5. F ebru ar 1824. Han var bleven E ta tsra a d 1802, Konferensraad 1812, Kommandør af Dbg. 1813. Foruden en særlig for den Tid en estaaende Virksomhed som Lærer ydede C a l l i s e n sin Videnskab, sit L and og sine Medborgere store T jenester som F orfatter. Foruden hans Afhandlinger, skrevne i Udlandet, og hans D oktordisputats findes 19 latinske Afhand­ linger, alle tr y k te i det kgl. medicinske Selskabs Acta, og 3 dan­ ske, m eddelte i det kgl. danske V idenskabernes Selskabs Skrifter. Dernæ st hans berøm te Kirurgi, der først udkom som „Institutiones chirurgiæ hodiernæ in usum academ icum a d o rn a tæ “ (1777), senere som forøget og forbedret Udgave: „Principia systematis chirurgiæ hod iernæ “ (1790, 2 Dele) og endelig hans Hovedvæ rk: „Systema chirurgiæ ho d iernæ “ (1798 —1800, 2 Dele). Disse Lærebøger blev ikke blot ben y tte d e her i Landet, men paa mangfoldige Steder i Udlandet lag te til Grund for det kirurgiske Studium sam t over­ sa tte paa Tysk og Italiensk, til Dels ogsaa p a a Fransk, Spansk og Russisk. Sik kert h a r d e tte hans klassiske Væ rk ikke blot hævet ham lan g t over hans Forgængere her hjemme, men endog stillet ham i R ang med Datidens berøm teste Kirurger i Ud­ landet. Oplyst og virkelig videnskabelig indsaa C a l l i s e n længe før sine sam tidige det sørgelige og ødelæggende for Kirurgien, naar den holdt sig fje rn e t fra Medicinen; gennem hele sit Liv har han da ogsaa arb ejd et p a a a t u ddanne K irurgerne ved sam tidig at gøre , dem til Medicinere; fra hans tidligste A fhandlinger til hans sid­ ste store Væ rk er denne T anke og Aand den ledende. Dette j sidste Arbejde fra Callisens H aand var „Fysisk-medicinske Be­ tra g tn in g e r over København“ (1807—09, 2 Dele); først d ette Værk sammenholdt med de tidligere viser tilfulde, hvor stor og mange­ sidig C a l l i s e n s Begavelse har været, og hvor k la rt han allerede den Gang h ar set p a a det endog først i den nyeste Tid ret dyr­ kede Felt, Hygiejnen. D e tte Væ rk er ved sine utallige Oplysnin­ ger om Byens Geografi, Naturforhold, Indbyggernes Samfundsfor­ hold og Levevis o. m. a. et K ildeskrift for a lt Studium og Under­ søgelser af Byens tidligere Perioder; d e t er skrevet i et ejen­ dommeligt simpelt, men dog storslaaet Sprog, hvorigennem over­ a lt lyser Tanken, som han u d ta lte i Mottoet p a a sit første Ung­ domsskrift: „Nisi utile est, qvod facimus, stu lta est gloria“. Ligeledes h a r han i de talrige Kommissioner og Selskaber, af hvilke han var Medlem ved sin store Arbejdsdygtighed, frem­ ragende Intelligens, prak tisk e Sans og upletted e Hæderlighed ud­ r e tte t m eget for sine Medborgeres og sin Sam tids Vel. Han har væ ret den danske Kirurgis Fader, en af den danske L æ gekunsts ypperste Mænd og en i Sandhed n y ttig Borger. Som om ta lt ved Beskrivelsen af Ejendommen „Lille Marieu- d a l“, som de begge elskede, Side 202, ejede C a l l i s e n og hans Enke denne Ejendom fra 1790 til 1835, (Callisen døde som om­ t a lt 1824) a ltsa a i ca. 45 Aar. Han udvidede Ejendommen ved Køb af det lige overfor liggende Strandvænge og anlagde den store og smukke Have ved Ejendommen. P lu ra liteten af den nuvæ rende Storstad Hellerups Beboere aner sik k ert ikke, hvem „Callisens V e j“ er o pkaldt efter, — nu ved De det og ved, a t det var een af D anm arks bedste Mænd, som 1 34 Aar havde beboet det smukke L andsted „Lille Mariendal og omdannet d e tte til en idyllisk P let ved Strandvejen, paa det Pu nk t, hvor nu den m indre idylliske men mere m aterielle „Helle­ rup B a n k “ h ar sine Lokaler (Billedet Side 171).

pensary, hvor han solgte Medikamenter, han selv tilb e red te; sæ r­ lig b e k en d t blev Butiken ved T andpulvere og T andbørster, som de selv fab rik ered e af tynde spanske Rotting; C a l l i s e n saa h e r ­ ved sine In d tæ g te r fordoblede og blev saaledes i S tan d til ogsaa udenfor Hospitalerne at kunne færdes i sine berøm te Venners Selskab. Ogsaa i London fik han ved sine S k rifter Adgang til det kgl. V idenskabernes Selskab og sendte tillige hyppig vid en sk ab e­ lige Meddelelser hjem. E ndnu i London udnæv n tes han til kgl. Overkirurg for den danske Flaade, kom hjem 1771, beg y nd te stra k s Forelæsninger over K irurgi ved F a k u lte te t og k reeredes til Dr. med. 1772 for Afhandlingen „De præsidii claseis regiæ san ita tem tu en di m eth o do “. Samme Aar forlod Berger det medicinske F a k u lte t, og Callisen blev da ud næ vn t til Professor chirurgiæ ved Universitetet, rig tig ­ nok uden Løn, men med kongeligt Løfte om a t succedere H e n ­ nings som G en eraldirek tø r for Kirurgien. I 1774 u dnæ vntes han til Medlem af Collegium medicium, blev Assessor ved Eksamen chirurgicum ved T h ea trum anatom icum og var samme Aar Med­ stifte r baade af det medicinske Selskab og Societas e x ercitato ria medica til Øvelse for de medicinske og kirurgiske studerende. Saaledes kastede C a l l i s e n sig med al sin Iver ind i den k iru r­ giske Virksomhed og v and t strak s ved sine grundige og belæ rende F orelæ sninger en stor Tilhørerkreds, ligesom h an allerede i disse Aar udgav det første a f sine Væ rker: „Institutiones chirurgiæ h o d iernæ “ (1777), væ sentlig en Læ rebog for studerende. E fte r Simon Kriigers Død var im idlertid K irurgien ved T h ea trum anatom icum kommen yderst i Forfald, og fra alle Sider var det klart, a t T h e a trum anatom icum m a a tte forsvinde og en ny T il­ stand for K irurgien begynde. I d e tte Øjemed og i Anledning af Indfødsrettens Indførelse ned sattes da efte r kgl. Resolution af 13. November 1776 en Kommission, hvori Professorerne S a x t o r p h og C a l l i s e n , Livmedikus A a s k o v o. a. befaledes at tage Sæde „for at udfinde de k ra ftig ste og bedste Midler til at ophjælpe K irurgien og bringe den til at b lom stre “ . — Denne Kommissions Samm en­ sæ tning gav Stødet til en system atisk Forfølgelse og til forbitrede og m eget saarende Angreb p a a C a l l i s e n ; de kom ganske vist fra saa underordnede P ersoner som R eg im entsk iru rg M a r t i n i , der insinuerede, a t C a l l i s e n vilde forraade og u n d e rtry k k e Kirurgien, fordi h an var bleven Dr. med., og som Pagehovmesteren R i e g e l s , der p a a den mest æ rerørige og smaalige Maade angreb Callisen i forskellige Artikler. C a l l i s e n forsvarede sig med stor Værdighed i to Sm aaskrifter: „Til m ine Medborgere“ og „Svar efte r L ø fte “ (1785), ligesom h an støtted es a f A b i l d g a a r d , R a h b e k og T o d e . Sik kert stod der dog bag de næ vnte S traamæ n d betydeligere P e r ­ sonligheder og da navnlig K ø l p i n og W i n s l ø w , der som Callisens Medbejlere begge a ttra a e d e a t blive G enerald irektø r for K iru r­ gien; det gjaldt dem derfor om at forhindre, a t den Institution, der skulde følge det dødsdømte T h ea trum anatom icum , tilfa ld t Universitetet, i hvilken R etning allerede den kgl. Resolution a.f 1773 havde u d ta lt sig, og henimod hvilket Universitetspatron, Grev T h o t t ogsaa arbejdede, dels fordi C a l l i s e n var den langt overlegne Dygtighed, dels af økonomiske Grunde, idet C a l l i s e n da kunde blive med Generaldirektørens Gage. Im idlertid antoges dog et Forslag om Oprettelse af et kirurgisk Akademi u a fh æ n ­ gigt af Universitetet ved kgl. Resolution af 22. Juni 1785 med Hennings, Kølpin og Winsløw som Lærere, med Forbigaaelse af den eneste virkelig videnskabelige uddannede og allerede højt ansete K irurg C a l l i s e n . Dybt k ræ n k e t over denne Tilsidesættelse m iskendte han dog ingenlunde Akadem iets Værd og beklagede kun, at P a r tia a n d , personligt Had og private Hensigter havde sk u dt ham til Side. Han var tillige uvis om, hvorvidt Lø ftet om hans Succession e fte r Hennings vilde blive holdt og m a a tte v ed ­ blive a t fungere som Divisionskirurg i Flaaden, da han endnu ingen Gage havde faaet, skønt han i 12 Aar havde doceret som Professor ved Universitetet. Medens man herhjemm e foragtede C a l l i s e n s udmæ rkede Evner, søgte m an i U d la n d et at vinde ham; fra Berlin fik han 1787 et æ re fu ld t Tilbud om „ at vorde ansat som første kirurgiske P ro ­ fessor ved det kgl. medicinske-kirurgiske Kollegium med aller- naad ig st Løfte om en anselig K a rak te r og Tilladelse til selv at foreslaa Konditionerne.“ Han forespurgte sig da her om sin even­ tuelle Succession ved Hennings Død og fik følgende ubestem te Svar: „Monarken vilde anse det med allernaadigst Velbehag, om C a l l i s e n foretrak a t blive i sit Fædreland i Stedet for at mod­ tag e det h am tilbu d te Embede udenlands.“ Han afslog derefter

240