S_FørOgNu_1922-23

Politidirektøren, og Geologen, Konferensrand F o r c h h a m m e r . Børnene af de Familier, der havde udgjort Husets kæreste Gæster i Faderens Tid, fandt som voksne og aldrende med den tredje opvoksende Generation ved Haand altid Døre og Hjerter aabne. Vidt kendte var de store Efteraars-Herreselskaber paa „Nøjsom­ hed“, „Graapæregilderne“, hvor Gæsterne, naar Desserten og Frugten kom paa Bordet, syngende vandrede i Gaasegang ned i den velfyldte Vinkælder og hentede den Vin op, som syntes dem bedst egnet for Lejligheden. Efter C. L. Kirsteins Død var hans Enke Ejer af „Nøjsomhed“ i 20 Aar. Men Forholdene var nu meget forandrede. Der fore- laa ingen Pensionslov for slesvigske Embedsmænd; Pensionen be­ stemtes ved særlig Lov for hvert enkelt Tilfælde. Den daværende Finansminister Fenger nægtede imidlertid, under Paaskud af, at

saa at der i sidstnævnte Aar foruden Hovedparcellen kun re­ sterede ca. 47s Td. Land. Grundene bortsolgtes til en Pris af 1 Kr. pr. □ A l.; det var saaledes ikke nogen stor Kapital, der indvandtcs, og en Hovedpart af denne medgik til den samtidig med Udparcelleringens Paabegyndelse foretagne Forandring af Landstedet, for at det fremtidig kunde tjene baade til Sommer- og Vinterbolig for Ejerinden og hendes Døtre, den ældste, E m i li e H e n r i e t t e A n n a , der som ugift levede sammen med Moderen, og O l i v i a E r n e s t i n e , som i 1856 havde ægtet A n d r e a s B iø r n R o th e . Under Ledelse af Konferensraadinde Kirsteins unge Brodersøn, den senere saa bekendte Arkitekt, Professor Hans J. Holm, blev den østre Halvdel af den gamle Bygning nedrevet og erstattet med en større, toetages Hovedfløj; der fremkom derved to i Forbindelse med hinanden staaende Lejligheder, hvoraf Stue­ etagen beboedes af Ejerinden, medens 1ste Sal overlodes til Sviger-

Samme Parti i 1922 som paa Billederne paa foregaaen d e Side. Een store Ejendom er opført paa V illaens H ave, og bag Kolossen ses endnu den sm ukke V illa — nu degraderet til B aghus.

Fot. „Før og K u“ ved E lfelt.

sønnen med Hustru og deres 2 Børn. Her tilbragte Konferens­ raadinde Kirstein sine sidste 16 Leveaar i stille Fred ; hun havde i sin Enkestand trukket sig tilbage fra Verden, forsaavidt som hun kun omgikkes en snævrere Familiekreds; men hun var ikke glemt; alle, som havde været knyttede til hendes store, gæstfri Hjem, vedblev til det sidste at vise hende deres Hengivenhed og den Ærbødighed, som hendes Sjælsegenskaber og hele Fremtræden uvilkaarlig maatte aftvinge enhver, der kom i Berøring med hende ; og utallige var de, som i Aarenes Løb søgte Vejledning ved hendes Tankes kloge Raad og fandt Forstaaelse, Trøst og stilfærdig Hjælp ved hendes varme Hjerte og aabne Haand. Da Konferensraadinde Kirstein i 1882 afgik ved Døden, overtog Datteren, Kommandørinde O li v i a R o th e Hovedbygningen med tilliggende Areal, „den gamle Herskabshave“, medens Resten bort­ solgtes til V. Løwes Handelsgartneri. Kunst- og Handelsgartner Vilhelm Løwe havde i 1858 overtaget Forpagtningen af omtrent 7 Tdr. Land af „Nøjsomhed“s Areal med de paa samme af Ejeren opførte Drivhuse. I forholdsvis kort Tid var det lykkedes ham at drive sin Forretning op til et af Landets største og mest ansete Gartnerier, og de af dette benyttede Arealer udvidedes stedse, 137

Konferensraadinde Kirstein besad en Ejendom paa Østerbro, at forelægge et Forslag om Pension til hende, og trods de mest energiske Forestillinger fra mange højtstaaende Embedsmænd, der havde staaet i tjenstlig Forbindelse med Kirstein, og som be­ tragtede det skete som en grel Uretfærdighed, fik Sagen sit For­ blivende ved Ministerens Afgørelse. Fra Statens Overhoveds Side kunde ingen Støtte ventes i denne Sag. Den Kirsteinske Slægt, der i saa rigt Maal havde nydt Frederik VFs og Christian VIIFs Tillid og Bevaagenhed, havde som saa mange andre Medlemmer af la vieille roche ikke kunnet bøje sig ind under den Aand og Tone, der raadede ved Frederik VII’s og hans Gemalindes Hof, og havde kun staaet i Forbindelse med dette, hvor det var uund- gaaeligt. Kirstein havde ikke efterladt sig nogen betydelig Formue. Det blev da under disse Omstændigheder tvingende at skride til en delvis Realisation af „Nøjsomhed“, og den skønne Ejendoms ¡Splittelse skete altsaa ikke i Spekulationsøjemed men af Nød­ vendighed. Hovedbygningen med et Tilliggende af ca. lVs Td. Land blev udlagt som Hovedparcel; og af Resten bortsolgtes nu Dl Villabebyggelse i Aarene 1866—76 alle Facadegrundene mod Kalkbrænderivej og Nøjsomhedsvej og fra denne langs Østerbro­ gade hen til den nuværende St. Jakobsplads, ialt ca, 50000 □ Al.,