S_FørOgNu_1922-23
og endnu længe efter kunde opvise Mænd, der har tjent Danmark med Ære, Embedsmænd fra Tyske Kancelli med det udenrigske' Departement, Rentekammerets slesvigske og holstenske
Som delagtig i Styrelsen af de schimmelmannske Plantager i Vestindien fattede Kirstein en levende Interesse for Negrenes tunge og usle K a a r ; og da Schimmelmann i Natio
Kontorer, Økonomi- og Kommercekollegiet, over vejende med tysk Talesprog, hjemmehørende i Holsten og den Del af Slesvig, hvor Tysk var Modersmaalet, men ogsaa
nernes store Frihedsaar 1789 fattede Tanken om at lindre deres Skæbne, tilraadede hans Svo ger Fritz Reventlow ham at benytte sig af Kirsteins „uforlignelige“ Medvirkning.
andre, der var indvandrede fra det tyske Rige i de forskelligste Stil linger, i videre Forstand de tysk talende Adelsfamilier i Hoved
1791 blev Kirstein Medlem af den „til Negerhandelens bedre Indretning“ nedsatte Kommission; i den til Kongen herom indgivne Forestil ling var Ideerne sikkert Schim
staden og de paa deres For anledning indkaldte eller protegerede tyske Kunstnere og Videnskabsmænd, Præ ster og Læger, Handels- og Industridrivende, ende lig ogsaa Tilrejsende, sær lig fra Kiel. R i s t , der
melmann og Kirsteins Fælles eje, men den videre Udform ning var Kirsteins. Selv udgav denne i „Minerva“ for samme Aar et Udtog af Kommissionsberetnin gen. Fra 1786 var Kir stein ogsaa Sekretær og Bogholder ved den vest indiske Gælds Likvida tionskommission. Sit Ønske om at faa eget Hus og Bord fik han opfyldt, da han 1787 holdt Bryllup med Prokansler ved Kieleruniversitetet, tidligere Superintendent og tysk Hofpræst i Køben havn Johan Andreas Cramers kloge og yndefulde Datter E m i l i e H e n r i e t t e , hvis
blev Kirsteins Efterfølger som Privatsekretær hos Grev Schimmelmann,
fremhæver som sin kæ reste selskabelige Om gang den Kirsteinske „Søndagskreds“, der be stod af lutter Tyske, hvor man gennem Tilrejsende og Breve altid fik de nyeste Efterretninger fra Holsten; med stor Jovialitet blev der drukket tappert „Biskop“, og alt, hvad der skete denne- og hinsides Beltet, blev drøftet med Frimodighed og godt Humør. Om den utvungne Munterhed, der herskede ved disse Sammenkomster, fortæller ogsaa Wiirttembergeren, Prof. med. Pfaff i Kiel; Kirstein, siger han, var Kredsens Hoved, ligesaa udmærket ved sin djærve Karakter som ved sin Gæstfrihed og sit selskabelige Talent, hvori han fandt Støtte hos sin fortræffelige Hustru. Stundom forlagde
smukke og udmærkede Portræt, malet af en fransk Kunstner, endnu pryder „Nøjsomheds“ Væg. Med de gode Traditioner fra Fade rens Hus, aandelig Opladthed og Frisin dethed, national Taalsomhed og tvangfri Livsglæde skabte hun i nøje Samklang med sin Ægtefælle et lykkeligt, overordentlig gæst frit Hjem, som mange af Tidens bedste Mænd i deres Livserindringer har omtalt med E rkendt
Em ilie H enriette K irstein, f. Cramer
Kredsen sine Sammenkomster til det Brunske Hus, saaledes Nytaarsaften, hvor man spiste Risengrød, Karper og Æbleskiver,
lighed. Uden at være eksklusivt, aabnede det fortrinsvis sine Døre for Københavns talrige tyske Bureaukrati, som paa hin Tid
K onferensraadinde Em ilie H enriette Kirstein. 1764—1820.
K onferensraad Ernst Philip K irstein. 1759—1834.
.128
Made with FlippingBook