S_FørOgNu_1922-23

jægere og Herregaardsskytter, at gøre et Udfald den følgende Morgen gennem Kastellet mod Fjendens Forpost, der var rykket frem til Vibenshus. Den 18. skrev Kirstein til Schimmelmann: „Mit fredelige Nøjsomhed har igaar og i Dag været Cliamp de bataille og Lazaret. Mellem mine Stikkelsbærbuske og Blomster­ bede ligger Kanonkugler. Mine Nevøer E v e r s har vist sig som brave unge Mænd. H e r m a n er Korporal ved Studenterkorpset, V i l h e l m var udkommanderet til Inspektion ved Kvæsthuset, men bad om en mere militær Post og fik Kommandoen over en Kanon- baad med 80 Mand.“ Under de følgende Udfald indtil den 24., da Englænderne havde indesluttet hele Byen i en Omkreds fra Frederiksberg Slot over

visme, Kirsteins Svogre, Etatsraad P e t e r E v e r s , Kommitteret i Rentekammeret, Professor, Overbibliotekar D. G. Mo l d e n h a w e r og Professor i Kiel C. F. C r a m e r , kendt som Baggesens Yen og Oversætter, Præsten ved Petri Kirke, Dr. B a l t h a s a r M i in t e r , og hans Børn, Biskop F r e d e r i k M i i n t e r og Digterinden F r e d e ­ r i k k e B r u n og-hendes Mand, Gehejmekonferensraad C o n s ta n - t i n B r u n , Biskop Miinters Svoger, Kammerdeputeret, Ivonferens- raad C. v. S c h m i d t - P h i s e l d e c k , Gehejmekonferensraad F. C. D a n c k w a r t , Schimmelmanns sidste Privatsekretær, der boede i Palæet ovenover Kirstein, F. K. J e n s e n , Deputeret i Tyske Kan­ celli, tidligere Professor i Kiel, J. F. P r e h n og J. P. H ö p p , begge Deputerede i det slesvig-holstenske Kancelli — nu til Dels glemte

Lundehuset til Svane­ møllen, der indrette­ des til Fort, som Bille med sin Kanonbaads- division fra Søsiden søgte at forulempe, var „Nøjsomhed“, som Englænderne havde frataget Kirstein og gjort til Kvartér, stæ rkt udsat. Saavel paa Salpeterværket som ved det Ny Kalk­ brænderi og paa Mar­ ken bag det mellem begge liggende „Nøj­ somhed“ havde Fjen­ den anlagt Forskans­ ninger, besatte med et Par Kanoner hver. Med de to sidstnævnte Batterier og et ved Kildevæld anlagt vir­ kede Englænderne mod Sodefensionen. Man bragte Kirstein adskillige Kanonkug­ ler, der var gaaet gen­ nem hans Sovekam- mervindu. I det Schimmel- mannske Palæ, hvor Kirstein var flyttet ind med sin Familie, hav­ de han allerede fra den 18. begyndt at træffe alle Foranstalt­ ninger med et Bom­ bardement for Øje, la­ det strø Sand i Kæl­ drene og indrettet alt til Indkvartering, me­ dens Hustru og Born var travlt beskæf­ tiget med at plukke Charpi. Om Efter­

Navne, der intet for­ tæller, fjerne Minder 0111 en lykkelig Tid, da Tyske og Danske end­ nu i broderligForening virkede til Danmarks Held, og en lykkelig Blodets Blanding af­ fødte megen dygtig Kraft. L a v a t e r og S t e f f e n s nævner i deres Erindringer og Optegnelser med Tak- nemmeliglied det Kir- steinske Hus, der og- saa søgtes af Medlem­ merne af de kulturelt toneangivende, med Schimmelmann be­ svogrede Familier Re- v e n 11o w, B a u d i s s i n og B e r n s t o r f f . Chri­ stian Günther Bern­ storff, Andreas Peter Bernstorffs Søn, var Kirsteins Yen; hans Buste findes endnu paa „Nøjsomhed“. Hans Søsterdatter, Comtesse v. Dernath, der blev hans Hustru, fortæller i sine Memoirer om sine Barndomslege paa „Nøjsomhed“ med de Kirsteinske Døtre. Alt i alt var den Kirstein­ ske Kreds den samme, som mødtes i det Schim-

melmannske H jem ; og paa den lange, sandede Vej fra Ho­ vedstaden ud til Schim- melmanns pragtfulde Landsted „Solyst“, der nu ejes af Etatsraad Emil Gltickstadt, blev fra det 19de Aarhundredes Begyndelse „Nøjsomhed“ en kærkom­ men Hvilestation, hvor Humøret sattes op. Under Krigsbegivenhederne, der ogsaa berørte „Nøjsomhed“s Idyl, spillede Kirstein en vigtig Rolle. Lige fra Schimmelmann forlod Hovedstaden med Hoffet d. 13. Aug. 1807 og under hele hans Fraværelse, der varede næsten et Aar, var Kirstein i alle Anlig­ gender hans eneste Tillidsmand. Ikke saasnart var han kommet til Klarhed over, at den engelske Flaade havde fjendtlige Hen­ sigter, før han d. 9. August kørte ud til Gevær fabriken for at bringe den her magasinerede Beholdning af Geværer, ialt henved 11 000, i Sikkerhed, hvilket lykkedes to Dage før Englændernes Landgang, og hvorved, efter hans egen Ytring, „en mægtig Ka­ p ital“ reddedes. De ham af Schimmelmann betroede Værdipapi­ rer og vigtige Dokumenter anbragte han i Speciesbankens Kæl­ dere. Den 14. August gik Englænderne uhindret i Land ved Ved­ bæk, men under Paavirkning af den offentlige Mening tillod Ge­ neral Peymann Major Holsten i Spidsen for 000 Mand, mest Liv­

„N øjsom hed“ efter at den ø stlig e H alvdel af Ejendomm en var ned revet o g erstattet af den til højre i B illed et viste større T ilbygning.

middagen d. 2. Septbr. iværksatte han i Citadellet Opbrændingen af Speciesbankens Sedler i Overensstemnnelse med Direktionens tidligere tagne Beslutning. I Tilfælde af en mulig Plyndring skjulte han, for ikke helt at være uden Ressourcer, et Antal store Banksedler i enkelte Bøger i sit Bibliotek og førte desuden i Bombardementets Dage stedse en Sum i mindre Sedler hos sig for at kunne tilfredsstille øjeblikkelige Krav. I de tre Rædsels- næ tter var han til Stede, saa ofte lian hørte en Bombe springe i Nærheden, og tog selv Del i Slukningen, hvor der var Fare paa Færde. Han havde mindst af alt tænkt paa at fremskynde en Kapitulation, men skiftede Anskuelse, da han om Morgenen efter den tredje Nat erfarede, at man havde maattet lade Batteriet paa Tømmerpladsen i Stikken, hvorved Fjenden kunde nænne sig endnu mere til Byen og især blev i Stand til at beskyde Kristianshavn ligesaa heftigt som den øvrige By. Tillige vedblev Ilden at rase, uden at man kunde stanse den. Da Militæret sam­ tidig opgav enhver Tanke om at slaa en fjendtlig Storm tilbage,

130