S_FørOgNu_1922-23

kørte en Tur ud ad Strandvejen, saa de ogsaa Grundtvig sidde inde bag Ruden, og Kronprinsen lettede sig da i Sædet og hilste over mod den gamle Patriark. St. Tuborg var Grundtvigs Hjem i godt 5 Aar, og her døde han. Søndag den 1. September 1872 havde han prædiket i Var­ tov K irk e ; siden var der Middag paa St. Tuborg, hvor flere var tilstede, bl. a. S o fu s H ø g s b r o , som efter Middagen havde en lang Samtale med Grundtvig. Om Mandagen var der ikke noget usædvanligt at mærke paa ham. Han holdt Morgenandagt, som han plejede, og satte sig derpaa ind i sin Stue, hvor han ar­ bejdede med forskelligt. Hen paa Eftermiddagen var han en Tid alene i Værelset, hans Hustru kom hjem efter en lille Tur og saa ind til ham og bemærkede da nogen Forandring i hans Udseende. Hun anede Faren og gik ud for at faa sendt Bud efter Lægen; men da hun kom tilbage, saa det ud, som om Døden

Porcellænsjorden,“ sagde Fru Lindberg en Gang til hende, „De husker jo nok, at H. C. Andersen siger om de adelige, at de er dannede af Porcellænsjord“. Fru Grundtvig lo ad denne Bemærk­ ning. Det daglige Liv paa St. Tuborg fortæller Brun meget om. Grundtvig begyndte efter sin Sygdom 1867 at gaa i Seng om Natten, hvad han tidligere ofte havde undladt. Han spadserede i Haven om Morgenen. Han holdt en længere Husandagt med Salmesang Morgen og Aften og blev i det hele mere præget af Mildhed og Kærlighed end tidligere. Han bar den kendte sorte Fløjelsjakke, som ses paa flere af Billederne af ham, og havde en brungul, bredskygget Hat paa Hovedet. Han kørte ofte sammen med sin Hustru ud til Skoven og be­ søgte snart en, snart en anden af sine Venner, f. Ex. T i e t g e n i Taarbæk eller Kammerherreinde N e e r g a a r d i Søllerød. Naar

Strandvej Nr. 141, R estaurationen „Gam le S lukefter“, 1910 (tid ligere L ystejendom m en „E lisedal“). P enne Ejendom , som stam m er fra 1850erne, liar endnu h o ld t S tand im od N edrivndngsm anien, og vil fo rh aaben tlig endnu i m ange A ar holde Stand.

allerede var indtraadt. Grundtvig blev nu baaret ind i Sove­ kammeret ved Siden af hans Stue og lagt paa sin Seng, og kort efter ankom Lægen, Dr. Engelsted, som ogsaa boede paa Strand­ vejen. Der var imidlertid ikke andet for Lægen at gøre end at konstatere, at Døden var indtraadt. Fr. Lange Grundtvig lob over til Lindbergs og fortalte dem, at hans Fader var død, og de gik da begge derover og var tilstede, medens Engelsted tilsaa Grundtvig. Ligesom der stedse havde været noget imponerende ved Grundtvig, skønt han af Vækst hverken var ualmindelig svær eller høj, saaledes saa han ogsaa, da han laa paa Sengen, ud som en Kæmpe. Lindberg bemærkede dette til sin Hustru, da de atter var kommen over i deres egen Bolig, og tilføjede: „Lagde Du Mærke til, at da Engelsted stod og undersøgte Grundtvig, saa han ud som en lille Myre ved Siden af den store Kæmpeskikkelse“! Grundtvigs Lig blev Torsdag den 5. om Aftenen ført fra St. Tuborg til Vor Frelsers Kirke, hvorfra Begravelsen skulde finde Sted den 11., og flere Hundrede Mænd og Kvinder havde ind­ fundet sig paa St. Tuborg. Der blev afsunget Salmer og talt af Præsterne P. A. Fenger og P. Rørdam, og mange af Følget fulgte med til Fods ind til Kirken. Blandt dem, som bar Kisten ud fra St. Tuborg, var de 3 Nordmænd V ig g o U l l m a n n , siden Høj-

de om Eftermiddagen foretog deres Køreture fra St. Tuborg, saa man hyppigt paa Sædet hos Kusken Peter, Grundtvigs Karl, en af Lindbergs Sønner. Vartov frie Menighed havde paataget sig at afholde Udgifterne ved Køretøjet. H. L. M a r t e n s e n fremkom i sin Ethik med nogle spydige Be­ mærkninger 0111 Grundtvigs 3. Ægteskab. Heraf tog Biskop M o n ­ r a d Anledning til at fremsætte de mest anerkendende Ord om Sam­ livet mellem Grundtvig og hans Hustru, „der, som han siger, vil bygge en fast Mur om ham mod det daglige Livs mangehaande Smaabekymringer og Smaafortrædeligheder, for at han kunde leve frit og uforstyrret i sine store aandelige Syner“. Fru Grundt­ vig var livlig i Hjemmet og opofrende overfor sin Ægtefælle. Hun gjorde hans sidste Aar lyse, og det var ikke mindst hende, som drog de mange Gæster til Huse. Som et lille Træk fra Livet i Hjemmet kan anføres, at paa Datteren Astas Fødselsdag, den 10. Februar, var der som Regel et lille Selskab for hendes Veninder, og saa dansede Børnene i Bibliotheksværelset ovenover Grundtvigs Stue. I denne sin Stue sad han ved Vinduet ud mod Strandvejen, og her har mange set hans kraftige Skikkelse igennem Ruden. Da Kronprins F r e d e ­ r i k efter sit Bryllup i 1869 med den svenske Prinsesse Lovise

174 KØBENHAVNS