S_FørOgNu_1922-23

Tyende, hvorfor Forpagteren har at holde alle Hovedgange i ryd­ delig og ordentlig Stand“. Det gamle „Nøjsomhed“ skiftede i Aarencs Løb Karakter, idet der i de fremherskende tyske Elementer blandedes fler og fler danske, særlig efter at den ældste Søn havde ægtet en køben­ havnsk Dame. Konferensraad Kirstein overlevede kun faa Aar Grev Ernst Schimmelmann, der havde haft saa stor Betydning i hans Liv. Kort efter at have taget sin Afsked fra Statstjene­ sten døde han 1834. I sin Mindetale over ham ytrer Biskop Myrister: „Han havde næret, han vedblev at nære sin Aand med Menneskehedens bedste Frugter, og i Kundskabens, i den hele Dannelses vide Verden var intet ham fremmed; han for­ stod den lette Skæmt og den dybe, begejstrede Tale; han havde set mange Menneskers Sæder og Skikke, ta lt med dem i deres forskellige Tungemaal, han havde levet med saa mange af de Fortrinligste i sin Tid, han havde paaskønnet, tilegnet sig deres Værd, saa han fortjente at kaldes deres Ven. For det Land, som tidligen optog ham i sit Skød, har han fra sin Ungdom af tænkt og arbejdet og levet; kaldet til Deltagelse i mange og vigtige og vanskelige Forretninger, har han med Iver virket for det, han erkendte som gavnligt, har talt og handlet og lidt for det, han erkendte som Sandhed og Ret. . . . Naar skulle vi atter se en ærværdig Skikkelse som din, i hvilken den urokkelige Trofasthed og den ven­ ligste Deltagelse saaledes lyser frem i hver Mine? Naar skulle vi atter finde et Hjerte, saa aabent for alle Betrængte, en Haand, saa rede til at gøre vel? naar en Tjenstvillighed, en Godgørenhed, saa redebon, saa skaansom, saa bram fri“? „Nøjsomhed“ overtoges efter Faderens Død af den ældste Søn. C a r l L u d v i g K i r s t e i n var født i det mindeværdige Aar 1793, blev 1815 juridisk Kandidat, indtraadte kort efter i det slesvigholstenske Rentekammerkancelli, hvis Chef han blev i 1826, og udnævntes 1831 til Kommitteret i Rentekammeret samt endnu samme Aar til Meddirektør for det kgl.Theater og Kapel, med det særlige Hverv dels at vare­ tage Censuren dels de økonomiske Forhold. Til at bringe Orden i Theatrets stærkt ødelagte Finan­ ser var den pligtstrenge Embedsmand netop den rette, og han fo’r frem med haard Haand. Det første, fremfor alt at skaffe et Fond til Veje til Opførelse af en ny Theater- bygning, og han fik i forholdsvis kort Tid samlet henved 40,000 Rdlr., da den daværende Theaterkasserors Besvigelser tilintetgjorde Frug­ ten af hans Bestræbelser; han tab te dog ikke derfor Modet, men begyndte ved et gennemført Sparesystem i Theatrets Drift at samle en ny Fond i samme Øjemed. Beslutningen om at opgive Opfø­ relsen af et nyt Theater og i Stedet derfor a.t nøjes med en Om­ bygning var den nærmeste Aarsag til, at han i 1838 tog sin Af­ sked fra Theaterstyrelsen. Kirstein havde taget i Arv efter Faderen baade Interesse for Scenen og musikalsk Begavelse. Han var Medstifter af Musik­ foreningen, som under N. W. Gades Styre fik en saa betydnings­ fuld Indflydelse paa ,dansk Musikliv, og lmn stod i nært Ven­ skabsforhold til mange af Datidens Storheder i Musik- og The- aterverdenen. Komponisten af „Hans Heiling“, H. Marschner har saaledes tilegnet ham en Række Sangkompositioner, og Musiken til Goethes „Mailied“, „componirt fiir Frau Etatsrathin Kirstein“, — Noder, Tekst og Tilegnelse prentet med Kunstnerens sirlige Haand — findes endnu i Slægtens Besiddelse. To senere oprettede større Legater til Fordel henholdsvis for Kapellets Medlemmer og for Talescenens Kunstnere med særligt Hensyn til dem, som bedst hævder Nationaltheatrets Betydning som Værn for Modersmaalet i dets Renhed, bevarer det Kirsteinske Navn i disse Kredse. I 1840 udnævntes han til Generaldecisor for de under det tyske Rentekammer sorterende Regnskaber. Sammen med Grev Sponneck og Byfoged i Haderslev G. F. Lassen var han Medlem af den i April 1848 nedsatte, med udstrakte Fuldmagter for Hertugdøm­ met Slesvig udstyrede, provisoriske Regeringskommission, der be- 134 han gjorde, var at lukke af for Laane- og For­ skudskassen, hvilket naturligvis vakte den stør­ ste Misfornøjelse hos Personalet. Hans Maal var

Den store, aabne Plads, man kom ind paa, havde en Græsplet med Solskive i Midten, og fra Haven til højre kastede store Lindetræer deres Skygge ud over Gaarden; til højre laa nemlig Beboelseshuset, som var det eneste af Ejendommen, der ikke var stort, om end temmelig langt, det var en énetages Byg­ ning med nogle Gavlværelser ovenpaa. Til venstre laa et om­ trent tilsvarende Hus, der tilligemed den halve Have var forpag- tet til en Gartner, og lige frem for sig saa man, over Pladsen, ned gennem et uendeligt Perspektiv, der dannedes af en bred Stikkelsbærgang, som skilte den smukke Herskabshave fra Gart­ nerens Kokkenanlæg. Der var i Livet her to Fortrin, der straks føltes af Barneinstinktet, det var en vis storartet Overflødighed, som udstrakte sig ligeligt til alle, og en fuldstændig Frihed for ens egne Bevægelser, som vel for en Del kom af, at Husets faa og ældre Beboere havde for meget at gøre med deres eget Liv til at agte stort paa Børnenes, uden for at gøre dem det saa godt som muligt. En ubevidst Følelse af alt dette fik man, saa snart man traadte ind i den dybe og smalle Spisestue med Vin­ duer baade til Syd og Nord, hvor der altid lugtede lidt af Cho­ kolade som hos en Konditor; derfra gik man ind i den lange Havestue med aabent staaende Havedøre og en rund Trappe med brede Trin, førende lige ud til de grusbelagte

Gange, de brogede Blomsterbede, de blomstrende Busketter og de høje Træer til den ene Side. Vi blev snart hjemme her og tog med Børns tan k e­ løse Uskønsomhed mod alt det gode, som bødes os, medens vi med undselig Respekt saa op til den høje „Vater Kirstein“ med det hvide Haar i Pisk . . . . Om Eftermiddagen var „Nøjsomhed'* et søgt Tilflugtssted for Folk fra Byen: Her­ rerne fra det tyske og vel ogsaa fra det dan­ ske Kancelli og Konferensraader og Etatsraa- - der fra de andre „Kamre“ kom der t i t ......... Søndag var det gæstfri Hus ogsaa aabent for mange, og man gik da, pyntet paa det bedste, henad Middag i Haven foran Huset og ventede paa de Fremmede.“ Blandt disse hu­ sker Mathilde Reinhardt — foruden den høje Konferensraad Höpp med Høgenæsen, hans pyn­ tede Frue og en smuk Datter og et mindre, trindere, gemytligere Par, Konferensraad Jensen og Kone med hendes nydelige Datter af et tidli­ gere Ægteskab — som en af de mærkeligste Dr. W i n c k l e r , Oehlenschlägers Ungdomsven, med sit karakteristiske Ansigt, sine sarkastiske, tit meget lette Bemærkninger, fremførte med en dyb Stemme, der havde en forunderlig Klang

fra det Indre. W e y s e var der ogsaa, hans Ansigt var ligesaa glat, som Wincklers var rynket. „Naar saa Gæsterne var an­ bragte“, fortsætter Mathilde Reinhardt, „ved det, sig efter Omstændighederne udvidende, Bord, var det sjældent, at der ved det ikke ogsaa var Plads til Bornene; men maatte vi en enkelt Gang placeres ved et lille Bord i et Hjørne, saa gik dog aldrig en af de gode Ting ved det store Bord tabt for os; det sørgede den godhjærtede Guste Müller for, medens Moder vel passede, at vi kun fik lidt af dem, saa de virkede mere paa Fan­ tasien end paa Maven; dog var „Nøjsomhed“ derved det første Sted, hvor en Sans for Festivitas ogsaa ved Spisning vaktes. Kærligheden til Bordets Glæder var dog ikke større, end at vi meget gerne benyttede os af det andet af Husets store Principer, Friheden, og forlod det, medens de Voksne endnu længe blev siddende ved Desserten og Vinen. Vejen gik da igen ned i Haven og endte gerne, gennem de uendelig lange Gange, nede paa „Hjørnet“, en Høj med Træpavillon, som var reserveret fra Gartnerhaven, og hvorfra man havde Udsigt over Markerne til Sundet.“ Denne Høj havde Englænderne opkastet i 1807 for fra den og fra Platformen, de byggede mellem Grenene af den mæg­ tige Pil, som først nu er faldet for Øksen, at holde Udkig ind mod Byen og nordefter helt op mod Taarbæk. Det var iøvrigt ikke blot Højen, der var reserveret fra den til Gartnerbrug bort- forpågtede Have. Driften var ikke saa intensiv som i vore Dage, og den bortforpagtede Del stod altid til uhindret Afbenyttelse for Ejeren. Endnu i en Forpagtningskontrakt fra 1869 findes op­ taget en Bestemmelse om, at „der forbeholdes Beboerne af Ho­ vedbygningen fri Adgang til hele Haven foi Familie, Selskab og