S_FørOgNu_1922-23

næ r C. L. lbsen, som i O verensstemm else m ed sit skønne For- m aal h u rtig t lod den sm ukke lille Ejendom forsvinde og e rsta tte m ed en Kæm peejen­ dom, se B illedet Side 177, som for T iden er a k tu el, d a den huser den sørgelig berøm te „H ellerup B an k“ ! — For lb sen burde der rejses en S tatu e som „S to rstad en H ellerups G ru ndlæ gger“ og „S trand vej Idyllens Ø delæ gger“. Hellerupgaard — Hellerup. I 1733 fik den før­ næ vnte Adm iral Ko- n i n g h (se Mariendal) Skøde p a a en Grund p a a Gentofte Bys Overdrev, hvor han opførte en Bygning i tr e Længer og anlagte Have. E fte r Salget af d et førnævnte „ L ille L o k k e r u p “ (Marien­ dal), gav „Koningh“ sin nye Ejendom Nav­ n e t „ L o k k e r u p “, hvormed den betegnes, da den 1748 af „Ko­ n in g h “ blev tilskødet J o h a n D a v i d H e l ­ l e r , en indvandret Tysker, som foran­ drede Gaardens Navn til „ H e l l e r u p “, an­ tagelig for derved at slippe til en billig V ittighed, paa Basis a f det.plattyske Mund­ held „Heller u p “ (op med Skillingen). — Heller havde været K amm e rtje n er hos Kong Christian VI, og udnævntes 1736 til T oldinspektør og 1741 til Stempelpapirfor­ valter; han døde 1754, hv orefter hans Enke H e d e v i g M a r g r e ­ t h e , født Engel, 1758 solgte Lystgaarden (som nu kaldtes „ H e l ­ l e r u p g a a r d “) til Skotten J o h n B r o w n , der e fter Slaget ved „Culloden“ 1746, 23 Aar gammel, var ind­ v a nd ret til Danmark, hvor han 1755 opret­ ted e et Handelshus, blev D irektør for „Asi­ atisk Kompagni“, er­ hvervede sig en bety­ delig Formue og fik T itel af Generalkrigs-

sløjfe denne tr a d itio ­ nelle Kro, h v ilk et skete uden Yaklen og med Glans, og „Sluk- e fte rs“ Saga var d e r­ med ude af Verden; i S ted et for fik man en Kolos af en S to r­ stadsbygning, som ses p a a B illedet Side 175, og i 1903 ejedes af Murerm ester Ludvig Theodor Nielsen — man havde endda ikke saa megen Veneration for Mindet om den gamle Kro, at man paa en eller anden Vis stadfæ stede a t „her laa „S lu k efter“ f. Eks., — nej de Tider er forbi, a t man søger at bevare Minderne om „det, der sv a n d t“. det beskednere Søster­ sted, opført 1764,havde kun et toetages Stue- . hus med to smalle Sidebygninger. E fte r Longes Død solgtes Gaarden til den a n ­ sete F inansm and P e ­ t e r v o n H u r k , der selv boede i Lyngby. 1790 kom den til Liv­ lægen Konferensraad H e i n r i c h C a l l i s e n ; han o g h a n sE n k e e je d e G aarden til 1835. Begge elskede Stedet; han udvidede det ved Køb af det store Strandvænge, der laa udfor Lille Mariendal, og anlagde en stor og smuk Have ved Stedet. E fter dem ejedes G aar­ den til 1845 af Major O. U. R o s e n k r a n t z G i e d d e , derefter af L andskabsmaler T. H. S ø d r i n g til 1862. Den sattes da til Auktion og solgtes til Kammerherre Wilh. Huit K rag (Ejeren af den bagved liggende Hellerupgaard), som i 1866 solgte den til Civilingeniør L. Ph. K aufm ann. — Ved Auktion p aany i 1868 solgtes den til Gros­ serer Joachim Daniel Gerhardt, og ved A uk­ tion i 1878 solgtes den til K reaturkomm issio­ næ r Chr. Thede, som i 1895 skødede den til „V an dalen “, P rop rietæ r og Millio- Lille Mariendal. L i l l e M a r i e n d a l ,

Ejendomm en „B lidah“ Strandvejen Nr. 219 (M atr.-Nr. 18 b). E jendom m en, som opførtes i B egyndelsen af det 19. A arhu nd., tilh ø rte K onferensraad Lorenz E rølicli fra 1847—73 og senere hans N evø Professor Lorenz E rølich fra 1878 til hans D ød 1908 (se T eksten).

„Blidah“, set fra B aghaven, som ses paa n ed erste Billed.

202