S_FørOgNu_1922-23

Allerede i Slutningen af 1875 indsaa H e y m a n , at skulde Tu- borg føres frem til en god Position, m aa tte der arbejdes med stor Energi. Han havde e n g ag eret en stor Del af sin Familie deri, og det var ogsaa overvejende hans Yenner, der havde te g ­ net Aktierne i Tillid til, a t h an fik en væsentlig Indflydelse paa Ledelsen. Da de tte im idlertid ikke blev T ilfældet, idet han under de daværende Forhold ikke kunde fa a sine Ideer gennemførte, udtraadte han af Bestyrelsen, id et han ikke udadtil ønskede at bære Ansvaret for en Ledelse, med hvilken han ikke sympatise­ rede og ikke havde tilstræ k k e lig Haand i Hanke. I hans Sted blev Overretssagfører D y r l u n d indvalgt i Bestyrelsen. De øvrige Medlemmer havde stillet deres M a n d ater til Generalforsamlingens Disposition, men genvalgtes alle p a a Forslag a f H e y m a n . Der kom nu nogle tran ge Aar for Tuborg. Kun Bryggeriet var et Lyspunkt, men denne ene Virksomhed kunde ikke i sit

lem, den 8. Oktober 1880, begyndte han sin Virksomhed. Han udfoldede nu hele sin store Energi i Ledelsen, og han var klar over, a t skulde det store F oretagende bringes p aa Fode, m aa tte de Grene deraf, som ik k e b e ta lte sig, nedlægges, og Bygningerne u dnyttes paa anden Vis, ligesom en fornuftig Økonomi m aa tte indføres, sam tidig med a t der skulde tages fa t paa at udvide den Del af Virksomheden, nemlig B ryggeriet, der allerede havde vist sig levedygtigt. Eksporten af 01 var næ sten g aaet i Staa. H e y m a n fik den a tte r sat i god Gang ved Hjælp af de mange oversøiske Forbindelser, han havde i sin private Forretning, og endelig lykkedes det ham straks det første Aar ved sin rastløse Virksomhed, trods en kold Sommer, og skønt der i København og Omegn herskede en stor Difteritisepidem i, a t bringe Tuborgs Ølomsætning ogsaa herhjemm e b etydeligt frem. Han solgte Glas­ væ rket til Kastrup Glasværk og indledede F orhandling med de

D enne Ejendom , „O nsgaards M inde“, H jørnet af H ellerupvej og Strandvej Nr. 159, opførtes paa Grunden efter at „Søndre O nsgaard“ var n edrevet i 1910.

Eot. „Før og N u “ ved E lfelt.

andre danske Gødningsfabriker om en Ordning af Gødningssalget herhjemme. L and et kunde, som om talt, ikke absorbere al den kunstige Gødning, der blev fabrikeret, og desuden var der a n ­ lag t ny F a brik er i Rendsborg, Fréderiksstad og Helsingborg, fra hvilke Eksport til D a nm ark kunde ventes. Det lykkedes ham at faa de andre Gødningsfabriker til a t betale Tuborg aarlig i 5 Aar en E rstatn in g af 20,000 Kr. forat ligge stille. Der arbejdedes sam tidig p a a anden Vis p aa at ud n ytte Tuborg og de dertil hørende Arealer. Som Kuriosum kan nævnes, at der allerede i 1880 fra Bestyrelsen blev indgivet Andragende til F inansm inisteriet om, at Tuborg m ea tte blive omdannet til en Frihavn, hvad der im idlertid blev afslaaet. Medens det saaledes saa ud til, at der vilde komme lysere T ider for Tuborg, kom pludselig i Maj Maaned 1881 en Med­ delelse fra Kaptain, Brygger I. C. J a c o b s e n om, a t han agtede a t n edsæ tte Ølprisen 2 Kroner pr. Tønde fra den 1. Juni samme Aar. D ette saa fra Begyndelsen ud til at være et h a ard t Slag for Tuborg, men man bestem te sig h u rtig til at følge efter, og da de 2 Kroner, der udgjorde 1h Øre pr. 7a Flaske, under de daværende Forhold ikke ku nd e komme Publikum tilgode, beslut­ tede Tuborgs Bestyrelse resolut a t nedsæ tte Prisen paa en Flaske 185

daværende Omfang alene bæ re hele det store Foretagende, til­ med da de andre Virksomheder gav Tab. Det første Aar havde Tuborg givet 7Va % U d by tte — et U d b y tte, der hovedsagelig skyldtes In d tæ gter ved Salg af betydelige Mængder Grus, som var indvundet af A realet, men i de derp aa følgende Aar blev der intet U d b ytte givet til Aktionærerne. I 1879 var H ø jesteretsadvokat B r o c k død, og i hans Sted var Oberst L e h m a n n in d tra a d t i Bestyrelsen for a tte r at udtræ de Aaret efter, u tilfreds med ikke a t kunne faa noget ud re ttet. I 1880 tilskrev en Kres af Aktionæ rer Bestyrelsen og henstillede til den at afskedige Forretningsføreren, og den Bevægelse, der da fandt Sted i Selskabet, endte med, at denne sidste fratra ad te sin Plads, sam tidig med at F a b rik a n t H a g e m a n n og E tatsraad l i e t g e n nedlagde deres Hverv som Medlemmer af Bestyrelsen. H e y m a n blev opfordret til i Stedet for at ind træ de d eri; han gik ind derpaa og valgtes til Formand, sam tidig med at det blev overdraget ham at forestaa Selskabets daglige Ledelse. Forinden sin Udtrædelse havde T i e t g e n lovet at vise en u foran d ret I n te r­ esse for Tuborg, og d ette lagde han ogsaa stadig for Dagen, blandt andet ved at ordne Tuborgs Pengeforhold. Dagen efter a t H e y m a n var bleven valgt til Bestyrelsesmed-