S_FørOgNu_1922-23

som Navnet antyder, var de mere end dette. Det var Grundtvigs Person, som blev det samlende Midtpunkt, og det blev i hans Bolig, at Vennemøderne fik deres karakteristiske hjemlige Præg, idet Tiden var valgt saaledes, at Grundtvigs Fødselsdag, nogle Gange ogsaa Jubilæumsdage i lians Liv, faldt sammen med Mø­ derne. Vennerne fejrede da disse Dage sammen med ham og gav dem et usædvanligt festligt Præg. Og at disse Vennemøder ogsaa fik mindre Aflæggere, naar Folk senere samledes i de store grundtvigske Hjem, kan jo mange tale med om. De store Høj­ skolemøder ved Efteraarstide, hvor tidligere Elever og Venne­ kredsen i det hele samledes, er jo ogsaa voksede frem af den Aand, som affødte og prægede Vennemøderne. Om det første Vennemøde skriver Præsten i Lyngby Peter Rørdam følgende: „Det gør godt at faa et levende Indtryk af det Samfund, som

endnu fortsættes efter samme Linie. Grundtvigs Hjem var n a tu r­ ligvis dette ogsaa for Vennemøderne begyndte, men blev det mest i Vennemøde-Tiden. „Villielminelyst“ paa Frederiksberg var St. Tuborgs Forgænger, men her er det kun det sidste Sted, som kommer i Betragtning. At de Minder om St. Tuborg i Grundtvigs Dage, som endnu findes, bliver opbevarede, stemmer med den Pietet, som ogsaa disse Minder kan gøre Krav paa. Som Følge af Grundtvigs Sygdom 1867 var der dette Aar ikke noget Vennemøde, og Mødet 1868 er derfor det første, som St. Tuborg fik P art i. Indbydelsen blev denne Gang udsendt sent, men der meldte sig alligevel en Mængde Deltagere og samledes 1100. Om Aftenen den 8. September, Grundtvigs Fødselsdag, holdtes der Møde paa St. Tuborg, hvor Haven var oplyst. Grundt­ vig talte ikke selv som ved senere Møder; derimod blev der fra

„N orgesm in d e“, Strandvejen Nr. 119. Opført i A aret 1813. (M atr. N r. i a af Store Tuborg).

Trappen ud til Haven holdt Tale af Professor R a sm u s N i e l s e n , Præsterne V i l h e l m B i r k e d a l og G u n n i B u s c k o. fl. De to følgende Dage holdtes der dels Gudstjeneste i Vartov, dels Møde paa Store Ravnsborg, og begge Steder talte Grundtvig. Aaret efter fyldte han 86 Aar, og Deltagelsen i Vennemødet var over­ ordentlig stor. Paa selve Fødselsdagen samledes ligesom forrige Aar store Skarer paa St. Tuborg, og Taler holdtes ogsaa denne Gang fra Havetrappen, bl. a. af Grundtvig selv og Rasmus Nielsen. Her sagde Rasmus Nielsen nogle Ord, som længe huskedes: „Ellers sagde man om en Mand, naar han havde naaet de 60 Aar, nu gaar det ned ad Bakke, men her havde vi en glimrende Undta­ gelse fra Regelen; thi da Grundtvig var naaet de 60 Aar, var det, som han begyndte et nyt Levnedsløb med ny Kraft, og han gik op ad Bakke, altid højere opad, og mens det at gaa ned ad Bakke gaar saa at sige af sig selv, efter Tyngdens Lov, saa ko­ ster det Kamp og Anstrengelse at gaa opad, men derom gælder det dog for os alle, og deri har vi en udmærket Læremester i vor Midte i Biskop Grundtvig“. R. Nielsen kunde med Rette sige dette, thi der var gaaet 26 Aar, siden Grundtvig fyldte de 60.

skabes ved den ene Tro og Daab, thi det var det særegne ved denne Forsamling, at vi, skønt vi var komne sammen allevegne fra, samledes om Troen, vi er døbte til, naturligvis en enkelt undtagen, som havde forvildet sig derind“. Mange kom ved disse Vennemøder sammen allevegne fra, som Rørdam siger, ikke alene fra vort eget Land, men ogsaa fra, de andre nordiske Lande, og derved kom disse Møder til at spille en Rolle i Udviklingen og Udbredelsen af det grundtvigske Aands- og Samfundsliv til Egne, hvor Jordbunden var modtagelig for saadanne Strømninger. Naar den grundtvigske Retning fik et særegent ensartet aande- ligt Præg over sig, der gjorde den let kendelig paa de forskellige Egne i Landet, saa har Vennemøderne sikkert i væsentlig Grad været Aarsagen dertil. I Aarene 186B—72 var Grundtvigs Hjem en Præstegaard ikke for et Sogn, ejheller for en By, men for By- og Landsogne i stort Tal rundt i Danmark. Og Grundtvig var ikke som saa mange andre Præster en rejsende Præst, han var altid hjemme, og derfor blev hans Hjem for de mange, som gik ind og ud i hans Studerestue, en Slags Landpræstegaard, et ■aandeligt og kristeligt Brændpunkt for saa meget af det luv, som

167