S_FørOgNu_1922-23

-Kommerceraad H a n s A l b r e c h t H æ s e c k e r , der benyttede det som Lyststed. Til Kildendal hørte i hans Tid et Lysthus (Cabinet) med Glasruder, tre andre Lysthuse, Frugt-, Blomster- og Køkkenhave, tre Fiskeparker, en Iskælder og et Vænge. 1725 var dette „Plaisantz Hus“ udlejet til en Traktør. Hæseckers Enke af­ stod 1744 Kildendal til Kommandør og Fabrikmester D i d r i k de T h u r a h . Fra Midten af Aarhundredet var det et meget yndet Traktørsted og lød ogsaa Navnet Lille Vartov. Norgesm inde. N o r g e s m i n d e , hvis Hovedbygning endnu er bevaret, opførtes paa det ovenfor nævnte, 1813 udskilte Areal af Enklaven, af Nordmanden, Sadelmagermester og Læderfabrikant C h r i s t o p h e r J o h n s e n H e d e m a r k , der antagelig i vemodig Erindring om Norges Afstaaelse har givet sit kort efter 1814 byggede, smukke

løbs Udmunding paa Vestsiden af Strandvejen, afgiftsfri paa 10 Aar. I 1532 blev Rosbæk Møllegaard paa Livstid overdraget til Dekan Christiern Hviid, senere tildeltes den et Par københavnske Borgmestre efter hinanden og endelig en Slotsfoged i Byen, ind­ til den 1567 blev kongelig Lystgaard og Jagthus. I 1586, da den indrettedes til Kro, tillagde Kongen den det af Plattysk opstaaede Navn V a r t o v (af war tho: tag vare paa, pas paa). Tid efter anden tillagdes der Gaarden Jorder, som Strandvangen og Rug­ haven (1595). Under sit nye Navn traadte Vartov ind i Lokal­ historien, da Kong Christian IV i 1606 mageskiftede det til Hel- ligaandshospitalet i København, af hvilket det endnu bevarede Helligaands Hus er en Levning. Hospitalet med dets syge og af­ fældige flyttedes hertil, men blev i 1630 henlagt til en for Enden af Sortedamssøen, omtrent ved Trianglen, opført ny G aard ; de herværende anselige Bygninger ødelagdes i Belejringen 1658, og

Viadukten over Ø stbaneterræ net ved Svanem øllen, opført 1895. Bygningen som ses er H ovedbygningen til den dem olerede Svanem ølle, som nedbræ ndte i 1892 og ikke senere blev ojiført.

F o t. „Før og N u“ ved E lfelt.

Hospitalet flyttedes da 1665 til sit nuværende Sted, men tog Navnet med sig. Gammel Vartov ejedes 1732 af L o r e n t z J e s s e n , der skødede det til C h r i s t o p h e r B e c h , der boede her 1743, og efter hvem det 1752 kom til Anne Marie Willatzdatter i Ægteskab med Urtegaardsmand H a n s H e i n r i c h V o ig t, hvis Fader og Bedste­ fader før ham havde været Gartnere i Omegnen af København. Han købte 1736 Vartovs Rughave og opførte her et Hus, han kaldte Lille Tuborg; 1751 købte han den øvrige Del af Vartov og døde 1756 paa Tuborg, efterladende en ret betydelig Kapital af over 20,000 Rdlr. Fra hans Dødsbo kom GI. Vartov og Lille Tuborg til Datteren A r i n e V o ig t, der 1757 ægtede L o r e n t s N i c o l a i C l a u s e n , som af Arvingerne erhvervede begge Gaarde for 9590 Rdlr. Clausen solgte GI. Vartov 1764 til Kommandør­ kaptajn C. F. de F o n t e n a y , der 1784 afhændede det til Kap­ tajnløjtnant D i d r i k v. H o l s t e n , som kort efter afstod det til P e t e r V i l h e l m E d i n g e r ; fra 1792 ejedes det af F r a n t z P e c h e l. I nyeste Tid (o. 1875) ejedes det af Gehejmeetatsraad Damm. Af stor Betydning for Bebyggelsen af GI. Vartovs Tilliggende og nærmeste Omegn blev den herværende, nu forlængst udtørrede Kilde, hvis Beliggenhed af Raadstuearkivar Dr. Villads Christen-

Lyststed dette Navn. Norgesminde har som Traktørsted vundet et Navn i Literaturen; i P o u l M ø l le r s „En dansk Students Eventyr“, er det Maalet for Studenternes Vandring, der her istemmer deres ungdomsfriske Sange. Valentin har valgt dette afsides liggende Sommeropholdssted for at undgaa de alt for hyppige Besøg, der i Staden drager ham bort fra Studierne. Gammel Vartov. G a m m e l V a r t o v s udstrakte Tilliggende er ifølge Dr. phil. Louis Bobe’s og Dr. phil. Willads Christensens Afhandlinger i „Historiske Meddelelser om København“ for største Delen op- staaet af Jorder, henhørende under den gamle Landsby Serrids- lev, der oprindelig udgjorde den nordligste Del af Borgen Havns Birk, og som (ifølge Oberstløjtnant H. U. Ramsings for kort Tid siden fremkomne Undersøgelser om dens Beliggenhed) formentlig havde sin Byplads ved Trevangemødet ved Store Vibenhus. Da Serridslev By gik til grunde i 1523 ved Københavns Belejring af Frederik I, søgte Københavns Stadsstyre at gøre Ejendomsretten gældende til hele dens tidligere Omraade. For at imødekomme Borgerskabet, overdrog han Borgerskabet den under Serridslev forhen hørende R o s b æ k M ø lle , der laa ved dette lille Vand-