S_FørOgNu_1922-23

tæppe og ved Prof. F. Hammerich en Pengegave. Til Middags­ bordet, der samlede over 100 Gæster, havde Hostrup skrevet en Sang. Om Aftenen var der stort Møde i Haven med mange Taler. „Grundtvigs Hjem“ skriver en norsk Gæst, „var det lærerigste og interessanteste i Danmark, maaske i Norden. Det var Midtpunktet for det Aandsliv, som bl. a. brød saa befrugtende frem i Højskole­ bevægelsen, som fremtvang større Kirkefrihed i Danmark og som gav det danske Folk et lysere og videre Syn baade paa Kirke og Slot. Og man omgikkes hverandre med den Utvungenhed, som hersker i Hjem med gammel Kultur og aandelig Adelskab“. Grundtvigs Yndlingsplads var i Stuen ved Vinduet ud mod Strandvejen, hvorfra mange saa og hilste Patriarken. Ovenover var hans Biblioteksværelse, der rummede over 10 000 Bind. Fra

G rundtvig p aa Store Tuborg af Pastor R. P. Rasmussen.

(G engivet efter „H istoriske M eddelelser om K øbenhavn“ med F orfatterens T ill.) Om Livet paa St. Tuborg i G r u n d t v i g s Dage, baade den Side deraf, som med Vennemøderne fik sit storladne Præg, og den anden Side deraf, selve det daglige Liv med de mange Besøgende, er der skrevet meget af cand. theol. H a n s B r u n i hans store Værk om Grundtvig. Hans Brun var Nordmand; men som ikke mange andre i Norge gik han op i alt, hvad der vedrørte Grundt­ vig, baade hans Person og hans Gerning. Og under sine Ophold i København indsamlede han sit Stof, der dog er noget kaotisk sammenhobet i Bogen. Han var som et levende Leksikon i, hvad der vedrørte Grundtvig. I Kristiania samledes en grundtvigiansk

„Lille T uborg“ Strandvej Nr. 117 (M atr.-Nr. 4187, gi. M atr.-Nr. 30 B og 151). (Se Teksten.) 111. Paiitcbogen: Gaaicl udenfor Ø sterport, ligeoverfor det gam le „ V a r to v “. 1 1811 tilskødedes Kjendommen D octor Jo h an T ran g ott O tto, i 1833 G artner Jørgen H endriksen T horup og i 1838 F ab rik a n t H ans F eter Lorentzen, som solgte den 1847 til C hristian F rederik Schm idt, som a tter afhændede den i 1850 til H ans F eter Lorentzen, hvis E nke i 18G7 fik Ejendomm en udlagt i A rv. D a liun døde i 1894 udlagdes Ejendomm en i A rv til hendes B arnebarn Viggo Tegner, som straks (samme Aar) solgte den til M urerm ester É. R othe, Ingeniørerne J. Saabye og IC. Schøller, hvilke senere overdrog deres P a rt til M urerm ester E. Rotlie, som nu ejer Ejendomm en.

Kreds om Komtesse Knuth, som havde besøgt Grundtvig paa St. Tuborg, og Fru Lindemann, Organistens Hustru, og i denue Kreds fandt Brun som ivrig Forkynder af de grundtvigske Tanker sine Tilhørere og Meningsfæller. Her holdt han Bibellæsninger, og skønt han aldrig blev ordineret, kaldte man ham dog „Pastoren“. Han kom meget paa St. Tuborg, og Fru Lindberg maatte ofte holde for, naar Brun skulde have Besked om et eller andet. Hun sagde ham, at han lignede Danaidernes Kar, og han gik villigt ind paa Spøgen. Han erklærede, at alt andet vilde han glemme, for at kunne samle sig om sin Lidenskab for Grundtvig. Den kæmpestore Nordmand med sin levende, umættelige Sjæl er et outreret Eksempel paa Grundtvigs Magt over Mennesker. Ved Siden af Bruns Bog er her ogsaa benyttet en Del mundt­ lige Meddelelser dels af Professorinde Poulsen, dels af Pastor Niels Lindbergs Enke, Fru Clara Lindberg, født Monrad. De grundtvigske Vennemøder er vel det ejendommeligste Ud­ slag af kirkeligt Samfundsliv her i Byen. Ligesom andre kirke­ lige Møder var de Forhandlingsmøder i offentlige Lokaler; men 165

Tuborg førtes hans Lig 5. Septbr. 1872 til Vor Frelsers Kirke, hvorfra Begravelsen skulde foregaa. Der havde til Sørgefesten i Hjemmet indfundet sig flere Hundrede Mænd og Kvinder, af hvilke mange til Fods fulgte Kisten ind til Kirken. Man afsang Salmer, og Taler holdtes af P. A. Fenger og P. Rørdam. Bispinde Grundtvig afhændede allerede Aaret efter sin Mands Død Store Tuborg til Konsul J o h a n H a n s e n senior for 22,000 Rdlr. I Skødet forbeholdtes Sælgerinden at maatte borttage fra Huset den Grundtvig af danske Kvinder skænkede Veranda. Et paa Højen i Haven paa Trekanten mellem Tuborgvej, Svanemøllevej og Forlængelsen af Johannevej staaende stort, gammelt Elmetræ, et af de største fra Grundtvigs Tid, er bleven staaende, fredlyst 1916 ved Frasalget af Trekanten. Hovedbygningen blev i General­ konsul J. Hansens Ejertid ikke alene restaureret, men ogsaa ombygget. (Efter Dr. phil. Louis Bobe’s Afhandling om Lystgaarde i „Historiske Meddelelser om København“).