S_FørOgNu_1922-23
Allerede i Slutningen af 1875 indsaa H e y m a n , at skulde Tu- borg føres frem til en god Position, m aa tte der arbejdes med stor Energi. Han havde e n g ag eret en stor Del af sin Familie deri, og det var ogsaa overvejende hans Yenner, der havde te g net Aktierne i Tillid til, a t h an fik en væsentlig Indflydelse paa Ledelsen. Da de tte im idlertid ikke blev T ilfældet, idet han under de daværende Forhold ikke kunde fa a sine Ideer gennemførte, udtraadte han af Bestyrelsen, id et han ikke udadtil ønskede at bære Ansvaret for en Ledelse, med hvilken han ikke sympatise rede og ikke havde tilstræ k k e lig Haand i Hanke. I hans Sted blev Overretssagfører D y r l u n d indvalgt i Bestyrelsen. De øvrige Medlemmer havde stillet deres M a n d ater til Generalforsamlingens Disposition, men genvalgtes alle p a a Forslag a f H e y m a n . Der kom nu nogle tran ge Aar for Tuborg. Kun Bryggeriet var et Lyspunkt, men denne ene Virksomhed kunde ikke i sit
lem, den 8. Oktober 1880, begyndte han sin Virksomhed. Han udfoldede nu hele sin store Energi i Ledelsen, og han var klar over, a t skulde det store F oretagende bringes p aa Fode, m aa tte de Grene deraf, som ik k e b e ta lte sig, nedlægges, og Bygningerne u dnyttes paa anden Vis, ligesom en fornuftig Økonomi m aa tte indføres, sam tidig med a t der skulde tages fa t paa at udvide den Del af Virksomheden, nemlig B ryggeriet, der allerede havde vist sig levedygtigt. Eksporten af 01 var næ sten g aaet i Staa. H e y m a n fik den a tte r sat i god Gang ved Hjælp af de mange oversøiske Forbindelser, han havde i sin private Forretning, og endelig lykkedes det ham straks det første Aar ved sin rastløse Virksomhed, trods en kold Sommer, og skønt der i København og Omegn herskede en stor Difteritisepidem i, a t bringe Tuborgs Ølomsætning ogsaa herhjemm e b etydeligt frem. Han solgte Glas væ rket til Kastrup Glasværk og indledede F orhandling med de
D enne Ejendom , „O nsgaards M inde“, H jørnet af H ellerupvej og Strandvej Nr. 159, opførtes paa Grunden efter at „Søndre O nsgaard“ var n edrevet i 1910.
Eot. „Før og N u “ ved E lfelt.
andre danske Gødningsfabriker om en Ordning af Gødningssalget herhjemme. L and et kunde, som om talt, ikke absorbere al den kunstige Gødning, der blev fabrikeret, og desuden var der a n lag t ny F a brik er i Rendsborg, Fréderiksstad og Helsingborg, fra hvilke Eksport til D a nm ark kunde ventes. Det lykkedes ham at faa de andre Gødningsfabriker til a t betale Tuborg aarlig i 5 Aar en E rstatn in g af 20,000 Kr. forat ligge stille. Der arbejdedes sam tidig p a a anden Vis p aa at ud n ytte Tuborg og de dertil hørende Arealer. Som Kuriosum kan nævnes, at der allerede i 1880 fra Bestyrelsen blev indgivet Andragende til F inansm inisteriet om, at Tuborg m ea tte blive omdannet til en Frihavn, hvad der im idlertid blev afslaaet. Medens det saaledes saa ud til, at der vilde komme lysere T ider for Tuborg, kom pludselig i Maj Maaned 1881 en Med delelse fra Kaptain, Brygger I. C. J a c o b s e n om, a t han agtede a t n edsæ tte Ølprisen 2 Kroner pr. Tønde fra den 1. Juni samme Aar. D ette saa fra Begyndelsen ud til at være et h a ard t Slag for Tuborg, men man bestem te sig h u rtig til at følge efter, og da de 2 Kroner, der udgjorde 1h Øre pr. 7a Flaske, under de daværende Forhold ikke ku nd e komme Publikum tilgode, beslut tede Tuborgs Bestyrelse resolut a t nedsæ tte Prisen paa en Flaske 185
daværende Omfang alene bæ re hele det store Foretagende, til med da de andre Virksomheder gav Tab. Det første Aar havde Tuborg givet 7Va % U d by tte — et U d b y tte, der hovedsagelig skyldtes In d tæ gter ved Salg af betydelige Mængder Grus, som var indvundet af A realet, men i de derp aa følgende Aar blev der intet U d b ytte givet til Aktionærerne. I 1879 var H ø jesteretsadvokat B r o c k død, og i hans Sted var Oberst L e h m a n n in d tra a d t i Bestyrelsen for a tte r at udtræ de Aaret efter, u tilfreds med ikke a t kunne faa noget ud re ttet. I 1880 tilskrev en Kres af Aktionæ rer Bestyrelsen og henstillede til den at afskedige Forretningsføreren, og den Bevægelse, der da fandt Sted i Selskabet, endte med, at denne sidste fratra ad te sin Plads, sam tidig med at F a b rik a n t H a g e m a n n og E tatsraad l i e t g e n nedlagde deres Hverv som Medlemmer af Bestyrelsen. H e y m a n blev opfordret til i Stedet for at ind træ de d eri; han gik ind derpaa og valgtes til Formand, sam tidig med at det blev overdraget ham at forestaa Selskabets daglige Ledelse. Forinden sin Udtrædelse havde T i e t g e n lovet at vise en u foran d ret I n te r esse for Tuborg, og d ette lagde han ogsaa stadig for Dagen, blandt andet ved at ordne Tuborgs Pengeforhold. Dagen efter a t H e y m a n var bleven valgt til Bestyrelsesmed-
Made with FlippingBook