S_FørOgNu_1922-23

alle Verdensdele for Anker, ventende paa gunstig Vind. Spændende var det Øjeblik, naar Rederen fra sit Lyststeds Brink gennem den skarpe Tubus blandt de mange indadglidende Sejlere gen­ kendte et af sine længe ventede Skibe, der maaske efter en to- å tre-aarig Fraværelse stævnede hjem med en Ladning, der re­ præsenterede en hel lille Formue. Saa bød man til Gilde herude paa ægte Skildpadde, serveret paa Guld og Sølv af Mulatter i broget Silke og med Turban om Hovedet. Det kosteligste ost­ indiske Porcellæn kom frem af Skabene, og i de funklende Krystalglas luede den „oprigtige“ røde Constantia eller andre udsøgte Kapvine til Guyava og lignende exotiske Syltetøjer. „Det gode Haab“

Paa Sølyst var alle Nationer og Stænder repræsenterede, og dets Værtinde, Grevinde C h a r l o t t e S c h i m m e l m a n n , kunde med Rette sige, at hendes Salon var som en Tryllelygte, i hvilken Billed fulgte paa Billed i broget Blanding. Naar Landstedernes Historie tages som Helhed, er der dog næppe noget Navn, der samler saa mange Minder om Fortidens Landliv som Slægten F a b r i t i u s (de Tengnagel) fra Cleve med de i den indgiftede Familier, deres Hjemfæller A b b e s t e e r n e og W e v e r n e , I s e l i n , v a n H u r k og C l a s s e n , der alle som én nærede en udpræget Forkærlighed for Landlivet ved Kysten (Christiansholm, Sølyst, Enrum og Skodsborg). Dvnastiets Grund­

stod for Handelsver­ denen som et forjættet Land, derfor fik Lyst­ stederne Navne som Bonne Espérance, Con­ stantia og Taffelbay. Formuer tjentes i Hast. Sukkerrafinadør L a di g es efterlod 4Vs Million Rdlr., i mo­ derne Penge 20 Mil­ lioner Kr. P e t e r W a s s e r f a l l s Enke ejede 3 Tønder Guld. Spekulationerne i de oversøiske Kompagni­ ers Aktier greb mange med Svimmelhed; der spilledesPlatogKrone. „Imorgen Rabundus, i Dag Matador“. Den Dag, H e i n r i c h Bol­ t e n , Ejer af det fyr­ stelige Sorgenfri Slot og flere Herregaarde blev baroniseret, gik han fallit. ad Strandvejen og stand­ ser først ved den be­ rømte gamle Ejendom „Lille Vibenshus“ kal­ det; — den laa paa Hjørnet af Jagtvejen, og dens Historie lyder, saavidt vi har kunnet opspore, saaledes: L i l l e V ib e n s b u s er antagelig opført ved Aar 1685 og ejedes tidligst af en Mand ved Navn Niels Lau­ ritsen og har sikkert fra den ældste Tid og ned til vore Dage væ­ Vi begynder altsaa vor Vandring

læggere var Brødrene M i c h a e l F a b r i t i u s (1697—1746), der 1782 udsendte de første Skibe til Kina, og J u s t F a b r i t i u s (1708 —1766), der drev Han­ del paa Marokko i Forening med J o s t v a n H e m e r t og som Bankier bragte store Statslaan i Orden samt var delagtig i Frede- riksværks Tilblivelse. Begge Brødre var des­ uden Direktører for Asiatisk Kompagni og Kurantbanken. Som Medstiftere af de til deres Lyststeder knyt­ tede Industrianlæg el­ ler omvendt, har de vel ligesom J o h n B r o w n ved at opkøbe og opføre Landsteder spekuleret i Datidens honnette Ambition og Passion. Hine rige, kloge Hati- delsmænd fra de to glimrende Opgangs­ perioder under den nordamerikanske F ri­ hedskrig og under den franske Revolution, som fra Eventyrlan­ denes fjerne Kyster hentede de rige Lad­ ninger hjem til det lille, afsides liggende Danmark, forstod baa- de at leve og lade leve. De omgav sig med fyrstelig Luxus og udviste Rundhaan- dethed mod de Arki­ tekter, Dekoratører og Havekunstnere, der byggede, prydede og

F o t. „Før og N u “ vecl E lfelt. 1922.

,

” Sions Kirke ved Strandvejen. K irken er opført 1895—9G (G rundstenen nedlagt s/7 1895, indviet 27/'B1896) efter Tegning af Professor V. K och paa en af K omm unen skæ nket G rund for 70,000 K r., indkom ne ved frivillige Gaver fra M enigheden i St. Jakobs Sogn i A nledning af P astor K rags og H ustrus Sølvbryllup 1894 (Staten gav 20,000 K r. til et Fond til dens V edligeholdelse). T aarnet er først opført 1921. K irken ejer sig selv og staar under den sjællandske Biskops og O verpræ sidentens P atro n at. °

ret Værtshus. Det kaldes fra først af „Huset paa Hjørnet af Vangen“ og fik først sit Navn af Jens Jensen Vibe, der ejede det i 1708 og efter hvem det kom til hans Søn Lars Vibe. Det ud­ øvede stor Tiltrækning paa Hovedstadens Befolkning, og gennem Traktørfamilien Meyer, der ejede det i flere Generationer, skabtes en Tradition paa Stedet. Da Jeremias Meyer i 1852 androg om Bevillingens Fornyelse, anførte han som Støtte for sin Begæring at hans Fader og Bedstefader før ham havde drevet Beværter­ næring. Øvrige Oplysninger om senere Ejere af Ejendommen ind­ til den blev nedrevet findes under Billedet paa Side 140 og 14b Skraas over for denne Ejendom er i Nutiden beliggende Sions- kirken, hvis Data vi har omtalt under Billedet af Kirken paa Side 142.

hyggede deres Sommersted ved Øresundskysten. I Haverne plantede de sjældne, her hjemme ikke før sete exotiske Træer som amerikan­ ske Løvtræer og Koniferer, Buskvækster og Blomster, hvis Stikling eller Frø varsomt var ført hertil fra Jordens fjerneste Strande; Roser og Nelliker i utallige Afarter, hvis Duft og P ragt var til Fryd for Gæster og Y'ejfarende. Hjemme og ude priste man deres Gavmildhed og Gæstfrihed. En Rejsende, R a m d o h r , fremhæver 1793 Konferensraaderne F a b r i t i u s ’ og C la s s e n s Hjem, der sær­ lig udmærkede sig ved deres bonne chere og musikalske Nydel­ ser; her mødte man den Tone, der fordum herskede hos de rige Finansniænd i Frankrig. Broget og bevæget var Livet ved Kysten gennem den livlige Forbindelse med Danmarks fjerne Besiddelser paa Guldkysten, i Trankebar, i Vestindien og Grønland som ogsaa med Kina. D r e v o n saa 1786 en Dag paa Helsingørs Rlied 300 Skibe fra

142