S_FørOgNu_1922-23

1880 døde han paa Frederiks Hospital i København efte r længe at have væ ret plaget a f en o n d a rte t Gigt. H an hviler p a a Gen­ tofte K irkegaard. I en Kodicil til sit T estam en te bestem te han, at 500 Kr. skulde skænkes G jentofte Sogn til Anbringelse af 5 Bænke p a a S træ kningen fra Hellerup Bomhus til Charlottenlund Skov, hvilket Tilbud S ogneraadet im idlertid b ehagede a t afslaa. I Følge samme T estam ente overgik hans Hus med Indbo og Have til hans Brodersøn, davæ rende P ro to k olsek retæ r i Højesteret, Kam­ m e r j u n k e r— senere Overretsassessor V i l h e l m H e i n r i c h M e y e r (i over en Menneskealder Chef for 1. S k ifteretsafdelin g og For­ mand for Forligskommissionen); Assessor Meyer, der var en Søn Højesteretsassessor A. C. Meyer, var gift med en D a tte r af den b ek en d te P olitidirektør, senere Overpræ sident i København, C. J. C. B r æ s t r u p , og la a p a a L an d e t her — det var virkelig L a n d den Gang — i 20 Aar, indtil Tidens Udvikling — denne „vis

havde Rækværk, førte een gennem den gamle røde L aage ind i Idyllen; thi kom man fra Strandvejens Støv og Færdsel — for en Menneskealder siden kunde der nem lig godt, navnlig p a a Væ d d e­ løbssøndage, være Færdsel af Fodgængere og „Hestevogne“ — inden for Hæ k ken anede man ikke, at man kun var fjæ rn et V2 Mil fra Hovedstaden; man forstod saa godt, at gule Kornm ark er havde slynget sig om denne P le t — XU Td. L and var Haven -—, og man forbavsedes næ sten over, a t P r o k u r a t o r L u d v i g K o c h s smukke Have spærrede Udsigten til d e t b laa Sund. Haven om d e tte lille Landsted var an lag t p aa gammeldags Vis med en Mængde store, pragtfulde T ræ er; i 1880’erne vogtede to Kæmpepopler Indgangen; men de fald t en Uvejrsnat, ram t af L ynet; en enlig Poppel k n e j­ sede dog endnu ved A arhundredeskiftet, skønt lidgaaet, ved Husets Nordside. Havens største Pryd var iøvrigt 2 om tre n t lige høje, sjæ ldent smukke og fintfarvede B irketræ er imod Syd og — som

F o t. „Før og îlu “ ved E lfelt. Ejendomm en „Strandlund“ Strandvejen Nr. 146, vis à vis „C onstantia“. Façade m od Sundet. Ejendom m en ejedes 1861 —1882 af Professor J. A . Jerich.au, 1882—1894 af Fabrikant P. T. H iittem eier og hans E nke, 1894—1905 af G rosserer P. F lø e N ielsen og fra 1905 a f Fabrikejer A ndr. H olm blad, hvis E nke nedrev den gam le lave B ygn in g og opførte og frem deles beboer denne Ejendom , som lig g er nede ved Sundet i den Strand­ plan tage, som i ældre T ider tilh ø rte „C onstantia“.

m a jo r“ ingen kommer udenom — tv an g ham til i A aret 1900 at sælge d e tte lille Fristed, hvor han elskede at sysle med sin Have, som ingen fremmed m a a tte sæ tte Spade i. Nu knejser „Strand­ borg“ — eller re tte re M id tp artiet d eraf — paa den gamle Haves Tom t — ik ke et eneste af de gamle T ræ er er bevaret. Oregaard. O r e g a a r d , som den oprindelige Form af N avnet lyder — først ind i det 19. Aarhundrede o ptræ der Skrivemaaden Øregaard — er opkaldt e fte r en p aa B ymarken liggende Gravhøj Orehøj eller Aurehøj (Navnet bevaret i Aurehøjvej). Ved Udskiftningen af Bernstorffs Gods tilfald t den Bonden J a k o b J e n s e n , hvis Broder var den i Landbrugshistorien b eken d te Bonde Hans Jensen paa Bjerregaarden. Lars Jakobsen, vel Søn af den førstnævnte, ejede den fra 1772 og skødede den 1806 til J o h a n n e s S ø b ø t k e r , Grosserer og K ap tajn i L andevæ rnet (f 1797), hvis Søn General­ krigskomm issæ r A d a m L e v i n S ø b ø t k e r (1753—1823) ombyg' gede Oregaard og anlagde en smuk P a rk her med K an aler for at bortlede V andet fra den oprindelige store Mose, som skilte Ore- 210

det sagdes — det største P iletræ i Gentofte Sogn nordøst ved I den aabne Rende, der vist var en L evning Ira „M a rk stad iet“. Dette L andsted var oprindelig en Smedje — det lille Udhus, der laa ved Siden a f selve Beboelseshuset, b ar endnu Spor deraf i Form af Jernringe til at fæste Hestegrim eskafter i. Omkring 1850 købtes denne Smedje af pensioneret kgl. Fuldmægtig H e r m a n L u d v i g M e y e r . Denne, i mange Henseender mærkelige Mand, blev født den 7. Jun i 1805 i København som Søn af Konferens- ra ad J o h a n n H e i n r i c h E l i a s M e y e r , der bl. a. gjorde sig for­ tje n t ved a t lægge Grunden til de Forsikrings-Beregninger, „S tats­ an stalten for Livsforsikring“ endnu siges at benytte. E fter at Herm an Meyer i A aret 1830 var blevet juridisk Kan did at a n sa t­ tes han ved T abelvæ rket, et Kontor under R entekamm eret, ved hvilket hans F ader var D eputeret (o-, havde d irekte R efera t til Kongen); fra T ab elvæ rket søgte han im idlertid sin Afsked 1841, e fter en T radition i Fam ilien fordi han ikke vilde virke under den da a n satte Kontorchef. Den kun 36aarige Mand tr a k sig da p a a en vis Maade tilbage fra Verden, købte det smukke L an d ­ sted og dyrkede sine mange Interesser, Musik, Sprog og Tegning, for h v ilk et sidste h an havde et u dpræget T alent; den 13. Febr. ,