S_FørOgNu_1922-23

myndigedes til i Kongens Navn at foretage alle Skridt for at holde Civilforvaltningen i Gang, og, hvor den af den slesvig-hol- stenske Regering var forstyrret, provisorisk at reorganisere samme. Hans meget oplysende og læseværdige Breve om denne Mission, skrevne til hans Hustru, er i Udtog meddelt i Sønderjyske Aarbøger. De viser ham som den varmt fædrelandssindede, retsindige og myndige Mand af den gamle Skole, der stillede strenge Krav til sig selv og andre. Efter at have afsluttet denne Virksomhed gik han i 1851 som Generaldecisor over i det slesvigske Ministerium, og udmærkedes, ligesom Faderen, med Konferensraadstitelen. C. L. Kirstein var en i København meget kendt Skikkelse, høj og stiv af Holdning, naar han med lange, afmaalte Skridt præcis paa Klokkeslettet gik til Kancellibygningen, iført en brun Kjole med blanke, gule Knapper, hvidt Kalvekryds og Slips, og blaa

Følelser, der rørte sig dybt i hans Sjæl: saaledes var han ikke mindre fast i sine Venskaber. Naar han engang ret havde bun­ det sig til en Ven, saa blev han ham tro, uden at nogensomhelst Lykkens Omskiftelser kunde drage hans Hjerte bort fra ham. Jeg spørger Eder, der tillige med mig hørte til hans ældste, mange- aarige Venner: naar noget glædeligt eller sørgeligt mødte os, var han da ikke altid en af de allerførste, der med sin varme Del­ tagelse kom til os? Naar vi havde noget paa Sind og Hjerte, der trykkede os, og vi følte Trang til at nedlægge vore Bekym­ ringer i en trofast Vennebarm, var han da ikke en af dem, til hvem vi allerhelst gik hen? Og naar vi trængte til en Hjælp eller Bistand i Livet, har han da nogensinde svigtet o s? “ Kirstein havde levet et lykkeligt, af gensidig Hengivenhed og Forstaaelse præget Ægteskab med sin udmærkede, kunstnerisk be­

Ejendomm en Ø sierbrogade 102 (nuv. 118), Hjørnet af N øjsom hedsvej. V illaen ejedes fra 18C6—1873 af O rlogskaptajn I. L. G ottlieb, og fra 1873—1898 af G rosserer H einrich Louis N icolaus N ienstæ dt, der solgte den til M urerm ester P. S. Ilum m elgaard, som nedrev den, og paa dens G rund opførte en Storstads K aserne.

gavede Hustru, en Datter af Konferensraad Ole Peter Holm, Stif­ teren af Kreditkassen for Husejere i København, H e l e n e C l a u d i ­ a n e M a r g r e t h e H o lm (f. 1802 f 1882), hvis Ynde og Elskværdig­ hed Rist fremhæver fra sit Besøg paa „Nøjsomhed“, da han lærte hende at kende som Kirsteins Forlovede. Tydelig nok har hun været den gamle Holstener lovlig dansk i Sind, idet han galant tilføjer: „Sjæl og Gratie bærer i alle Lande samme Stempel“. Ogsaa i deres Tid var „Nøjsomhed“ det gæstfri, højtkultiverede Hjem, hvor mange af Tidens bedste Mænd og Kvinder samledes; blandt disse kan nævnes Kirsteins politiske Meningsfælle, Hel­ statsmanden C a rl M o l tk e , Brødrene T i l l i s c h , den senere Mi­ nister C. G. W. J o h a n n s e n , Konfessionarius Dr. B a l t h a s a r M u n ­ t e r , Medlemmerne af Slægterne C o l l i n , M a l l i n g og S u h r , Højesteretsassessor C. A. M e y e r , den senere Stiftamtmand Re- g e n b u r g , Etatsraad Villi. T h i e l e og Fru Kirsteins tre Brødre, Højesteretsassessorerne H. og L. H o lm og Administrator, Etats­ raad C. H o lm ; endvidere General A u g u s t B a g g e s e n , Digterens Søn, som skrev den endnu bevarede, glade Bryllupssang til Kir­ steins Bryllup i 1826, Familiens trofaste Ven og Huslæge, den højtansete Etatsraad, Dr. Chr. H a n s e n , Gehejmeraad B r æ s t r u p , Ungdomsvennen, den originale Dr. C ro n e , en ældre Broder til

Benklæder; først i sine seneste Aar gik han i sort Kjole, almin­ delig Frakke bar han aldrig. Men forinden han gik til Kancelliet, vandrede han dog saagodt- som daglig, i alskens Vejr og Vind, sin tidlige, lange Morgentur Ira Vinterboligen paa Lille Købmagergade ud til sit elskede „Nøjsomhed“. Han var en stor Blomsterven, kyndig og interes­ seret; hans Rosen- og Georginesamlinger var kendte viden om, og Folk kom langvejs fra for at beundre dem. En kold Novem­ bermorgen i 1852 gik han sin vante Gang derud; da han kom hjem, medbringende Efteraarets sidste Blomster, sank han sam­ men og døde faa Dage efter. Han oplevede saaledes ikke Her­ tugdømmernes Adskillelse fra Danmark. I sin Tale ved hans Baare fremhæver Balthasar Munter Trofastheden som hans Ho­ vedegenskab: „En trofast Ven, saa trofast, som nogen Ven kan være, have vi mistet i ham. Som han var fast i mange andre Henseender; som han aldrig, end ikke en eneste Haarsbred, veg af fra det, som han engang ansaa for det ene rette og rigtige; som streng Orden og punktlig Nøjagtighed i alle Forhold gik ham over alt, saa han, naar hans Pligt kaldte ham til at paase, at disse var iagttagne, ikke lod sig bevæge til a t tillukke Øjnene, selv om han kom i Strid med de blidere og menneskekærlige

135