S_FørOgNu_1922-23

ud paa Kalkbrænderivej; med stor Liberalitet fik Familier, der senerehen tog Ophold ud ad denne Kant, leveret Nøgler til Laa- gen for at lette dem Vejen til Østerbrogade. Maalt over Diget bag disse Grøfter var Længden mod Øst og Nord henholdsvis 381 og 318 Alen, Facaden mod Østre Landevej var 388 Alen lang. Det var en meget smuk og frit beliggende Ejendom, mod Nord og Syd grænsende til udstrakte Havearealer, mod Vest med Ud­ sigt over Fælledernes vidtstrakte Græsslette og mod Øst kun skilt fra Sundet ved bølgende Kornmarker; og smukkere blev den i de følgende Aar ved de Fældninger og Nyplantninger, Kirstein lod udføre. E r n s t P h i l i p K i r s t e i n tilhørte en gammel, anset, pommersk Embedsmandsfamilie, som var indgiftet bl. a. i de Biilowske og Bismarckske Slægter, og var Søn af preussisk Jagtraad og Kam­ meradvokat Ernst Peter Kirstein og Hustru Johanne Caroline, født Ladewig; hans Bedstefader var Ernst Bogislaw Kirstein, kg], preussisk Raad og Hofretsadvokat, og Oldefaderen var Senator i Koslin Ernst Jacob Kirstein. Han fødtes 1759 i Stettin, studerede 1778—80 i Halle og kom 1781 til København som Sekretær hos Skatmester, Grev Heinrich Carl Schimmelmann, hvis Brodersøn, Generalguvernør paa de dansk-vestindiske Øer H. L. E. v. Schimmel­ mann, var besvogret med Ivirsteins Moder. Kun kort Tid var han k nyttet til Grundlæggeren af det Schimmelmannske Dynasti, Køb­ mandssønnen fra Pommern, der blev dansk Lensgreve og Elefant­ ridder, Manden med den geniale Handelsaand og den eventyrlig heldige Haand; Skatmesteren afgik nemlig allerede i Februar Aaret efter ved Døden, efterladende sine under hans Virksomhed i den danske Stats Tjeneste erhvervede Ejendomme, Grevskabet Linden- borg og Fideikommisset med Geværfabriken i Hellebæk samt Plantagerne i Vestindien, til sin ældste Søn, Grev Ernst Schimmel­ mann, „Statsministeren, Digteren og Tænkeren, Videnskabens, Kunstens Kender og Dyrker“. Kirstein vedblev at fungere som Privatsekretær hos Sønnen og fik Bolig i det Schimmelmannske Palæ i Bredgade, hvor Greven, der kort efter Faderens Død indgik sit andet Ægteskab med Charlotte Schubart, opholdt sig om Vin­ teren. Til det Schimmelmannske Hus, der Aaxtier igennem var Midtpunktet for de diplomatiske og finansielle Drøftelser, og hvor i en tiltalende Blanding af Pragt og Hygge alt samledes, hvad Danmark ejede af fremragende Personligheder i Videnskabens og Literaturens Verden, knyttedes Kirstein med Aarene fastere og fastere og omfattede det til sin Død med aldrig svigtende Hen­ givenhed og Trofasthed. Ernst Schimmelmann drog ham ind i sit geniale, men stærkt omtvistede og i Følgerne skæbnesvangre, finans­ politiske Syn med dets Fortrin og Mangler og skænkede ham en stedse urokkelig Tillid; ogsaa rent menneskeligt nød Kirstein hans fulde Sympati, pligtopfyldende, evnerig og taktfuld som han var, I de fjorten Aar, han beklædte Stillingen som Schimmelmanns Privatsekretær, var han dennes højre Haand og toges paa Raad i Husets intimeste Anliggender. Senere blev han ogsaa Administrator for det Schimmelmannske Fideikommis og af Grevens Privatkasse, og fik som saadan udøvende Del i den næsten ubegrænsede God­ gørenhed, HjaHp og Støtte, som Ernst Schimmelmann udviste til alle Sider. Ogsaa hos Schimmelmanns Hustru, denne højtbega- vede, men vægelsindede og med sin skarpe Tunge ofte saarende Dame, galdt han meget, og han er utvivlsomt den eneste, der gik fri for hendes strenge Kritik. Hun betegner ham som sin „meget intime Ven“ og fremhæver hans „uforligneligt lyse Sind og har­ moniske Væsen“. Som Aarene gik, blev han ogsaa Samvittigheds- raad for Ernst Schimmelmanns Søskende og Svogerskab og var særlig i de trange Tider, der oprandt for Landet, utrættelig og uegennyttig rede med Raad og Daad, naar de henvendte sig til ham. Ligesom Ernst Schimmelmann var Kirstein levende aandeligt interesseret, særlig for tysk Literatur og for Musik. Han var maaske Schillers første Læser herhjemme og er sikkert den, der først vakte Schimmelmanns Interesse for Digteren, hvem Greven sammen med Hertugen af Augustenborg i hans Livs kritiske Fe- riode ydede en pekuniær Hjælp, uden hvilken hans skabende Kraft efter al menneskelig Beregning Var blevén brudt. Kirstein hørte til Baggesens tidligste Venner, ligesom han blev ham længst tro, og han har i Manuskript efterladt en tysk Oversættelse af „Labyrinten“ ; sammen med Ernst Schimmelmann er han utvivl­ somt Forfatter til det under Titlen „Ausrufungen“ i Holger Dan- skefejden fremkomne, bekendte Indlæg, der hidtil med Urette har været tillagt Frederikke Brun. 126

„N ø jsom h ed “ . E fter M eddelelser af E r. pliil. C. Bothe og Dr. phil. D. Bohé.

„ N ø j s o m h e d “ fortjener blandt Lyststederne paa Strandvejen en særlig udførlig Omtale, fordi det gennem første Halvdel af forrige Aarhundrede har indtaget en fremtrædende Plads i køben­ havnsk Kultur- og Selskabsliv, særlig kendt som Samlingsstedet for de til Administrationen af Hertugdømmerne knyttede, højt- staaende og aandsfornemme, indbyrdes tysktalende, men strengt loyale Embedsmænd. Tillige hævder „Nøjsomhed“ en Særstilling blandt Københavns gamle, kendte Lyststeder som det eneste, der i langt over et Aarhundrede har været nedarvet i samme Slægt, og hvor der endnu den Dag i Dag lever Ætlinge i femte Gene­ ration efter den Mand, der skabte dets Ry. Den 13. November 1799 tilskødede „Commissionen for de Fonds, som ere henlagte til at afbetale de til Gadernes Udvidelse af­ købte Grunde m. v.“ Murmester Hans Christopher Ondrup den Staden København hidtil tilhørende, til Gartner Hans Peter Pe­ tersen forhen bortfæstede Bygge- og Haugeplads tilligemed 2 Væn­ ger, beliggende paa Hjørnet af Øster-Landevej og Vejen til Kalk­ brænderiet til evindelig og urokkelig Ejendom for en Købesum af 3330 Rigsdaler 8 Skilling foruden Jordskyld og Rekognition ved Ejerskifte. Ejendommens Areal har udgjort ca. 16 Tdr. Land, omtrent 225 000 □ Al. Hvis Køberen lod nogen hidtil ubebygget Del af Ejendommen udlægge til Bebyggelse eller Gaardsplads, skulde han yderligere for hver af de første 7000 □ Alen erlægge 6 Skil­ ling dansk, for det øvrige Areal 8 Skilling pr. □ Alen. Nævnte Murmester Ondrup gik imidlertid fallit ikke længe efter, og Ejen­ dommen blev ved 7de Auktion d. 3. September 1801 af Kongelig Majestæts bestalter Højesteretsassessor og Auktionsdirektør Jens Parelius Brown tilslaaet Student Johannes Liebenberg og Told­ skriver Egeriis i Forening som Højstbydende. Disse begærede derefter særlige Skøder for de Dele af Ejendommen, hver for sig ønskede at beholde. Egeriis overtog det søndre Vænge, der om­ fattede 6 V 2 Td. Land, dog med Fradrag af 1 Td. Land, der hen­ lagdes til det i Vængets sydlige Spids nyopførte Hus. Resten af Vænget købtes senere af Gartner I. E. Ohlsen, som der grundede sit store, landskendte Gartneri. Liebenberg fik for sit Vedkommende under 9. December 1801 Auktionsskøde paa den Del af „bemeldte Ejendom, Nøjsomhed“, som bestod af den ældre Gaards Bygninger med den derved væ­ rende betydelige Have og det nordre Vænge, tilsammen noget over 9 V 2 Td. Land. Bygningerne bestod af en til alle Sider grund­ muret Vaanings-Bygning, 10 Fag, 1 Etage høj med Kælder under og Heltag. Huset laa med Facader mod Syd og Nord og Gavlen mod Vejen. Paa den anden Side af Gaardspladsen med dens store Plæner og Lindetræer og parallelt med Vaaningshuset laa en 8 Fags Mur- og Bindingsværks Bygning med Forpagter­ bolig, Stald, Karlekammer og Tærskerum samt stort Kornloft. Købesummen for Liebenbergs Del af Ejendommen ansattes i For­ hold til det Fællesbud, for hvilket han og Egeriis havde faaet Hammerslag, til 5256 Rigsdaler Courant, medens Egeriis for sin Del af det søndre Vænge, paa hvilken ingen Bygninger fandtes, betalte 1850 Rigsdaler. Ved Skøde af 5. Januar 1803 overdrog Liebenberg med sin Mor­ fader og Curator, Hr. Johannes Seylings Samtykke „Nøjsomhed“ med derværende Bygninger, som efter de af ham foretagne Til­ bygninger og Forbedringer var brandforsikrede for 4350 Rigsdaler, og tilliggende Grund samt 2 Heste, en Ko, en Kalv og alle Avls­ redskaber til daværende Legationsraad K i r s t e i n for en Købe­ sum af 9500 Rdl. Da Ejendommen omtrent 30 Aar senere over­ gik til hans Søn, betragtedes den Sum, 6000 Rdl., for hvilken den paa Skiftet udlagdes, som meget højt ansat. I Auktionsefterretningerne fra 1801 findes følgende Beskrivelse af Ejendommen, i hvis nordøstlige Del der fandtes en ret stor og dyb Dam: „saa er og i Haugen, der for en stor Deel er indhegnet med Planker og Stakitværk og indeholder 5 Tdr. og 5 Skp. Land, omtrent 300 forskjellige Frugttræer foruden Ribs- og Stikkelsbær- træer, en Skov af vilde Træer langs Haugens nordre Side og 2 Lindealléer; videre 9 Asparges- og 30 Jordbær-Beder. I det nor­ dre Vænge er en Linie af Grantræer saa og paa Grøvterne, som indhegne Vængerne, en Mængde vilde Træer.“ Ejendommen var mod Nord og Øst afgrænset fra Vejen ved dybe, 6 Alen brede Grøfter; fra Gaardspladsen førte en Hovedgang gennem hele Haven ned til en massiv Laage, ad hvilken man over en Bro kom

KØBENHAVNS i a t c