S_FørOgNu_1922-23

mercekollegiet som i andre offentlige Stillinger tjente næsten overvejende Embedsmænd med tysk Talesprog, ikke alene fra Hol­ sten og den Del af Slesvig, hvor Tysk var Modersmaalet, men ind­ vandrede fra alle Egne i det tyske Rige. Hertil kom tysktalende Adelsfamilier som B a u d i s s i n , B e r n s t o r f f , R e v e n t l o w , Schim- m e l m a n n , L ø w e n s t e r n , S t a f f e l d t o. a. med de af dem ind­ kaldte eller protegerede tyske Kunstnere og Videnskabsmænd, Præster og Læger, Handels- og Industridrivende, Apotekere, Gart­ nere og H aandvæ rkere; desuden de tyskfødte Officerer i Hæren. Som nedenstaaende Sammenstilling viser, indtager dog i Land­ stedernes Historie den forholdsvis mest fremskudte Plads de til den fransk-tysk reformerte Menighed hørende Familier, der, ind­ byrdes indgiftede, dannede en Kreds for sig. Indvandrede Fransk- mænd som Grev H u g u e t a n og hans Søn Gehejmeraad Desmer- c i e r e s , General L o n g u e v i l l e , Oberst M a l l e v i l l e , General-

forsømt og lidot befærdet i Byens Nærhed, men længere ude var der paa den Tid opstaaet en hel Række Lyststeder, der vil blive omtalt i det følgende. Strandvejens Poesi møder os først i de Kørendes Sang i St. Hans Aftens Spil: Saa langsomt i Sandet vi drages afsted; Imens ruller Vandet ved Hestenes Fjed. Den flagrende Maage for hen over Sø. Hist stander i Taage, Tycho Brahe, med Bakker, din 0. Senere ved 1840 har Henrik Hertz i Digtet: „Paa Strandvejen“ — „Rullende henad de støvede Veje“ — prist de kølende Vinde fra Sø og Sund. Sibbern har i „Gabrielis’ Breve“ (1852) givet en smuk Stemning fra en Vandring ad Strandvejen til Strandmøllen. „Allerede Østerbro frydede mig,“ hedder det, „hvor a lt“ straalede morgenlig i Solen. Havet laa stille, næsten mælkehvidt.

T raktørstedet „Lille V ib en sh u s“, Strandvej Nr. 1, Matr. Nr. 383 (nuv. Matr. Nr. 4126). Ejendomm en tilskødedes 24/i 2 1852 V ognm and Jerem ias M eyer, livis E nke F lo ra Tlieresia ifølge S kifteudskrift og Testam ente, læ st ]0/s 1897, hensad i uskiftet Bo. Ejendomm en tilskødedes n/s 1006 Snedkerm ester .Tørgen Christensen og n /i 1909 „Ejendom sselskabet af 1907‘‘, som lod denne berøm m elige B ygning forsvinde for at erstatte den med den K aserne, hvoraf B illede vises paa næste Side.

intendant V e r r a y o n , eller Descendenter i andet Led af franske Réfugiés som C a l m e t t e , D e s t i n o n , le S a g e de F o n te n a y , le F e v r e , M a z a r de l a G a r d e , d ’O r i g n y ; alle deres franske Husfæller, Sekretærer, Hovmestre, Francaiser og Domestikker; de franske Præstefamilier som M o u r i e r , ikke at forglemme tal­ rige franske Dansemestre, Klavermestre og Frisører. De prægtige Landsteder med den rigeste Luksus og Komfort inden Døre var dog i Hænderne paa Datidens rige Groshandlere, Skibsredere og Bankierer, næsten alle indvandrede, som Englænderne John . B r o w n og hans Slægt, A p p l e b y , C h r i s t m a s , M ac Evoy, S e lb y og B a i l d o n , Hollænderne d e C o n i n c k , v a n H u r k og T e r b o r c h , Schweizerne A g i e r , F r ø l i c h , H a u s e r , Iselin, P e s c h i e r og S c h n e i d e r ; Mænd fra Rhinen og Neckar som T u t e i n , W e v e r , W a s s e r f a l l og Z in n . Endelig fra Broder­ landet de i Mordet paa G u s t a v I I I delagtige Aristokrater, C l a e s s o n , G y l l e m b o u r g og R i b b i n g , Landshøfding Raiser og Æventyrerne B o h e m a n n og M a n d e r f e l d t . I Emigrationens Tid forstærkedes det galliske Præg ved de mange fornemme Flygtninge, der var Gæster paa Landstederne og | som bragte nye Sædvaner og nye Anskuelser med sig til L a n d e t

Dr.: pliil. Louis Bobé udtaler i „Historiske Meddelelser om Køben­ havn“ følgende: Den Slægt af Københavnere, der staar ved Støvets Aar, bærer endnu i sig en vemodig Genklang af den Adventsstemning, der gik forud for en Udflugt „fra kvalmfulde Mure til Marken saa huld“. Med retfærdig Harme har den set de Skønhedsværdier, Københavns nærmeste Omegn, som faa Hovedstæder i Verden kunde opvise, blive tilintetgjorte brutalt af gridske Byggespeku­ lanter, begunstigede af kortsynede og idéforladte kommunale Øvrighedspersoner. Som Stederne har skiftet Fysiognomi, er ogsaa langt de fleste Navne paa de Slægter af Overklassen, der byggede og levede herude, slettede ud og skrinlagte. Ingen nulevende ved af T radi­ tionen at berette, hvem de Fruer var, en Anna, en Catharine, en Marie, til hvis Ære Sommerhjemmet blev opkaldt. Nægtes kan det ikke, at det nationale Element efter Nutids­ begreber nærmest spillede Askepots Rolle blandt Lyststedernes Ejere paa det Tidspunkt, vi har valgt for vor Vandring ad Strand­ vejen. I Tyske Kancelli med det udenrigske Departement, Rente­ kammerets slesvigske og holstenske Kontorer, Økonomi- og Kom-

140