S_FørOgNu_1922-23

I Christian VI’s Tid blev disse som andre løsslupne Folkefor- lystelser lyst i Ban, men i Frederik V’s Dage vaagnede de atter til Live igen. Ejerne af de omkringliggende Lystgaarde, der imidlertid var fremstaaet, maatte, som naturligt er, se skævt til den Tummel og Uro, der forstyrrede deres landlige Ro. Hertil kom, at Kreaturerne, der græssede paa de, Kildejorden omgivende, paa Tjørne og Tidsler rige Grusgrave, brød ind i Lysthaverne. Her­ over besværede sig særligt (i 1764) Raadmand H a n s H o l s t de P l a c e , Kildens Genbo, der ejede Hus og Vænge mellem Kildevæld og GI. Vartov, „ved Rosbæk Bro og Vognmændenes Vangehus til venstre“, det samme Landsted, der vel efter den bekendte Nord­ mand C a r s t e n A n k e r fik Navn af A n k e r s m i n d e , de Place fæstede det omtalte Jordstykke med Undtagelse af den nærmeste ved Kilden og Blokken liggende Grund. Da Generalauditør, Kon- ferensraad B o r n e m a n n efter hans Død 1770 købte hans Ejen-

sen er bestemt til at have været ved Rosbækken i Skellet mel­ lem Ejendommene 30 og 32 a paa Strandvejen. Dens Historie kan forfølges tilbage til Midten af det 17. Aarhundrede og uden Tvivl har den faaet Navn af Prof. phil. ved Universitetet, Dr. theol. H a n s Z o e g a , der paa den Tid ejede Kildejorden, en Eng- og Sumpstrækning, der 1621 af Byen blev overdraget Borgmester Knud Markvardsen i Fæste mod en ringe aarlig Afgift. Kilden kom hurtig i Ry for sin lægende Kraft. I Holger Jacobæu’s Rejsedagbog (1673) nævnes M. Hans Zoegas Kilde, som er fundet for nogle Aar siden, og hvortil fattige og Krøblinge valfartede St. Hans Aften ligesom til St. Helene Kilde. Kort efter (1675) omtaler Biskop J. Birkerod i sin Dagbog Kilden ved GI. Vartov som St. Hans Kilde, hvortil de syge søgte i Troen paa dens Lægedomskraft. Sikkert har den Omstændighed, at Kilden lige­ som de andre, saakaldte hellige Kilder gæstedes St. Hans Aften,

Strandvej Nr. 12 (M atr.-Nr. 141 a) „Svanholm “ Aar 1912. Ejendomm en, i hvilken der i en lang A arræ kke h ar væ ret T raktørsted, tilskødedes 1797 V ognm and A ndreas Gad, som ejede den til 1819. E fter den Tid tilh ø rte den følgende E jere: 1819—1853 G arverm ester Jo h an H enrik B ruuns, 1853—1862 G arverm ester A ndreas C hristian Petersen, 1862—1871 K omm andør J . Ii. Petersen, 1871—1884 P roprietæ r N iels C hristian E rederik Petersen, 1884—1S97 F ab rik a n t W . K lenow , H and skefabrikan t C. A. M årtens og H andskefabrikant E. Jensen, 1897—1918 Grossererne S. N. M eyer og O. M. C. Borum . I 1918 overdrog Borum sin P art til S. N. M eyer, hvis Dødsbo den endnu tilhører.

dom, indhegnede han Kildebakken og drog Ploven over Jorden, hvorved Kilden ødelagdes, medens Fattigblokken blev tilbage. I 1779 var Kilden allerede borttørret.

givet Anledning til den forandrede Betegnelse, der holdt sig gen­ nem det 18. Aarhundrede. Den fromme Skik, at man, for at op- naa Helbredelse ved en lægende Kilde, maatte betænke syge og fattige, medførte, at der her, kun et Par hundrede Skridt fra GI. Vartovs Gaard ved Kilden opstilledes en Fattigblok, hvis Ind­ hold tilfaldt Lemmerne i Vartov Hospital. Længe før Kirsten Pils Kilde blev Maalet for Københavnernes Udflugter, stod Vartov Kilde i Flor, og denne, ikke hin, gælder, som først oplyst af P. M. Stolpe, Holbergs „Kilderejsen“ (1724) der oplyser om Kildens Ud- seende og Livet her. Troen paa dens mirakuløse Virkninger var dog allerede den Gang gaaet tabt. Jeronimus siger, at Kilde­ rejsen i gamle Dage gjordes af „Devotion“. Holberg maatte, da hans Skuespil havde til Maal at bekæmpe Overtro, give det Ud­ seende af, at Fiktionen endnu var stærk paa hin Tid. Vartov Kilde var imidlertid da kun et Sted, hvor man man bød paa folkelige Midsommerlystigheder, der medførte alskens Udskejel­ ser og Løsagtighed, som paa en ret grovkornet Maade skildres i i det 1727 udgivne første danske satiriske Ugeblad „Den for­ kerte Merkuriu?“.

Store Tuborg. T u b o r g s Historie gaar tilbage til Slutningen af det 17. Aar­ hundrede, og Ejendommen er, som paavist af Oberstløjtnant H. U. R a m s i n g , opkaldt efter en Mand ved Navn J o n a s T h u e , der i 1695 ejede et Hus i Ryvangen. Han blev i Tidens Løb en ret velhavende og anset Mand, hvem man i udstrakt Grad overdrog Forvaltningen af umyndiges Midler. Mistænkt for mislig Omgang med de ham betroede Kapitaler rømte han i 1864 og døde kort efter, og hans Bo erklæredes fallit. Det daværende ret beskedne Hus købtes for 506 Rdlr. af en Mand ved Navn L a u r i t z A n d e r s e n , der døde i 1707. Den føl­ gende Ejer var i Pestens Tid Urtegaardsmand H e n r i k L a r s e n M ø lle r , der udvidede Bygningen, da den fra Begyndelsen af det 18. Aarhundrede stadig stigende Tilstrømning til Vartovskilde 159