S_FørOgNu_1922-23

ligger om denne Udflugt en Række underholdende Breve fra hen­ des Haand. Først og sidst levede og aandede hun dog i sit Hjem som den kloge og ømme Moder for sine Børn. Som sin Moder var hun blid og stilfærdig af Væsen og ud fra sin rige Livser­ faring meget mild i sin Dom over andres F e jl; men hun var til­ lige en fast Karakter, trofast i Venskab, stærk i Sorgens og Mod­ gangs Dage. I de 17 Aar, Kommandørinde Rothe som Ejerinde af Stedet henlevede paa „Nøjsomhed“ alene med sin Søn, idet Datteren H e le n e C l a u d i a n e M a r g r e t h e R o t h e i 1878 havde ægtet sin ovenfor omtalte Slægtning, Konsul Camille Kirstein i Bordeaux, hævdede hun paa den smukkeste Vis sin Slægts Traditioner. Blandt den Kreds, der mødtes i hendes Hjem, kan nævnes Ad­ miralerne v. D o c k um og B ø c h e r og hendes Mands jævnaldrende Kammerater, Admiral F r i e d r i c h L u n d med sin yndefulde Hu­

prægede Husfrue med det snehvide Haar og det gæstmilde Velkomstsmil.

Ved Kommandørinde Rothes Død i 1899 overtog Sønnen, Dr. phil. C a r l L u d v ig K i r s t e i n R o t h e Ejendommen. Han lod den vestre Halvdel af det gamle Landsted nedbryde og bortsolgte en større Del af Arealet, saaledes at nu kun den senere tilbyggede Hovedfløj staar tilbage, omgivet af en halv Td. Land Have. Her er han senere blevet boende med sin Hustru I n g e r P o l l y født R u d - N i e l s e n og „5te Generation“, deres Datter I n g e r P o l l y O li via K i r s t e i n R o th e . Huset er som et lille Musæum, hvor Billederne paa Væggene og snart sagt hvert eneste Møbel har sin egen Historie og bærer et Minde om henfarne Slægter. Trappen, der fører ud til Haven, er den samme massive Egetræs Trappe, som „Vater Kirstein“ og hans Gæster vandrede op og ned ad,

bot. „bør og N u“ ved E lfelt. 1922. Ejendomm en Ø sterbrogade 138, 80111 opførtes paa den. paa foregaaende Side viste V illas Grund. Tilvenstre Ø sterbrogade, tilhøjre K oldinggade. Ejendomm en tilh ø rer nu Grosserer E. C. Schepler.

Havens Bænke de samme, de hvilede ud paa, naar de ved de store „Collationer“ og „Casino’er“ efter Bordets Glæder gik den trad i­ tionelle Tur gennem de skyggefulde Alléer ned til „Højen“. Kort forinden Dr. Rothe overtog Ejendommen, var det store Ohlsenske Gartneri syd for „Nøjsomhed“ blevet udlagt til Bebyg­ gelse, og kort efter afhændede det Loweske Gartneri sin i 1883 erhvervede Del af Grunden. Et nyt Bykvarter med høje Huse skød op, og Kirsteinsgade, Rothesgade, St. Jakobsgade, Ribegade og Gustav Adolfsgade gennemkrydser det gamle „Nøjsomhed“s Park og Vænge; men de ældgamle Linde og de andre høje Træer staar paa Vagt om den tiloversblevne Have, og den ligger der endnu som en fredelig Plet, en hengemt Idyl nær Storbyens Hjerte. Bebyggelsen af S t r a n d v e j e n , eller som den oprindelig hed, „Adelsvejen, som løber ad Helsingør til,“ eller Gammel Helsingørs Vej, er regnet fra København noget yngre end Aar 1700. Et Kort fra 1094 viser Trevangemødet ved Store Vibenshus; ved Rosbæk Bro laa Krykkemandshuset; udover selve GI. Vartov Lille Vibens­ hus, vistnok opført kort efter 1700, den gamle Skibsmølle og „Thueborg“. Endnu i Slutningen af Aarhundredet var den sandet, 189

stru, født Arnemann, og E m i l K r i e g e r , hvis Hustru, Datter af Gehejmelegationsraad Knudsen, var Kommandørinde Rothes Barn­ domsveninde ligesom Bankier K i e r u l f G o t s c h a l k s Hustru, født Rosing, en Ætling af den berømte Skuespiller Michael Rosing; endvidere Etatsraad K r a k med sin livfulde Hustru født Recke, en Søster til Adolf Recke, og den joviale Grosserer, Etatsraad Georg P e t e r s e n , hvis Hustru var en Weidemann. Blandt dem, der havde tilhørt Vennekredsen i hendes fædrene Hjem, kan næv­ nes den tidligere Direktør for det kgl. Theater, Konferensraad Granold og Kammerherre J o h a n n s e n ; og af den talrige Slægt liendes Mands ældre Fætter, Kommandør H. P. R o th e , og Bro­ deren, Jernbanedirektør, Konferensraad R o t h e , Svogrene, Guver­ nør i Vestindien, Kammerherre A u g u s t G a r d e og Overformynder, Konferensraad T h e o d o r P e t e r s e n , samt Nevøerne, Gehejmeraad 01 de n b u r g og General K o e fo e d . I denne Kreds, for hvilken hun med sit Sinds ligelige Blanding uf Alvor og Spøg og sin sjældne Evne til at forstaa og løle med andre var det naturlige Centrum, optoges efterhaanden en Række af Sønnens ældre og jævnaldrende Venner, og adskil­ lige af dem, som nu hører til „de gamle“, bevarer Mindet om den statelige, i al sin beskedne Kvindelighed fornemme, slægts-