S_FørOgNu_1922-23

fessor S t e p h e n s havde han Forbindelse som Følge af oldengelske Studier, hvortil han søgte Stephens Bistand, men med Profes­ sorerne R a sm u s N i e l s e n og Fr. H a m m e r i c l i var han mere igaaet. De hørte begge til hans aandelige Tilhængere, især den sidste, og de kom begge paa Tuborg. Grundtvig besøgte ogsaa jævnlig, sidste Gang 5 Dage før sin Død, Hammerich, som boede paa Bagergaarden ude ved Emiliekilde. R. Nielsen var begyndt at komme hos Grundtvig allerede før Tuborgtiden og kom ret jævnlig. Tilslutning fra hans Side var Grundtvig en Glæde, og han ønskede ham en Gang, han var hans Gæst ved en Festlighed, til Lykke med, at han var bleven Professor „i levende Live“, fordi andre ellers først plejer at blive det „efter Døden“. Rasmus Nielsen boede paa Østerbro, og naar han paa sin Tur ud ad Strandvejen kom til Tuborg, kunde han sidde der i Timevis. Grundtvigs Værelse var fuldt af Bøger, ligesaa Værelset ovenover,

St. Tuborg og bad ham gaa med sig ind til Grundtvig. Denne skulde forfatte Inskriptionen paa Stenen og paa den Maade faa P art med i den, for at Birkedals Drillerier, som Skræppenborg var meget altereret over, kunde forstumme. Skræppenborg bad Grundtvig ikke gøre Inskriptionen for lang af Hensyn til det be­ kostelige ved at faa Ordene huggede i Stenen. Grundtvig lænede sig saa et Øjeblik tilbage i sin Stol og blev straks inspireret. „Skriv saadan“, sagde han: „Han spredte Lys paa Livets V ej!“ „Nej“, sagde Skræppenborg, „det kan sættes over Jer selv!“ Grundtvig lænede sig atter tilbage og sagde: „Guds og Folkets Mand!“ og saaledes blev det. Foruden Gæsterne fra de norske Højskoler kom adskillige andre Nordmænd til Grundtvig. Den førnævnte H a n s B r u n beskriver Hjemmet saaledes: „Det var hyggeligt, opbyggeligt og — hvor­ for ikke — rigtig morsomt“ ! Blandt de andre Nordmænd, som

Strandvej Nr. 135. Aar 1900. (Se Teksten senere),

Ejendomm en „Store Mariendal'

besøgte Grundtvig, var K r i s t o f f e r B r u u n , Højskoleforstander og siden Præst; den norske Digter Professor A. Mu n cli med Frue, der var til Middag hos ham, siden Professor L. K. D a a og P. A. M u n c h , Dr. G. V ilh . L y n g , Komtesse K n u t h , Landskabs­ maler Kr. W e x e l s e n , Stortingsmand, Overretssagfører H a l v o r B e n t s e n og mange andre, deriblandt flere norske Bønder, der alle var bleven grebne af det grundtvigske Aandsliv. Ogsaa fra Sverig fik Grundtvig i disse Aar talrige Besøg. Der har været noget festligt over Grundtvigs Hjem paa St. Tuborg, baade naar henses til de mange fremmede og betydelige Mennesker, der kom der og var Gæster ved hans Bord, og til den Aandsfylde, som gav det daglige Liv sit Særpræg. Grundtvigs Hustru passede udmærket ind i hele den Kreds, som hun nu blev Husfrue for. Grundtvig sagde om hende, at hun bragte Vaaren ind i hans Vintertid, og igennem sine Sange har han sat hende det smukkeste Minde. Baade i folkelig i og kristelig Henseende gik hun op i det grundtvigske Hjem, hun, der havde sin Oprin­ delse fra et Dannelseslag, der vel var ikke saa lidt forskelligt fra et saadant Præstegaardsliv som det, man levede paa St. Tu­ borg. Fru Lindberg siger, at hun var et udpræget Hjærtemen- neske, saa jævn som nogen i Danmark. „De er kommen af med 173

Biblioteksværelset. „Bøger, Bøger“, sagde R. Nielsen, da han saa det, „alt sammen det døde Ord, men hvor er det levende Ord, som der tales saa meget om?“ Har De ingen Bøger?“ spurgte Grundtvig. „Nej“, svarede Professoren, „mit Bibliotek er her“, og han pegede paa sin Pande. Grundtvigs nærmeste Præstevenner kom ofte til ham paa St. Tuborg og desuden mange tilrejsende Præster. Hyppigt kom saa­ ledes Pastor P. A. F e n g e r og dennes Kapellan Kr. M a d s e n , som efter Køsters Død hjalp ved Udgivelsen af Sangværket. Til Madsen udleverede Grundtvig henimod 400 utrykte Salmer, som de tildels gennemgik sammen, og som siden blev udgivne. Ogsaa Hostrup kom paa St. Tuborg, og ved et Middagsselskab derude udbragte han en Skaal for „den gamle Nattergal i Bøge­ lunden“, som Grundtvig besvarede med en Skaal for „den unge Nattergal“. P. L a r s e n S k r æ p p e n b o r g fik rejst en Sten for J. C. L in d - b e r g i Skibelund Krat, men havde ikke saa faa Bryderier, før det lykkedes ham. Ved et Selskab hos P. A. Fenger paa Chri­ stianshavn, hvor V ilh . B i r k e d a l var tilstede, maatte Skræppen­ borg døje forskellige Drillerier fra Birkedals Side for denne Stens Skyld. Han gik saa nogle Dage efter ud til Nils Lindberg paa