S_FørOgNu_1922-23

for sin fuldt udarbejdede Plan, viste der sig afgørende Stemning for at føre den ud i Virkeligheden, og allerede d. 20. November 1865 stiftedes da „Arbejdernes Byggeforening“. Det bestemtes, at Byggeforeningens Medlemmer skulde forpligte sig til i 10 Aar at indskyde et Beløb svarende til 1 Mark (85 Øre) ugentlig for hver Andel, og ethvert Medlem kunde tegne indtil 10 Andele ; af det ved den indskudte Sums Administration ind­ vundne Overskud svaredes der Sparerne et aarligt Udbytte, som tilskreves vedkommendes Konto. Efter de 10 Aars Forløb var Spa­ reren berettiget til at hæve det indskudte Beløb med paaløbet Udbytte. — Retten til at overta,ge de af Foreningen opførte Huse skulde bortloddes mellem Foreningens Medlemmer, dog med Ret for Vinderen til at afstaa Huset til et andet Medlem; efter 10

Initiativet dertil skyldes Fysikus F. F. Ulrik, som efter Krigen i 1864 maatte forlade sit Hjem i Tønder og derefter virkede som praktiserende Læge her i Byen og som Fattiglæge paa Kristians- havn, senere tillige som Medlem af Stadens Sundhedskommission Han havde udprægede hygiejniske Interesser og dermed aabent Øje for Betydningen af en sund og god Bolig; det nøje Kendskab, han under sin Lægevirksomhed fik til de yderst uheldige Vilkaar, der ofte bødes Smaakaarsfolk i overbefolkede, slet vedligeholdte Boliger, i Lejekasernernes demoraliserende Atmosfære, Boliger, der tilmed var forholdsvis dyrere, jo ringere de var, blev ham en kraftig Spore til at søge en Bevægelse rejst for at skaffe saa mange Familier som muligt en menneskeværdig Bolig, et virke­ ligt Hjem, og dem, som magtede det, Ejendomsret til eget Hus.

A rbejdernes B yggeforen in g. Parti fra K ildevæ ldsgade, 1910. Første Tvæ rgade tilhøjre er Niels W . G adesgade; (se Teksten).

Aars regelmæssige maanedlige Afdrag, der var nøje beregnet efter Grundens Værdi og Omkostningerne ved Opførelsen m. in., kunde Huset tilskødes Vinderen eller den, der havde overtaget det. Da Fysikus Ulriks Virksomhed for en stor Del var faldet paa Kristi anshavn, hvor Burmeister & Wains store Fabriksvirksomhed var beliggende, blev det ganske naturligt derfra, Foreningens op­ rindelige Kerne rekruteredes, og det blev da ogsaa fremragende Arbejdere fra denne Virksomhed, som i Byggeforeningens første 87 Aar stod i Spidsen for den som dens Formænd; men til sig knyttede de fra første Færd to Mænd, som fik den største Betyd­ ning for Foretagendets Trivsel, nemlig først Fysikus Ulrik, der om end han samtidig helligede sig andre humane Opgaver, dog ved­ blev at betragte Byggeforeningen som sit Hjertebarn, og kort derefter Grosserer Moses Melchior, hvis store Indsigt i Forretnings­ forhold og varme Interesse for Foretagendet var til uvurderlig Nytte for Administrationen, som han indtil sin Død tog sig af med stadig usvækket Interesse. Byggeforeningens Formand var fra 1865 til 1870 J e r n s t ø b e r Hallin og fra 1870 til 1902 Overværkfører N. C. Jensen; Næst­ formand var F. F. Ulrik fra 1865 til 1887 og M. Melchior fra

„En sund og god Bolig er ikke blot en Behagelighed, det er et overmaade stort Gode, hvorved Sundheden bevares, moralsk og aandelig Udvikling fremmes“, det var den Lære, hvormed Fysikus Ulrik med utrættelig Energi gik i Ilden, og han søgte samtidig at godtgøre, at dette Maal vilde kunne naas selv med forholdsvis beskedne Midler, naar man sluttede sig sammen om Opgaven. Det, der kunde naas ved Sammenslutningen, var vel ikke, at man kunde blive Ejer af et Hus for en væsentlig mindre Pris, end man ellers vilde kunne bygge det for, men der kunde drages Omsorg for, at Husene kom til at ligge saa frit og luftigt og byggedes med saa meget Hensyn til Sundhedens Krav som muligt, og man kunde navnlig ved at forbinde Byggevirksomheden med en Sparekasse og administrere dennes Midler paa bedst mulige Maade naa til at sikre Sparerne Muligheden for paa lempelige og overkommelige Vilkaar at blive Ejere af eget Hus. Denne Forbindelse af Sparekasse og Byggeforetagende var den bærende Tanke i Planen, for den agiterede han utrættelig, naar Lejlighed gaves, og det varede da heller ikke længe, før hans Virksomhed bar Frugt. P aa et Møde i Arbejderforeningens For­ samlingssal d. 25. Oktober 1865, hvor han gjorde udførlig Rede

146