S_FørOgNu_1922-23

til sin Søster B i r g i t t e M a r i e K n o p f f , som efter Broderens Død 1733 solgte den til kgl. Myntm ester C h r i s t i a n W i n e k e n , efter hvem den hyppigt kaldes „Myntmesterens G aard “, men selv gav han den N avnet Mariendal e fte r sin Hustru I n g e b o r g M a r i e B r a n d t , der efte r hans Død 1746 fortsatte Møntningen under Tilsyn af den ny Møntmester. Hun solgte 1751 Ejendom­ men, der udmæ rkede sig ved et O rangerihus af Bindingsværk, til den herværende m angeaarige hollandske Resident, senest Envoyé G i l l e s C o v m a n n , der døde paa Mariendal 1755. Gaarden kom kort efter til Feltm arskal M i c h a e l N u m s e n , ved hvis Død 1757 hans Enke M a r i e , født von N u m s e n , afhændede den til den i sin Tid m eget virksomme E ntreprenør og Byggespekulant P h i l i p

derefter Konferensraad J. N. Tetens, Generalmajor P e t e r L o t h a - r i u s O x h o l m (1811—1822), Agent Jo h . C h r. L u n d (1843— 75). Pro p rie tæ r Anders Gjedde (1878—88), E ta tsra a d E. M. Møller (1888—95), og i den Periode hvor E jendommen degraderedes til B evæ rtningsbrug — R estau ra tø r Knud Rasmussen (1895—96), Re­ sta u ratø r Oluf Christensen (1896—98), S lagterm ester og R e stau ra ­ tør Anders Jensen (senere Ejer af P aladshotellet i København og Marionlyst ved Helsingør) (1898—1901), R estauratør Jens Laugesen (1901—19). — Saa hævedes Ejendommen a tte r op i den R ang­ klasse, den havde tilhø rt fra dens Grundlæggelse i 1740erne ind­ til 1895, og blev b etydelig forskønnet ved en større Restaurering, og ind tager nu a tte r sin Plads b lan dt de statelig ste Lystejen-

io t . „Før og N u “ ved E lfelt. Ø reg a ard s H ov ed b yg n in g i 1922. Ejendomm en solgtes i 1917 af E nken efter Grosserer D eth lef Olsen (som var Ejer siden 1895) til G entofte K omm une for K r. 1,700,000 (heri dog ikke indbefattet den store Strandlod, som forlæ ngst var udstykket a f Gross. O lilsen). D en sm ukke gam le B ygn in g er nu in d rettet til M useum for den H egelske M alerisam ling (se Teksten).

domme i Københavns Nærhed, tilhørende F ab rik ejer C. F. Glad. — Ejendommen opførtes af G rundlæggeren i 1740erne som tolv- hjørnet, med 52 Fag Vinduer, medens der plantedes 365 Roser i Haven. Tallene illustrerede det F a k tum at Aaret havde 365 Dage 52 Uger og 12 Maaneder! Slukefter. P a a en Grund mellem Store og Lille Mariendal laa i det 18. Aarhundrede et Hus, Sandhuset kaldet, der i Tidens Løb udvik­ lede sig til a t blive Krosted. Ved 1770 kom en Gartner ved Navn A n d e r s H a n s e n i Besiddelse af S l u k e f t e r h u s e t , som det da kaldes, og siden hen var det lige ned til vore Dage Værtshus og nød en stigende P o p u la rite t navnlig ved den berømte „Gammel 01 med en P in d “, som dels indtoges i Stadsstuen paa første Sal, dels i Lysthusene, men hyppigst som Læskedrik paa Vognen, der standsede her paa Vej til Skoven. N aar Bønderne kom kørende ad den lange, støvede Strandvej, 199

de L o n g e , der helt ombyggede Hovedbygningen (1769) og paa den nordlige Del a f dens Areal opførte et n y t Hus, L i l l e M a r i e n d a l ; begge Gaarde gik i Arv til hans H ustru A n n a L u c i a E h l e r s . Da S t o r e M a r i e n d a l 1773 stilledes til Auktion, bcskreves Hovedbygningen som g run dm uret med b ru dt Tag i to Stokværk og med 3 Etages Udbygninger paa alle fire Sider, paa de to Sider løb disse op i Frontespicer; paa de to andre afsluttedes de af Altaner. Bygningerne havde udvendig Form af en O ttekant, men i det følgende Aarhundrede betegnes Mariendal som den tolv- bjørnede Gaard. Hovedbygningen staar endnu, om end væsentlig ombygget, dog næ r op af samme Grund. Uden Tvivl var den i sin første Skikkelse, L o n g e gav den, en af de stateligste Lyst- gaarde ved København med hvidt, poleret Murværk, indvendig beklædt med Brystpaneler, beklædt med T apeter og prydet med Plafonds sam t med Dørgreb a f Messing. Af senere Ejere kan nævnes Apoteker E l o v i u s M a n g o r(1 7 7 3 ), Agent P e t e r A p p l e b y (1781—90), Gehejmeraad F r e d . Chr. R o s e n k r a n t z (1792—1802),