S_FørOgNu_1922-23

Sælger, og som endte med at Købekontrakten „ved Højesterets allernaadigste Dom af 30. Okt. 1774 er bleven ved Magt k en d t“, hvorefter der i 1776 er givet Køberen Skøde paa Møllen „ei alene som den befandtes før den afbrændte, men endog som den nu paany findes opbygt“. Denne Genopbygning har antagelig fundet Sted i Aaret 1775, hvilket stemmer med, at dette Aarstal stod indskrevet paa den senere Svanemølles Mur. Efter Møller Schmidts Død solgtes Møllen i 1796 for 10000 Rdl. til Farver Johan Daniel Qvist og efter dennes Død i Aaret 1801 for en Sum af 20 800 Rdl. Courant til Brændevinsbrænder Chr. Ølund, som samtidig tilkøbte de Møllen tilliggende Jorder, hvoraf en Del tilhørte Staden Køben­ havn, medens en anden Del af Jorderne hørte til det saakaldte „Saugmøllevænge“, der var i privat Eje. Møllen forblev saa i den Ølund’ske Families Eje til 1856. Den daværende Ejer Møller Johs. Ølund var ved denne Tid gaaet fallit, og Møllen med

denne borgerlige Titulatur at blive benævnet først og fremmest efter sin militære Charge. Samtidig med at Ekman passede sin omfattende civile Virksomhed, gik han nemlig med Liv og Sjæl op i sine udprægede militære Interesser, som han med Kærlighed viede den gode gamle Borgervæbning, i hvis Rækker lian avan­ cerede til Oberst og Chef for det borgerlige Artilleri. „Obersten“, som han herefter bestandig blev nævnet, førte i sine Velmagts­ dage et stort og gæstfrit Hus paa Svanemøllen, hvor han, der allerede i 1859 var bleven Enkemand, sad som det naturlige pa­ triarkalske Midtpunkt, og hvor han Søndag efter Søndag samlede sin Familie om sig. Ogsaa for tilfældige Gæster var der bestandig en Plads tilovers ved hans gæstfrie Bord, og Husets og Oberstens Venner var mange. Til Ejendommen hørte der en udstrakt og prægtig Have, som naaede fra Strandvejen og ned til Vandet og som med sin interessante Kaninø og andre Herligheder dannede

F o t. „F ør og N u“ ved E lfelt. V illaejendom Strandvej Nr. 23 (M atr.-Nr. 417). V illaen ejedes fra 18G9— 1878 af G rosserer Svend A ugust Petersen, fra 1878— 1891 af G rosserer I. M. G oldschm idt, fra 1891— 1898 af fhv. A potlieker G. C h riste n sen og fra 1898— 191G af hans H u stru . 191G solgtes den til E nkefru F rederikke Sm ith, som 1918 afstod den til den nuvæ rende E jer D irektør Carl N ielsen.

den skønneste Ramme om Livet paa Svanemøllen og naturligvis for den opvoksende Generation af „Børnebørn“ var den dejligste Tumleplads, man kunde ønske sig. Af Husets Døtre var en gift med daværende Kronprins Frederiks mangeaarige Adjutant, Kap­ tajn Louis Lund, senere Udskrivningschef og Generalmajor, en anden med Ingeniør Johs. Prior, hvis Fader Grosserer H. P. Prior i en Aarrække (fra 1859 til 1867) boede tilleje i Stueetagen paa Svanemøllen. En tredie Datter blev gift med den bekendte For­ fatter og Oversætter, Professor senere Etatsraad P. Hansen. Efter at være flyttet fra Svanemøllen boede „Obersten“ i sine sidste Leveaar paa St. Annæplads, indtil han i 1883 lukkede sine Øjne. Imidlertid fortsattes saavel Mølleriet som den øvrige Virksomhed uforandret af hans ovennævnte to Sønner, indtil Virksomheden for Møllens Vedkommende fik en brat og sørgelig Afslutning der­ ved, at Møllen totalt nedbrændte Natten mellem den 11. og 12. December 1892 — for ikke senere at blive opbygget. Hermed var den gamle Svanemølles Saga ude, og dens Minde lever nu kun videre i Navnet, der vel ogsaa for lange Tider vil vedblive at være knyttet til dette Punkt paa Strandvejen. Jorderne solgtes i 1895 til Københavns Kommune, medens Hovedbygningen med

alt dens Tilliggende blev derefter afhændet til Major og Mægler I Johan Peter Ferdinand Ekman, og hermed indlededes en ny og mindeværdig Epoke i Svanemøllens Historie. Straks efter Møllens Overtagelse lod Ekman den gamle Beboelseslænge nedrive, der skal have ligget noget nærmere Strandvejen end den nye, og som iøvrigt skal have bestaaet i en lidet standsmæssig 2-Etages Bygning med Bolig for flere Familier, idet han istedetfor (i Aaret 1857) lod bygge det smukke Patricierhus, som endnu ligger der (ligeved 'Jernbaneviadukten) som den sidste Bygningslevning af den gamle Svanemølles Herligheder. I Forbindelse med den gamle Vindmølle lod Ekman endvidere (i 1858) anlægge en moderne Dampmølle paa Stedet. Selv tog han med sin Familie fast Bopæl paa Ejendommen, som han først fraflyttede i Aaret 1880 samtidig med at han overdrog Ejendommen og hele den blomstrende Virk­ somhed til sine to Sønner, Grosserer Ferdinand Ekman og Løjt­ nant, Dampmøller Oscar Ekman. Den gamle Ekman, der var født i Aaret 1811, fik i 1837 Bestalling som Vare- og Vekselmægler og drev som saadan i mange Aar Forretning i Kompagniskab med Mægler Giessing. I 1861 ombyttede han sin Mæglerbestalling med Borgerskab som Grosserer, men han foretrak bestandig for