S_FørOgNu_1922-23

„Tuborg P avillon en “ paa Strandvejen Nr. 68. Aar 1895.

Den store, med indvendig Trappe forsynede F laske havde oprindelig tjen t som Reklam e for „Tuborgs F ab rik k e r“ p aa „Den nordiske In d u stri-, L andbrugs- og K unst­ udstilling i K øbenhavn 1888“, hvorfra den efter U dstillingens L ukn in g henflyttedes til den paa B illedet viste P lads, hvor den benyttes som U dsigtstaarn.

Var der saa en Del Mennesker samlet hos og om Grundtvig om Aftenen, sang de folkelige og kristelige Sange, og flere af de Sange, som lød derude, vandrede senere Landet rundt. Før Grund­ lovskampens Afslutning 1866 var Grundtvig kommen i nær For­ bindelse med flere Politikere, med

derik var faldet igennem. „Naa, det kunde man ogsaa i min Tid“, svarede Grundtvig og intet videre. Grundtvigs Hjem laa jo ret fjærnt fra Byen, naar man tænker paa, at man den Gang savnede de Samfærdselsmidler, som vi nu

har ud ad Strand­ vejen; men allige­ vel kom der mange Mennesker i Hjem­ met, og Grundtvig vilde i sine ældre Dage gerne se Men­ nesker hos sig, og­ saa ved sit Bord. Det var disse mange Besøgende, som gav det daglige Liv der­ ude sit usædvanlige Præg. Ved Jagtvejen laa Marienlyst, Grundt­ vigs Højskole, hvor han ofte kom og samlede om sigstore Skarer. Ved Aab- ningen af Pigesko­ len i Maj 1868 talte han tillige med For­ stander C. G ro v e

hvem han delte An­ skuelse, og disse be­ søgte ham ogsaa siden paa St. Tu­ borg og forhand­ lede med ham om politiske Spørgs- maal. S o f u s H ø gs­ b ro var jo Redak­ tør af Bladet „Dansk Folketiden­ de“, som Grundtvig var med at stifte. Han boede langt fra Grundtvig i den modsatte Ende af Byen, men det for­ hindrede ikke hans Besøg; og hans Hu­ stru og Børn boede undertiden om Som-

B rygm ester Hans B æ kkevold. meren hos Grundt­ vigs iMaaneder. Af andre Politikere, som besøgte ham paa St. Tuborg, maanævnes N. J. T e r m a n s e n , Godsejer C a r l s e n og adskillige andre Rigsdagsmænd. Med Universitetet havde Grundtvig næsten ingen Forbindelse. Aandsretningen der var en anden end den grundtvigske. Af Universitetsprofessorer kom derfor kun faa hos ham. Med Pro- 172

Etatsraad Philip W. Heym ann. og B j ø r n s t j e r n e B jø r n s o n . Forstanderne ved de andre af Landets Højskoler søgte ud til ham for at hente Raad og Vejled­ ning, saaledes K r i s t e n K o ld , L u d v . S c h r ø d e r , N u t z h o r n , E r n s t T r i e r o. s. v. St. Tuborg har ogsaa i Højskolens Historie spillet sin Rolle, og fra dette Sted er mange af de Tanker og Ideer fløjne ud, som senere er virkeliggjort i Højskolebevægelsen.